DENGANG: Påsat brand raserer S-tog.

POLITIKEN -- Tirsdag d. 24. juni 1986.
[image] [image]

Nogen har måske noteret vognnummer i "den lille sorte bog", og kan måske hjælpe Tommy og vognkartoteket med nummer -- måske billede ?

Erik V.
www.evp.dk

jeg har registeret i mit arkiv at det var MM 7619

jeg har registeret i mit arkiv at det var MM 7619

Tak -- så kan Tommy jo selv overveje, om han kan (må) benytte billedet. Måske er der andre, der kan hjælpe til !!!

Erik V.
www.evp.dk

jeg har registeret i mit arkiv at det var MM 7619

.
-------------
.

Jernbaneforums tekst om denne vogn:
"S-tog motorvogn. 4 English Electric banemotorer. Bogietapafstand 13,5 m. Bogieakselafstand 2,5 m.

Bygget af A/S Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie, Århus, Danmark i 1967. Byggenummer 907.
Udrangeret 2000. Til Århus 22/10-00."

Har den vogn virkelig kunnet genopbygges ???
[image]

Erik V.
www.evp.dk

7619 blev genopbygget og sat idrift igen 3/88

7619 blev genopbygget og sat idrift igen 3/88

.
--------
.

Hej Alex.

TAK, --så kan Tommy jo ajourføre sin oplistning.

TAK,

Erik V.
www.evp.dk

7619 blev genopbygget og sat idrift igen 3/88

Der foresvæver mig noget om at der kørte en styrevogn rundt, som var en tidligere brandskadet motorvogn. Den havde stadig forsænkningen i taget. Var det den, eller var det fra en anden brand? Eller mig, der blander noget sammen?

Mvh
Carsten Lundsten

Der foresvæver mig noget om at der kørte en styrevogn rundt, som var en tidligere brandskadet motorvogn. Den havde stadig forsænkningen i taget. Var det den, eller var det fra en anden brand? Eller mig, der blander noget sammen?

Mvh
Carsten Lundsten

Hej Carsten

Du har ret. Mm 7699 brændte på Langgade st. og kom i drift som Fs 7293.

Hilsner Keld

Du har ret. Mm 7699 brændte på Langgade st. og kom i drift som Fs 7293.

Tak!

Mvh
Carsten

af Alex, mandag 22. februar, 2021, 17:12 (1 dag, 22 timer, 27 min. siden) @ Erik V. Pedersen

jeg har registeret i mit arkiv at det var MM 7619.

----------------------------

Du har ret. Mm 7699 brændte på > Langgade st. og kom i drift som Fs 7293.

Tak!

Mvh
Carsten

.
------------
.

Hej.

Nu er I da vist ved at "blande" 7619 og 7699 sammen !?

Erik V.
www.evp.dk

Hej
Svaret kan godt opfattes misvisende. Mm 7619 er ikke den der blev styrevogn, det er Mm 7699, som brændte ved en anden brand.
Hilsner Keld

Vi får at vide i den første mail, at det var 7619. der brændte, og 7699 som brændte i den anden mail.

Kan I to indsendere blive enige om, hvad der brænder på Langgade station.

Bemærk i øvrigt, at datoerne heller ikke den/de samme. "Min" brand er omtalt i POLITIKEN d 24 juni 1986, så branden må have været d. 23. juni.

7699 refereres brændt: "Beskadiget 25/5-78 ved uheld ved Langgade. Til reparation hos Scandia og omb. til DSB FS 7293. I drift 3/3-80."

Erik V.
www.evp.dk

Har den vogn virkelig kunnet genopbygges ???

Den er ikke sunket sammen, så vognkassen er for så vidt hel. Bogier og maskineri under vognen har formodentligt ikke fået store skader. Så det har "bare" været nyt inventar.

Mo 1835 brændte jo også og sank faktisk lidt sammen på grund af varmen. Den blev dog genopbygget, og på billeder taget fra den rette vinkel kan man godt se at den stadig hænger lidt på midten.

Har den vogn virkelig kunnet genopbygges ???

Den er ikke sunket sammen, så vognkassen er for så vidt hel. Bogier og maskineri under vognen har formodentligt ikke fået store skader. Så det har "bare" været nyt inventar.

Mo 1835 brændte jo også og sank faktisk lidt sammen på grund af varmen. Den blev dog genopbygget, og på billeder taget fra den rette vinkel kan man godt se at den stadig hænger lidt på midten.

.
......
.

Indrømmet, jeg var bare af den "tro", at vognkassen var blevet noget mere "blød" efter den omgang. Forskellen på denne vogn og de bevidst afbrændte er jo, at der "rimelig hurtigt" er blevet sprøjtet vand på, og dermed afkølet, men alligevel--malingen og anden underliggende forbehandling, er dog allerede begyndt at "skalle af" og begyndt at løbe ned ad siderne.

At undervognen (stivheds-mæssigt) ikke har taget så meget skade, kan jeg godt forestille mig, men taget må da også have nået en voldsom varme / blødhed, inden man kunne komme til at sprøjte vand på.

Flere af de øvrige (ufrivilligt) afbrændte vogne -fra tiden deromkring- blev dog ud udrangeret.

Erik V.
www.evp.dk

At undervognen (stivheds-mæssigt) ikke har taget så meget skade, kan jeg godt forestille mig, men taget må da også have nået en voldsom varme / blødhed, inden man kunne komme til at sprøjte vand på.

Varme har en tendens til at søge opad, så stoppes branden relativt hurtigt, så sker der ikke meget med styrken i stålet.
Brændspredning sker sjældent nedad...det er ofte opad eller ud til siden.
At malingen skaller af er ikke et større problem.
Hele vognen vil blive stippet, genopbygget og kørt i en sandblæsningskabine og efterfølgende en gang maling.
Så er du ude over skadet maling.
Jeg siger ikke at det er billigt.....men det kan laves og kan være billigere end en ny vogn (hvis der stadig er snak om noget bestilling).

"Oversmeden"

Du har sendt mig en besked via beskedfunktionen. Jeg ville gerne svare direkte, men kan ikke gøre det, --som jeg ser det. Kan Du ikke sende mig en ganske alm. e-mail (e-adresse), som jeg kan besvare direkte.

Tak,

Erik V.
www.evp.dk

Du har sendt mig en besked via beskedfunktionen. Jeg ville gerne svare direkte, men kan ikke gøre det, --som jeg ser det. Kan Du ikke sende mig en ganske alm. e-mail (e-adresse), som jeg kan besvare direkte.

Øh? Jeg mener ikke at have noget jeg skulle spørge om. Hvis du har fået en sådan anmodning fra mig, så er vi sandsynligvis ude i en "fejl 40" fra min side.

Du har sendt mig en besked via beskedfunktionen. Jeg ville gerne svare direkte, men kan ikke gøre det, --som jeg ser det. Kan Du ikke sende mig en ganske alm. e-mail (e-adresse), som jeg kan besvare direkte.

Øh? Jeg mener ikke at have noget jeg skulle spørge om. Hvis du har fået en sådan anmodning fra mig, så er vi sandsynligvis ude i en "fejl 40" fra min side.

.
--------------------
.

Hej Oversmed.

" Dette er en automatisk genereret besked. Du modtager denne email, fordi du har aktiveret beskedfunktionen. Svar venligst ikke på denne email men i den specifikke tråd i forummet.
Oversmeden har skrevet et svar til "DENGANG: Påsat brand i S-tog. "

Denne besked dukkede op på min mail, derfor min mail til dig ! ! ! Samme tekst kom jo også her på Forum2, og denne tråd er "kørt videre" på ganske normal vis.

Som "ikke-teknikker" ville jeg blot spørge om: Har en afbrændt, men genopbygget vognkasse helt den samme styrke, som en ikke-brandskadet vognkasse". 100% >< 100% ???

Hilsen,
Erik V.
www.evp.dk

He-he - det kommer jo an på hvor stor skaden er og det vil variere fra tilfælde til tilfælde.
Hvis undervognen (rammen) er OK, så er muligt rydde/fjerne overparten og genopbygge derfra. Også til en rimelig pris etc.
Naturligvis, hvis undervognen bliver "svejrygget", så er chancerne for skortning af hele vognen større.
Det er dyrt at rette en "svejrygget" undervogn, men muligt hvis du virkelig har brug for vognen og der ikke er en løbene produktion hvor man kan bestille en ekstra, jamen så kan det være at vognen bliver genopbygget.
Det bliver en afvejning.

Hej Oversmed.

Tak for svar.

Mit oprindelige spørgsmål til afsendelse pr- e-mail var oprindelig en del længere, med bl. a. disse forbehold for skadens størrelse, men hertil kommer naturligvis også de andre nævnte forbehold.

Disse brandskader er jo set -i tidens løb- lige fra ganske små uheld / hurtige indsatser, til de helt store, ved planlagte afbrændinger ude bag Centralværkstedet.

Tak,
Erik V.
www.evp.dk

Erik,
styrken i stålprofiler kommer fra den valsning den oprindelige støbestålsklump bliver udsat for. Det kaldes deformationshærdning.
Den fjernes ved opvarmning - en proces der også kaldes udglødning.
I min grønne ungdom var der en del ingeniørstuderende der kørte Morris Mascot (dem har du vist også et forhold til?). De har det jo med at ruste i bagbroen, og det blev så moderne at køreud til J.Chr. Jensens Galvaniseringsanstalt ude i Herlev og få den nye ramme dyppet i zink inden den blev monteret. Snakken kom så om de blev udglødet derved og derved mistede styrken.
Vi spurgte vores lærer i materialelære og hans udsagn var, at de der 700 gr (hvis jeg husker ret) som det smeltede zink lå på var lige 50-60 grader UNDER udglødningstemperaturen, så det mente han ikke der var nogen fare for. Desuden ville zinklaget jo også bidrage lidt til styrken. :-)
Så hvis undervognen ikke bliver varmere end de der 700 - 750 gr bør den være uskadt og skal blot males op igen.
Nu vil nogen så sige hvorfor varmgalvaniserede søm bøjer nemmere end blanke søm når man slår dem i?
Det er ikke fordi de er blevet udglødede, men fordi de er ru og derfor har sværere ved at gå ind i træet.
Hvis valset stål blev blødt af at blive varmgalvaniseret, så ville vi nok også se mange flere bøjede lygtepæle efter en storm......

Hej Michael.

Tak for svar. Det var netop den slags jeg tænkte på -- udglødning (jeg kender det, men huskede ikke ordet under skriveriet). Her var det især sider og tag jeg tænkte på, og de må da hurtigt opnå en langt højere varme, og er vel -i vore dage- en langt højere del af vognens styrke / afstivning, end i "gamle dage" (jfr. ældre tiders lange personvogne med vognkasse af træ og trækbånd under rammen / mellem bogierne).

Ja, -- tre Mascot´er gennem lidt over 30 år. Galvaniseringsforsøgene husker jeg at have læst om. Der var engang et avisfoto (eller lign.) af en Mascot, hvor ejeren havde befriet den for ALT og ladet den varmgalvanisere. Herefter blev den "genopbygget" som vanligt. Jeg hørte desværre aldrig, hvordan dette forsøg endte ! Har han den endnu :-)

Producentens forsøg endte vel med elektrogalvanisering -- var det ikke det, de reklamerede med ? Jeg havde ikke indtryk af den store forskel.

Hvis den fabriksnye, tomme vognkasse (klar til færdigmontering) er lig 100% med hensyn til styrke/stivhed --- hvad er så procenten for den "udglødede" vognkasse, som man -trods alt- afmonterer, sandblæser og genopbygninger (alt naturligvis under hensyntagen til brandens voldsomhed/varighed ???

Erik V.
www.evp.dk

Hvis den fabriksnye, tomme vognkasse (klar til færdigmontering) er lig 100% med hensyn til styrke/stivhed --- hvad er så procenten for den "udglødede" vognkasse, som man -trods alt- afmonterer, sandblæser og genopbygninger (alt naturligvis under hensyntagen til brandens voldsomhed/varighed ???

Det er ikke muligt at svare på - det kommer jo helt an på varmepåvirkingen og den vil nok variere fra gang til gang.
Et lille lokal område, hvor der sker udglødning er næppe et problem. Resten er jo OK.
Men jo større område, som er blevet påvirket af varme, jo større problem. Det afslører sig ofte i at strukturen "buer".
Og igen - brande spræder sig langsommest nedad og hurtigtst opad. Derfor raseres vognkassen indvendig ofte, men undervognen har gode chancer for at overleve.

Altså en udglødet stålprofil er nærmest blød som smør. Så det er op i ovnen i Frederiksværk. Og alt over bunden er givet udglødet i større eller mindre grad afhængigt af hvor meget branden har fået lov til at udvikle sig.
Umiddelbart vil jeg tro at 1. og 2. G S-tog har haft styrken i bunden mens 4.G nok mere er en "selvbærende karosse" med styrken fordelt i hele "røret", og der vil en total udbrændig nok betyde ny vognkasse. Bogier og banemotorer kan derimod godt have overlevet.

"At the end of the day" som man siger er det et individuelt skøn hver gang.

Indrømmet, jeg var bare af den "tro", at vognkassen var blevet noget mere "blød" efter den omgang. Forskellen på denne vogn og de bevidst afbrændte er jo, at der "rimelig hurtigt" er blevet sprøjtet vand på, og dermed afkølet, men alligevel--malingen og anden underliggende forbehandling, er dog allerede begyndt at "skalle af" og begyndt at løbe ned ad siderne.

Jernet bliver svagere mens det er meget varmt. En MM har nok ikke så meget tungt hængende under maven som en MO, muligvis derfor er MO1835 sunket mere sammen.
Det er noget helt andet med aluminium som vi så med den oprindelige MF 5051

At undervognen (stivheds-mæssigt) ikke har taget så meget skade, kan jeg godt forestille mig, men taget må da også have nået en voldsom varme / blødhed, inden man kunne komme til at sprøjte vand på.

Tagene på 2g S togene var jo med asbest! Det har uden tvivl beskyttet jernet mod varmen.

Tagene på 2g S togene var jo med asbest! Det har uden tvivl beskyttet jernet mod varmen.

Som jeg husker det fra min tid i Tåstrup, så lå asbesten primært i loft og sider.
Når der kom en brandskade til værkstedet, så kunne de fine, lange hvide asbestfibre tydeligt ses.....selv på vogne som var asbestforseglende.
Så selv med asbest i sider og tag, så kunne de vogne se ganske slemme ud.

I sommeren 1986 tog jeg dette billede i Høje Tåstrup. Vognnumrene kan jeg desværre ikke hjælpe med:

[image] Høje Tåstrup S-togsdepot, 1986

M.v.h.
Keld Zumbach

I sommeren 1986 tog jeg dette billede i Høje Tåstrup. Vognnumrene kan jeg desværre ikke hjælpe med:

Høje Tåstrup S-togsdepot, 1986

M.v.h.
Keld Zumbach

Hejsa,

Her er et andet raseret S-tog fra de gode gamle dage. Foto fra 28.10.2007 (?). Fotograf Kurt Jeppesen.
[image]

POLITIKEN -- Tirsdag d. 24. juni 1986.

Nogen har måske noteret vognnummer i "den lille sorte bog", og kan måske hjælpe Tommy og vognkartoteket med nummer -- måske billede ?

Erik V.
www.evp.dk

Hejsa,

Det var min gamle flamme, der satte ild på den. Det var den eneste gang, hun kørte med S-tog. :-| :-| :-(

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum