MO på Ribe Tønder banen

af lehnemann, 6/2 2021, 16:45 (1448 dage siden)

Var der bestemte MO'er (litranr.), som kørte på Ribe Tønder banen?
For eksempel ser jeg ofte foto fra Ribe Tønder banen af DSB Litra MO (V) 1801 - 1890.

MO på Ribe Tønder banen

af Niels Munch, 6/2 2021, 17:19 (1448 dage siden) @ lehnemann

Var der bestemte MO'er (litranr.), som kørte på Ribe Tønder banen?
For eksempel ser jeg ofte foto fra Ribe Tønder banen af DSB Litra MO (V) 1801 - 1890.


Du får lige et foto med et par før-krigs Mo:

[image]Mo 1951 x Mo 1986 i Ribe, 03.01.1979 (foto: JB-P, arkiv: nm).

M.v.h.
Niels

MO på Ribe Tønder banen

af KimC, 7/2 2021, 05:08 (1448 dage siden) @ lehnemann

Var der bestemte MO'er (litranr.), som kørte på Ribe Tønder banen?
For eksempel ser jeg ofte foto fra Ribe Tønder banen af DSB Litra MO (V) 1801 - 1890.

Efter ombygningen af førkrigs Mo vognene i tresserne havde de alle varmekedel og styreledninger, og indgik derfor i én fælles pulje fordi de alle kunne det samme. I de sidste år med Mo i drift var der tyndet noget ud i de ældste vogne. Desuden blev der bygget flere vogne af serie V end af de andre serier tilsammen, så derfor var de hyppigst at træffe.

[image]

Her er Mo 1957 der på det tidspunkt (1982) var den allermest pjaltede Mo i drift.
Læg lige mærke til oliepølen i sporet foran Mo vognen. Nu er den pøl meget praktisk forsvundet under en nybygget perron.

MO på Ribe Tønder banen

af finnjust, 7/2 2021, 12:12 (1448 dage siden) @ KimC

Og flere Mo kørte med kun een motor virksom. Det mindes jeg fra Togforstærkningen.

MO på Ribe Tønder banen

af lehnemann, 7/2 2021, 12:16 (1448 dage siden) @ finnjust

Tak for dit indlæg.
Togforstærkningen. Nysgerrig - hvad er det?

MO på Ribe Tønder banen

af finnjust, 7/2 2021, 13:35 (1448 dage siden) @ lehnemann

Det er/var en funktion/kontor i Drifttjenesten der overvågede togenes benyttelse og i givet fald beordrede forstærkning af tog (flere vogne), også højtidsplanlægning, evt. ændring af antal overførselsvogne Storebælt i forbindelse med værftsophold for færger. Det er 20 år siden jeg gik på pension.

MO på Ribe Tønder banen

af Niels-Erik Hansen, Roskilde, 7/2 2021, 15:54 (1447 dage siden) @ finnjust

I dag har DSB et lignende kontor i Telegade, korrigeringen, hvor de tilretter materiel og personale, men nu nok mere i forhold til de evige sporarbejder og de ændringer, det medfører. - Det er en god sparringspartner, når Banedanmark skal tilpasse trafikafviklingen på stationerne.

MO på Ribe Tønder banen

af lehnemann, 7/2 2021, 12:12 (1448 dage siden) @ lehnemann

Tak for fine svar fra Niels og Kim.

MO 1951 er, gætter jeg, på vej nordpå. Og det røde slutlys er tændt.
Jeg husker også påhængte lanterne. Hvornår var det?
Og var de også påhængt både MO og styrevogn - selvfølgelig afhængig af kørselsretning?

Avatar

MO på Ribe Tønder banen

af shipmik, 8/2 2021, 14:32 (1446 dage siden) @ lehnemann

Tillad mig at foreslå, at du går ind på Ole Dinesens hjemmeside og finder fanen, der hedder maskinplaner. Så kan du selv sidde og nørde i om det var de samme vogne, der kørte på strækningen.... hvad det nok næppe var.
Go' fornøjelse

Bent Mikkelsen

[image]

MO på Ribe Tønder banen

af lehnemann, 8/2 2021, 15:00 (1446 dage siden) @ shipmik

Tak for din henvisning.
Men jeg spørger efter hvornår der var slutlys henholdsvis lanterne på MO og styrevogn.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak