David Bowie og Iggy Pop til Berlin 1976

af Jørgen Pagh Jensen, 2/3 2021, 22:52 (1408 dage siden)

[image]
I følge et Facebook-opslag forestiller billedet David Bowie og Iggy Pop stige på toget tll Berlin i 1976.

Men det ligner en Wagon-Lits sovevogn, og de blev da ikke brugt hverken i Neptun eller Østersø-ekspres - vel??

Jeg tænker at enten har de to musikere bare stillet sig op foran et tog, som de slet ikke skulle med - eller også har de taget en gevaldig omvej i Europa, med Alpen-ekspres, Nord-ekspres, eller en anden af de ekspresser, som medførte Wagon-Lits sovevogne, men ikke kørte til Berlin.

David Bowie og Iggy Pop til Berlin 1976

af Asger Christiansen, 2/3 2021, 23:07 (1408 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Ja, billedet er taget på København H.

David Bowie var på koncerttourné i Europa, og han havde valgt at rejse med tog. En lejet sovevogn gjorde det muligt

David Bowie og Iggy Pop til Berlin 1976

af Steffen Dresler, 3/3 2021, 09:36 (1408 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Billedet med de 2 herre har jeg set før i forbindelse med noget ”reklame” for CIWL. Og i billedet er skrevet ”David Bowie and Iggy Pop at Copenhagen Station”.

Turen var et led i ”The Isolar Tour” ( Bowie Golden Years : 1976 ) var startet i Canada/USA gennem hele Februar/marts 1976. Derfra med skib til Europa, bl.a besøgte Cannes og Genua, 8-14/4 Vesttyskland, herunder besøg i Vestberlin, herefter Zürich. Før næste koncert i Helsinki den 24/4 en smuttur til Moskva. Fra Helsinki til Stockholm 27/4-76, Göteborg 28/4-76 og København 29/4 til 30/4-76 begge dage koncerter på Falkoner Teatret.

Lørdag 01/5-1976 går turen hjem med igen til England startende med tog fra Københavns Hovedbanegård og sejler med Howercraft ruten via Calais-Dover.

Billedet er optaget i forbindelse med afgang fra København den 01/05-1976 med almindeligt tog, se bl.a. passagerer sige farvel (pæne ældre damer) længere henne af vognen samt CIWL konduktøren.

Der benyttedes ganske almindelige rejseforbindelser under turen igennem i Europa/Skandinavien.

Facebook oplysninger er således ikke korrekte.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

David Bowie og Iggy Pop til Berlin 1976

af Søren fra KM ⌂, 3/3 2021, 10:46 (1408 dage siden) @ Steffen Dresler

De billeder har været på nettet i efterhånden i over et års tid, både på Pinterest, vintage.es og andre steder.
-S

David Bowie og Iggy Pop til Berlin 1976

af Jørgen Pagh Jensen, 3/3 2021, 22:49 (1407 dage siden) @ Søren fra KM

Jeg takker for oplysningerne - som jeg har sendt videre til den, som oprindelig havde lavet et FB-opslag om rejsen til Berlin. Han takker også for korrektionen.


Jernbanebøger

Danmark set fra en togkupe

Danmark set fra en togkupe. Pris 300 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak