Danske lok i Finland

Redaktionen har modtaget nogle interessante billeder fra Eljas Pölhö af Pedershåb og Nagbøl lok i Finland:

[image] Pedershaab 473 (fabrikations Nr 27847), Kymin Oy, Haukkasuo (torvfabrik) i Utti (nära Kouvola). Snart därefter köpte Satoturve oy loket (se nästa bild). Foto 1969 i Utti av Martin Hillebard.

[image] Pedershaab 473 (fabrikations Nr 27847), flyttat till Satoturve Oy, Kahala torvfält (Kiukainen, nära Rauma). Sedermera har loket bevarats i Hanko/Hangö. Foto 6.7.1971 i Kahala av Eljas Pölhö.

[image] Nagbøl 5811. Loket levererades till G.A. Serlachius Oy, Kankaan paperitehdas (Kangas Pappersbruk i Jyväskylä). Loket togs ur bruk 1972 och blev sålt till en skrothandlare i Muurame (nära Jyväskylä). Loket har sedermera bevarats hos Nykarleby Museijernväg i Kovjoki. Foto 9.8.1977 i Muurame av Eljas Pölhö.

Her er endnu et dansk/finsk lok:

[image]
Här är Pedershaab, Typ D, Nr 453, Fabrikations Nr 21338 hos Satoturve Oy, Lamminsuo, i Eurajoki som nr 1. Loket var tidigare hos Kymin Oy Haukkasuo (Utti, nr Kouvola). Loket har bevarats av privat person.
Foto 6.7.1971 i Eurajoki av Eljas Pölhö.

Det er et spændende emne. Frichs leverede også rangertraktorer, men historien siger at de ret hurtigt blev konfiskeret af Russerne. [image] Frichs/NSJK

I slutningen af 1945 fik Frichs en ordre på 4 rangerlokomotiver og 12 selvkørende beddingskraner til Finland.

Det stod klart ved kontraktens indgåelse, at Finland straks skulle videregive lokos og kraner til Sovjetunionen som krigsskadeserstatning.

De to rangerlokos på Rolands arkivfoto blev afskibet fra Århus i april 1947, de andre to lokos blev afsendt fra Århus i sommeren 1948.
Deres videre skæbne i Sovjetunionen kender jeg ikke

I slutningen af 1945 fik Frichs en ordre på 4 rangerlokomotiver og 12 selvkørende beddingskraner til Finland.

Det stod klart ved kontraktens indgåelse, at Finland straks skulle videregive lokos og kraner til Sovjetunionen som krigsskadeserstatning.

De to rangerlokos på Rolands arkivfoto blev afskibet fra Århus i april 1947, de andre to lokos blev afsendt fra Århus i sommeren 1948.
Deres videre skæbne i Sovjetunionen kender jeg ikke

Vides det, hvilke to byggenumre, vi ser på billedet?

Frichs byggenr. 363 og 364

Sporvidde 1524 mm

Frichs byggenr. 363 og 364

Sporvidde 1524 mm

Er følgende korrekt?

Frichs 363/1946: SOT178/A-14/1618. Leveret 1947.
Frichs 364/1946: SOT178/A-14/1619. Leveret 1947.
Frichs 365/1946: SOT178/A-14/1620. Leveret 1948.
Frichs 366/1946: SOT178/A-14/1621. Leveret 1948.

Næ, det er nu nok for meget gætteri.
Frichs fik ordren i 1945, men der gik lang tid inden bygningen blev indledt. Der var mangel på materialer.
Påskriften (se Rolands foto) kan jeg ikke greje. Litrering tror jeg ikke på. Måske er det blot et "pakkenummer" for transporten til Finland.

Jeg ville indskrænke mig til denne konklusion:

Frichs 363. Leveret 1947.
Frichs 364. Leveret 1947.
Frichs 365. Leveret 1948.
Frichs 366. Leveret 1948.

Som supplement til Asgers informationer er her en side fra:

"Fortegnelse over rullende materiel fremstillet af Frichs" https://www.jernbanearkivalier.dk/default.htm
[image]
Henvisning: https://www.jernbanearkivalier.dk/fabrikker/Frichs/Fortegnelse-over-rullende-materiel-f...

Iøvrigt hvis man IKKE kender jernbanearkivalier BØR/SKAL man gå ind og undersøge disse som jernbaneinteresseret. Mange af de spørgsmål der stilles her på siderne af teknisk relevans, findes der svar på her!
En samling der VIRKELIG gør en klogere på dette område!!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Frichs byggenummer 354 blev bestilt i efteråret 1943 af Ekström A/B, Helsingfors.

Grundet krigsforhold kunne rangerlokomotivet først afsendes fra Århus i sommeren 1945.
Forinden blev lokomotivet fotograferet i en af fabrikshallerne på Frichs

Vi må hellere vise billedet af køretøjet i fabrikshallen (Frichs /NSJK).
Tegningen af lokomotivet hidrører fra William Bays tid på Frichs. Han har lavet en del skitser, som vores lille arkiv har haft meget glæde af. Der er efterhånden mange som "fodrer" vores lille arkiv til glæde for der bruger arkivet. [image]
[image]

Lægger mærke til at den har en 3 puffer ( midt puffer ) som ses hos smalspor bane.

Tak for billeder.

Det firkantede diesellok i baggrunden må da være AHB ML 3202, der i 1945 blev ombygget til naturgasdrift.

M.v.h.
Niels

Den 27. august 2005 besøgte jeg Veturimuseo i Toijala. Her er 2 billeder fra besøget af Frichs byggenummer 354:

[image]

Med venlig hilsen
Poul Henning Hansen

Flotte billeder. Tak Henning

Frichs byggenummer 354 blev bestilt i efteråret 1943 af Ekström A/B, Helsingfors.

Grundet krigsforhold kunne rangerlokomotivet først afsendes fra Århus i sommeren 1945.
Forinden blev lokomotivet fotograferet i en af fabrikshallerne på Frichs

Frichs 354/1945 eksisterer endnu:
http://vaunut.org/kuva/39007

Info fra Eljas Pölhö:

Frichs 354 levererades till Turun Laivastoasema, Pansio (nära Åbo), dvs Åbo Kustflottstation, Pansio
Det fanns Kustflottans flottstation och garnison i Pansio.
När loket blev överflödig, sändes det till Toijalan Veturimuseo (Lokmuséet i Toijala), mitt emot Toijala järnvägstation (Akaa kommun).

Næ, det er nu nok for meget gætteri.
Frichs fik ordren i 1945, men der gik lang tid inden bygningen blev indledt. Der var mangel på materialer.
Påskriften (se Rolands foto) kan jeg ikke greje. Litrering tror jeg ikke på. Måske er det blot et "pakkenummer" for transporten til Finland.

Jeg ville indskrænke mig til denne konklusion:

Frichs 363. Leveret 1947.
Frichs 364. Leveret 1947.
Frichs 365. Leveret 1948.
Frichs 366. Leveret 1948.

Info fra Eljas Pölhö:

SOT står för SOTEVA och numren är deras koder.
SOTEVA var en statlig organisation som organiserade krigsskadestånsleveranser till Soviet Union. Alla finskbyggda lok, vilka tillverkades som krigsskadestånd till Soviet, beställdes av SOTEVA som också var mottagaren och skötte sedan vidare leverans till Soviet.

Det er interessant information. Kunne det tænkes af at din kontaktperson også ved noget om hvordan TK 3 damplokomotiverne fra Frichs blev finansieret for så vidt jeg ved afstod Finland fra Marchall hjælp efter krigen af hensyn til naboen mod øst.

I Thomas Nørgaard Olesens "Lokomotivfabrikken Frichs" (DJK 2005 - ISBN 87-87050-52-8) beskrives Frichs engagement med Finland; dog ikke, hvorledes finnerne finansierede de 20 Tk3 lokomotiver. Det anføres, at ordren var af en størrelse, så "rammerne for den danske samhandelsaftale med Finland var tæt på at blive sprængt".

Så behøver I andre ikke at kigge dér.

[image] Tk3 lokomotiver til Finland hos A/S Frichs (foto: Frichs 1949).

Lokomotiverne, der var bestilt i 1946, kunne p.g.a. materialeknaphed først leveres i 1949.

M.v.h.
Niels

Lokomotiverne, der var bestilt i 1946, kunne p.g.a. materialeknaphed først leveres i 1949.

M.v.h.
Niels

USA's udenrigsminister George Marshall fremkom først med sin plan i 1947 og den blev implementeret fra 1948 og frem, så den har ikke noget med lokomotivleverancen at gøre.

Lokomotiverne, der var bestilt i 1946, kunne p.g.a. materialeknaphed først leveres i 1949.

Tja, det lægger sig fint i forlængelse med de leveringstider, som DSB også oplevede.
De sidste E-maskiner til DSB blev bestilt i januar 1947 og leveret okt-nov. 1950, så der er også en leveringstid på 3 år.
Vel er det lang tid, men dog stadig bedre end E987-993, som var 5 år undervejs.

Det er interessant information. Kunne det tænkes af at din kontaktperson også ved noget om hvordan TK 3 damplokomotiverne fra Frichs blev finansieret for så vidt jeg ved afstod Finland fra Marchall hjælp efter krigen af hensyn til naboen mod øst.

Svar fra Eljas Pölhö:

Tk3 nr 1147-1166 från Danmark.
De beställdes från Frichs den 24 maj 1946, pris Dkr 340'000/st fritt i hamn i Danmark. Lok tillverkades huvudsakligen enligt finska ritningar med några förändringar, liksom svetsat vattenförråd och injektorer och mätere av annan typ än vad andra Tk3 var försedda med. Lok kom till Finland i delar och monterades i VR Hyvinkää (Hyvinge) verkstad mellan 8/1949-3/1950.

Bakgrund:
De inhemslka lokomotivfabrikerna år 1946 förmådde leverera endast 3 nya lokomotiv, när Soteva var i behov av såväl nästan all ifrågakommande fackarbetskraft som råvara. Laget var med avseende å dragkraften så pass allvarligt, att en hanvandning till utlandet blev nödvändig. Återknytandet av förbindelserna med utlandet medförde likväl stora svårigheter, ty representanterna för sedan gammalt kända tyska, amerikanska och schweiziska m. fl. lokomotivfabriker hade till följd av kriget lämnat landet. Det gällde därfor att anknyta helt och hållet nya förbindelser, särskilt sedan underhandlingarna med Sverige på valuta- och kreditsvårigheter strandat. Salunda slöts med Danmark ett handelsavtal om leverans av 20 lokomotiv.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum