Her en lille beretning fra min bog Et liv på maskinen.
En sen aften skulle jeg køre et militærtog fra København GB over Birkerød til Vordingborg. Jeg mødte Kl.22.00, klargjorte en Mx er kørte til Kh for at hente 2 personvogne og derefter tilbage til Gb for at optage 20 fladvogne for transport af kampvogne, lidt over midnat gik så turen til Birkerød. I Birkerød skulle fladvognene sættes til rampe for at blive læsset og personvognene til perron for transport af personel. Til sidst skulle det hele samles og omløbes samt bremseprøves før afgang.
Da vi kørte fra Birkerød holdt det første morgen S.tog fra Hillerød uden for og ventede og vi nåede først Vordingborg KL.9.30, der havde jeg været på arbejde i 11,5 time og var ikke til at spøge med.
Ved ankomsten til Vordingborg var stationen og Læsserampen fyldt op og portøren fortalte at jeg skulle til Orehoved for at komme til rampe. Jeg skal kun hjem og se så at få smidt kæden så jeg kan komme til Kh sagde jeg, denne meddelelse blev videregivet til en officer der havde oplejnet hele flokken af soldater på pladsen og han kom hen til mig, så på lokomotivet og mig, derefter beordrede han mig til at køre til Orehoved.
Jeg hoppede ned på jorden, gik frem til de opstillede geledder og fortalte dem i en tone så alle kunne høre, hvad jeg mente om deres officer og at hvis de skulle have læsset af så kunne de løfte kampvognene ned eller finde en anden lokomotivfører. Kort efter kom portøren og lænkede af og jeg kunne køre hjem. Efter Ca. 14 timer stod jeg hos personale disponenten, da jeg kom ind af døren til kontoret så han op og startede med det samme med at undskylde, han var blevet beordret til at tildele turen i et, normalt var der afløsning i Næstved på sådanne ture, han tilbød mig 2 hviledage som kompensation og så var jeg jo til at tale med igen.
Peer Pedersen