Birkerød station i 80'erne

af Christian, 3/3 2021, 12:09 (1408 dage siden)

I begyndelsen af 80'erne husker jeg at have set togvogne henstå læsset med militærkøretøjer (kampvogn, MPV'er).
Blev de rent faktisk læsset/losset på Birkerød station og i givet fald, hvordan var tilkørslen til læssesporet - eller var de bare "parkeret" der?
Mvh
Christian

Birkerød station i 80'erne

af UTJ, 3/3 2021, 12:29 (1408 dage siden) @ Christian

Man brugte både Birkerød og Allerød. Birkerød havde den fordel at læssesporet op til enderampen var længere end i Allerød. Der var i Birkerød forbindelse mellem spor 3 og læssesporet i begge ender med transversaler.

Birkerød station i 80'erne

af Christian, 3/3 2021, 12:42 (1408 dage siden) @ UTJ

Hej UTJ.
Tak for dit svar. Ved du om det skete med tilkørsel fra Bregnerødvej/Søvej eller var der muligheder for tilkørsel i den nordligste ende?
Mvh Christian

Avatar

Birkerød station i 80'erne

af Morten Flindt Larsen, København K, 3/3 2021, 13:22 (1408 dage siden) @ Christian

Hej UTJ.
Tak for dit svar. Ved du om det skete med tilkørsel fra Bregnerødvej/Søvej eller var der muligheder for tilkørsel i den nordligste ende?
Mvh Christian

Hejsa,

I den nordligste ende af Birkerød station var der kun et udtræksspor og ingen tilkørselsvej udefra, kun en lille vendeplads. Her et Kurt Jeppesen-foto fra 2009.
[image]

Læsserampen lå i den sydlige ende af stationen.

Birkerød station i 80'erne

af Christian, 4/3 2021, 08:58 (1407 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Tak for informationen.
Der skulle vel ikke være en der ligger inde med et par billeder af begivenhederne?
Mvh Christian

Birkerød station i 80'erne

af Svend, Storkøbenhavn, 4/3 2021, 14:15 (1407 dage siden) @ UTJ

Man brugte både Birkerød og Allerød. ....

.
.... samt Hillerød og Lyngby, når vi taler Nordbanen. Der var også store transporter til/fra Frederikssund og mindre til Måløv (militært udstyr bl a kanoner til Flyvestation Værløse). Det er alt sammen historie.....

Birkerød station i 80'erne

af Niels Munch, 4/3 2021, 16:11 (1407 dage siden) @ Svend

bl a kanoner til Flyvestation Værløse .....

Det kan da vist kun være 40 mm luftværnskanoner, idet flyvestationens kanonluftforsvar (KLF) var pålagt et batteri fra Sjællandske Luftværnsregiment. I 1980 overgik KLF til FLV med det radarstyrede L/70 Bofors-kanonmateriel, og luftværnsbatterierne ved resp. flyvestationer blev til eskadriller i FLV.

M.v.h.
Niels

Birkerød station i 80'erne

af Peer Pedersen, 5/3 2021, 04:42 (1406 dage siden) @ Christian

Her en lille beretning fra min bog Et liv på maskinen.
En sen aften skulle jeg køre et militærtog fra København GB over Birkerød til Vordingborg. Jeg mødte Kl.22.00, klargjorte en Mx er kørte til Kh for at hente 2 personvogne og derefter tilbage til Gb for at optage 20 fladvogne for transport af kampvogne, lidt over midnat gik så turen til Birkerød. I Birkerød skulle fladvognene sættes til rampe for at blive læsset og personvognene til perron for transport af personel. Til sidst skulle det hele samles og omløbes samt bremseprøves før afgang.
Da vi kørte fra Birkerød holdt det første morgen S.tog fra Hillerød uden for og ventede og vi nåede først Vordingborg KL.9.30, der havde jeg været på arbejde i 11,5 time og var ikke til at spøge med.
Ved ankomsten til Vordingborg var stationen og Læsserampen fyldt op og portøren fortalte at jeg skulle til Orehoved for at komme til rampe. Jeg skal kun hjem og se så at få smidt kæden så jeg kan komme til Kh sagde jeg, denne meddelelse blev videregivet til en officer der havde oplejnet hele flokken af soldater på pladsen og han kom hen til mig, så på lokomotivet og mig, derefter beordrede han mig til at køre til Orehoved.
Jeg hoppede ned på jorden, gik frem til de opstillede geledder og fortalte dem i en tone så alle kunne høre, hvad jeg mente om deres officer og at hvis de skulle have læsset af så kunne de løfte kampvognene ned eller finde en anden lokomotivfører. Kort efter kom portøren og lænkede af og jeg kunne køre hjem. Efter Ca. 14 timer stod jeg hos personale disponenten, da jeg kom ind af døren til kontoret så han op og startede med det samme med at undskylde, han var blevet beordret til at tildele turen i et, normalt var der afløsning i Næstved på sådanne ture, han tilbød mig 2 hviledage som kompensation og så var jeg jo til at tale med igen.
Peer Pedersen

Birkerød station i 80'erne

af Christian, 5/3 2021, 09:05 (1406 dage siden) @ Peer Pedersen

Go' historie, Peer. Din bog må jeg vist ha' fat i.
Mvh Christian

Birkerød station i 80'erne

af Flemming Poulsen, 5/3 2021, 11:24 (1406 dage siden) @ Christian

Der var rigtig mange militære transporter i 80’erne fra mange stationer. I efteråret 1983 gjorde jeg tjeneste ved Kongens Jyske Fodregiment i Fredericia. I forbindelse med en større øvelse i Slesvig-Holsten havde vi været på “opvarmingsøvelse” i Finderup øvelsesterræn, og skulle derfra videre til Tyskland. En aften indladede vi kompagniets 12 PMV M/113 på Viborg station. Herfra gik turen til Skive, hvor et batteri 155 mm haubitsere blev koblet bag på vores tog, og så over Struer til Holstebro, hvor vi fik selskab af en kampvognseskadron med Leopard 1 fra Dragonregimentet. Det nu pænt lange tog (der var jo også personvogne med til mandskabet) rullede så gennem natten ned gennem Jylland via Fredericia-Padborg-Flensburg Weiche til Neumünster, her løb maskinen om (mener det var en DB Baureihe 218) og fortsatte til Kiel. Nyt omløb, og så til Malente-Gremsmühlen. Herfra gik turen af den allerede dengang nedlagte sidebane til Lütjenburg, hvor hele manegen blev læsset af. På stationen i Lütjenburg var man allerede i gang med at udlade et panserinfanterikompagni fra Dronningens Livregiment samt en tung opklaringsdeling udrustet med kampvogn M/41 - den eneste gang jeg har set sådanne i aktion.

Birkerød station i 80'erne

af Svend, Storkøbenhavn, 5/3 2021, 15:01 (1406 dage siden) @ Niels Munch

bl a kanoner til Flyvestation Værløse .....


Det kan da vist kun være 40 mm luftværnskanoner, idet flyvestationens kanonluftforsvar (KLF) var pålagt et batteri fra Sjællandske Luftværnsregiment. I 1980 overgik KLF til FLV med det radarstyrede L/70 Bofors-kanonmateriel, og luftværnsbatterierne ved resp. flyvestationer blev til eskadriller i FLV.

.
Jeg har bare set dem på afstand (fra toget). Store var de ikke (fyldte ikke meget på en Ks-vogn), så det passer fint.

Birkerød station i 80'erne/Nordbanen togplan 8a

af Georg Schmidt, 15/3 2021, 12:49 (1396 dage siden) @ Svend

Når vi taler om Nordbanen kan togplan 8 fortælle lidt om stationerne med betjeningstider og andre lokale forhold.
[image]
[image]
[image]
Birkerød havde også godsekspedition.
[image]
Graf med posttog 97107 samt de to mogengodstog 97511 og 97911.
Udsnit.
M v h
Georg

Danske privatbaner

Læs historien om:
A/S Storebælt

Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak