Torrig remise 2021
Ved mit seneste besøg i Torrig i 2013 lykkedes det mig at overse remisen, som jeg dermed ikke fik nogen billeder af. Torrig har derfor stået på min to-do-liste lige siden og i går skulle det være. Efter 2 timers kørsel mødte dette syn mig:
Argh - remisen var revet ned og ifølge en lokal, var det sket for mindst 4 år siden. Så kan man lære at lade være være med at udskyde tingene…
Jeg har skrevet til Nakskov Lokalarkiv for at høre, om de kender det præcise årstal for nedrivningen.
Her er i stedet et friskt billede af stationsbygningen, der stadig står og er blevet sortmalet siden sidst - det har ikke just pyntet på bygningen.