Lidt om personvogne i 1943 og 1948 i Aalborg

af Georg Schmidt, 10/2 2021, 22:52 (1444 dage siden)

Bevarede batteribøger fra lampisteriet i Aalborg viser lidt om, hvad der gennem årene passerede af person- og postvogne gennem Aalborg.
[image]
Her et uddrag fra november-december 1943.
Tog 9917 var tysk orlovstog afg. Aalborg 7.45 ank. Frederikshavn 10.14 fremført af D-maskine.
Tog 9926 (99026) var tysk orlovstog afg. Aalborg 8.45 ank. Hamburg 22.21 og fremført af R-maskine Aalborg-Aarhus og E-maskine Aarhus-Padborg.
[image]
Her et uddrag fra 1948 der viser både lidt om vogne i flygtningetog samt hvad der kørte i landsdelsekspresserne 20, 95, 25 og 60.
[image]
Her fra togplan 6 sommer 1948 med hovedtogene.
M v h
Georg

Lidt om personvogne i 1943 og 1948 i Aalborg

af PeterA, 11/2 2021, 14:32 (1443 dage siden) @ Georg Schmidt

Hej Georg!

Tak igen for det meget interessante materiale, du bringer for dagens lys. Hvor har du det dog fra?

Særlig materialet fra lampisteriet i Aalborg 1943 er et tidsstudie værd at fordybe sig i. Her er nævnt vogne af alle slags og det ses bl.a., at der har kørt endog mange kupebogievogne og tagrytter kedelvogne. Mange af de oplistede vogne eksisterede kun ganske få år efter, inden de ombyggedes til div. CP-vogne og deres driftsnumre udgik af DRM. F.eks. CM, BP/CM og CMK. Stålvogne er naturligvis få, men der kan dog ses enkelte AC og CB i listen. Der er virkelig meget at gå på opdagelse i.
mvh PeterA

Lidt om personvogne i 1943 og 1948 i Aalborg

af PeterA, 11/2 2021, 14:49 (1443 dage siden) @ PeterA

NB!
Glemte lige at tilføje, at uddrag af Togplan 6 1948 er et udmærket ledsagemateriale til den kendte kortfilm af Theodor Christensen: "Her er banerne". Den blev netop optaget i Fredericia samme år, i 1948. Udover så meget andet giver den jo et fint indblik i maskin- og vognbenyttelsen netop i hovedtogene.
mvh PeterA

Lidt om personvogne i 1943 og 1948 i Aalborg

af Georg Schmidt, 13/2 2021, 11:58 (1441 dage siden) @ PeterA

Hej Georg!

Tak igen for det meget interessante materiale, du bringer for dagens lys. Hvor har du det dog fra?

Hej Peter
For 50 år siden kom min gamle ven Ethelberg forbi remisen i Aalborg under nedrivning. På remisegulvet lå en bunke journaler (batteribøgerne samt nogle kørebøger). De store maskinbøger var der ikke nogen af. Kørebøgerne giver også en udmærket oversigt over afgående maskiner samt rangermaskiner. En redningsaktion var nødvendig, det var i yderste øjeblik. Kørebøgerne har en særlig betydning for mig, idet nogle af dem er ført af min far, der i årene 1944-49 mange gange var i Aalborg på udstationering som fungerende lokomotivmester 1.
I ordre K kan man se hvor længe den slags arkivsager skal gemmes, men nogle steder blev der heldigvis gemt meget længere. Herunder ses hvad der ellers skete med sagerne, tænk hvad man kunne have fundet i de 175 kg.:-D
[image]

Batteribøgerne dækker perioden 1934-1971 så de giver en god oversigt over hvad der kom af personvogne til Aalborg disse år.
[image]
Her fra oktober 1934 hvor spisevogn 1976 fra 12-16/10 tog nogle omgange i togene 970/927, datidens tog 20/95. Tog 970/927 Aalborg-Fredericia blev fremført af en R II-maskine med maskinskift i Aarhus.
[image]
Køreplanen 1934-35, der var servering til Skanderborg.
[image]
Kpl 1934-35.
Planen kunne være digitalisering og Arkivet for jernbaner.
M v h
Georg

Lidt om personvogne i 1943 og 1948 i Aalborg

af PeterA, 13/2 2021, 15:56 (1441 dage siden) @ Georg Schmidt

Hej Georg!

Ja, den afregning fra Maglemølle kan jo gi`een gåsehud. Tænk hvad man kunne have fundet der. Der var altså ikke bare penge i gammelt jern. Nå, men lidt kan jo også gøre det, og det er absolut spændende nok med de brudstykker, du leverer os.
Man kan jo også tænke på, hvad det var for arkivalier fra maskinafdelingen, der gik til ved remisebranden på Østerport i 1952. Er der egentlig nogensinde givet et bud på det ?
mvh PeterA

Lidt om personvogne i 1943 og 1948 i Aalborg

af Steffen Dresler, 13/2 2021, 18:22 (1441 dage siden) @ PeterA

Kære PeterA m. fl.

Branden var jo nok umiddelbart ulykkelig set med jernbanehistoriske øjne, i og med at i hundrede af kilovis dokumenter forsvandt. Men har det betydet noget for eftertidens historieskriverier? Næppe!

Da man også dengang forholdt sig til arkivbestemmelserne har det jo primært drejet sig om Maskinafdelingens kopiskrivelser. Originalerne var jo sendt til modtageren og visa versa fra afsendere og internt i Generaldirektoratet sendtes jo næsten alle skrivelser med Cc. Og alt dette er jo blevet arkiveret jf. gældende regler herfor.

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad der forsvandt, men tænk på at Distrikterne og dermed Tjenesternes (f.eks. Bane-, Maskin- og Trafiktjenesterne i hhv. 1. og 2. Dc etc.) egne kopier og hovedskrivelser, de eksisterede jo stadig på trods af branden.

Tager vi f.eks. anskaffelserne af de svenske F-maskiner, de senere BR 50ÜK, alle korrespodancesager mellem DSB og leverandørerne (FRICHS, BORSIG, HANOMAG, KRUPP etc.) tilbage til DSB grundlæggelse, kan alle disse ting jo findes på primært Rigsarkivet, før Landsdelsarkiverne.
Nok mest interessant vedr. lokomotivmateriellet findes jo kopibøgerne fra diverse Maskindirektører og andre jo stadig og nu nok mere ”arkivvenligt” tilpasset nutidens ønsker og krav.

Og så skal man huske på, at det jo egentligt var Trafikafdelingen der bestemte og at Maskinafdelingen ”kun” udførte de ting som Trafikafdelingen ønskede og som var blevet sat i værk ved Generaldirektoratets underskrift.

Det JEG kan beklage er at en del af korrespondancen mellem DSB (MAFD) og den tyske værnemagt ikke umiddelbart kan findes, gemt i UM arkiver eller hvad eller ikke afleveret. Men på trods af dette findes jo hele arkivet omkring DSB lejelokomotiver, benyttelsen af transporter mv. udlån/leje af vognmateriel til DR o.s.v.

Så mine egne oplevelser er med få undtagelser at man bare skal bruge bibelcitatet; ”søg og du skal finde” ;-) på arkiver, museer (DJM videncenter bl.a.), biblioteker, offentlige- og private samlinger og også meget hos klubberne, hvor det forhåbentligt bliver færdigregistreret og gjort til offentlig brug, hvis det ikke allerede er sket.

Så der er faktisk ingen undskyldning for ikke at anvende originalmaterialer i jernbanehistorie skrivningen, de skal bare findes:-) .

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Avatar

OT: Bevarede DSB-trafik-arkiver

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/2 2021, 19:36 (1441 dage siden) @ Steffen Dresler

at Distrikterne og dermed Tjenesternes (f.eks. Bane-, Maskin- og Trafiktjenesterne i hhv. 1. og 2. Dc etc.) egne kopier og hovedskrivelser, de eksisterede jo stadig

Kære Steff

Vi er formentlig ikke uenige, men for god ordens skyld synes jeg, at det bør anføres, at der praktisk talt intet er bevaret fra de to distrikters trafiktjenester eller fra den centrale trafikafdeling i Generaldirektoratet.

Bedste hilsner

Thomas

OT: Bevarede DSB-trafik-arkiver

af Steffen Dresler, 13/2 2021, 19:57 (1441 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas

Tak for en god respons, det var jeg ikke klar over! Så lærte man også noget idag!! Årsagen er jo nok at min interesse jo ligger i MAFD interesse område.

Men a pro pos Trafikafdelingen, så var de jo her "at det sneede" og DET tror jeg faktisk ikke rigtigt er gået op for mange, der har materiellet som hovedinteresse i jernbanehobbyen. Hos mig var det jo beslutningstagerne i det daværende DSB Trafik- og Personaleafdeling, de andre "afdelinger" servicerede jo "kun" og udførte de ordre/ønsker T & P havde!! "Vi vil gerne køre nogle større og hurtigere tog på de og de strækninger, MAFD sørg lige for dette" sådan populært sagt!

Men arkivmæssigt kunne det så være at T&P AFD skr. skal findes ved de to andre tjenester (MAFD og BANE)?

Bedste hilsener

Steff

Avatar

OT: Bevarede DSB-trafik-arkiver

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/2 2021, 20:05 (1441 dage siden) @ Steffen Dresler

Men arkivmæssigt kunne det så være at T&P AFD skr. skal findes ved de to andre tjenester (MAFD og BANE)?

Kære Steff

Deri har du ganske ret. Praktisk alt, hvad jeg har fundet af interesse fra trafiktjenesterne og trafikafdelingen, har jeg fundet i banetjenesternes og baneafdelingens arkiv.

Der er bevaret nogle ganke få arkivalier fra trafiktjenesterne og trafikafdelingen og dem kan man - med et vist tålmod - finde ved at søge rundt på "Daisy", som søgefunktionen hedder hos Statens Arkiver (Rigsarkivet og landsarkiverne).

Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget anderledes jernbanelitteraturen (og den jernbanehistoriske grundforskning, hvis vi nu skal svinge os lidt op), ville have set ud, hvis trafikarkiverne havde været bevaret.

Bedste hilsner

Thomas

OT: Bevarede DSB-trafik-arkiver

af Steffen Dresler, 13/2 2021, 20:45 (1441 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Go´aften Thomas

Og så gør det det ikke nemmere, at Trafikafdelingen jo korrekt benævnes "Trafik- og Personaleafdelingen", hvorfor man skal underskrive "På tro og love erklæringer", da sagsakterne uanset indhold kommer fra en afdeling der OGSÅ indeholder Personalesager, der derfor er belagt med restriktioner. Også selvom det der ønskes gennemset ikke har noget som helst med peronale at gøre, men f.eks. vedrørende køb i udlandet!

Bedste hilsener

Steff

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak