Dagens postkort - lufttegning - Langebro - Kh havnebane
Jeg har haft muldvarpeskindet fremme og har investeret i dette atypiske postkort i størrelse ca. A5. Postkortet er ubrugt. Den nuværende Langebro blev angiveligt indviet 27. juni 1954 og det kunne være interessant at få at vide, om postkortet er samtidigt eller senere. Københavnskendere kan måske indkredse tidspunktet?
Vi bemærker jernbanesporene på Christians Brygge og Islands Brygge og sidesporet til De Danske Sukkerfabrikker.
Bagsidetekst: "København i flyverperspektiv - Serie VI: Aktuelle motiver - 1. Den nye Langebro - Eneret: Erik Lundwall". Det kunne indikere, at der findes flere postkort "af samme slags"? (Jeg har ikke selv ledt videre).
Klik på postkortet for højere opløsning.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen