Kære PeterA m. fl.

Branden var jo nok umiddelbart ulykkelig set med jernbanehistoriske øjne, i og med at i hundrede af kilovis dokumenter forsvandt. Men har det betydet noget for eftertidens historieskriverier? Næppe!

Da man også dengang forholdt sig til arkivbestemmelserne har det jo primært drejet sig om Maskinafdelingens kopiskrivelser. Originalerne var jo sendt til modtageren og visa versa fra afsendere og internt i Generaldirektoratet sendtes jo næsten alle skrivelser med Cc. Og alt dette er jo blevet arkiveret jf. gældende regler herfor.

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad der forsvandt, men tænk på at Distrikterne og dermed Tjenesternes (f.eks. Bane-, Maskin- og Trafiktjenesterne i hhv. 1. og 2. Dc etc.) egne kopier og hovedskrivelser, de eksisterede jo stadig på trods af branden.

Tager vi f.eks. anskaffelserne af de svenske F-maskiner, de senere BR 50ÜK, alle korrespodancesager mellem DSB og leverandørerne (FRICHS, BORSIG, HANOMAG, KRUPP etc.) tilbage til DSB grundlæggelse, kan alle disse ting jo findes på primært Rigsarkivet, før Landsdelsarkiverne.
Nok mest interessant vedr. lokomotivmateriellet findes jo kopibøgerne fra diverse Maskindirektører og andre jo stadig og nu nok mere ”arkivvenligt” tilpasset nutidens ønsker og krav.

Og så skal man huske på, at det jo egentligt var Trafikafdelingen der bestemte og at Maskinafdelingen ”kun” udførte de ting som Trafikafdelingen ønskede og som var blevet sat i værk ved Generaldirektoratets underskrift.

Det JEG kan beklage er at en del af korrespondancen mellem DSB (MAFD) og den tyske værnemagt ikke umiddelbart kan findes, gemt i UM arkiver eller hvad eller ikke afleveret. Men på trods af dette findes jo hele arkivet omkring DSB lejelokomotiver, benyttelsen af transporter mv. udlån/leje af vognmateriel til DR o.s.v.

Så mine egne oplevelser er med få undtagelser at man bare skal bruge bibelcitatet; ”søg og du skal finde” på arkiver, museer (DJM videncenter bl.a.), biblioteker, offentlige- og private samlinger og også meget hos klubberne, hvor det forhåbentligt bliver færdigregistreret og gjort til offentlig brug, hvis det ikke allerede er sket.

Så der er faktisk ingen undskyldning for ikke at anvende originalmaterialer i jernbanehistorie skrivningen, de skal bare findes .

Med venlig hilsen

Steffen Dresler