Hermed en serie billeder fra Aalestrup anno 2020.

Aalestrup station.

Aalestrup station, set i køreretning mod Hobro. -- 19. maj 1966. ---^

Heruduver 15-20 andre fotos fra stationen og omgivelserne på:
http://evp.dk/index.php?page=aalestrup

Erik V.
www.evp.dk

AALESTRUP -skiltet som ligner et Emaljeskilt er "skåret over" - nogen som kender årsagen ?

AALESTRUP -skiltet som ligner et Emaljeskilt er "skåret over" - nogen som kender årsagen ?

.
-----------'
.

Mon ikke, at det er en rent "praktisk" årsag: Skiltet må være omkring 2,60 - 2,70 m. langt.
Kan skiltet stå for det, f. eks. under transport eller kan det lave så langt i fremstillingsprocessen ?

Erik V.
www.evp.dk

Der var en del skilte der var skåret over i to halvdele, simpelthen pga. størrelsen.

Kan fx også nævne de store skilte fra Lunderskov og Silkeborg.

Mvh
Claus

Hej Erik og Claus.

Jeg har en lille blog hvor et emne er "emaljeskilte" og ud af de mange som er blevet lagt op og vist kan jeg
ikke se et eneste der er "delt" pga. jeres forklaringer.
Så umiddelbart tror jeg ikke I har ret

Hej Erik og Claus.

Jeg har en lille blog hvor et emne er "emaljeskilte" og ud af de mange som er blevet lagt op og vist kan jeg
ikke se et eneste der er "delt" pga. jeres forklaringer.
Så umiddelbart tror jeg ikke I har ret

Der er nu flere som var delt.
Mener også der fandtes (findes ?) et Brønderslev som var delt.
Der har vist også været et fynsk skilt (Nørre-Alslev ??) på lauritz.com, så jo der findes flere eksempler på det.
Jeg hælder som Erik også til, at det har været ud fra produktionsmæssige årsager, altså størrelsen.

Jeg har "Holstebro" i kælderen, og havde tidligere "Rungsted Kyst" i emalje, og de er begge delt på midten.
Så det var absolut ikke en undtagelse, og det er helt utvivlsomt af produktionsmæssige årsager. Husk på at emaljerede skilte skal brændes i en ovn, som det ville være meget upraktisk skulle være 3 m lang.

Mvh
Gæst4711

Okay-okay jeg bøjer mig i sneen

Og til Rithmester; vi må ikke håbe din geografilærer læser med her - så er du "dumpet"

Hej Erik og Claus.

Jeg har en lille blog hvor et emne er "emaljeskilte" og ud af de mange som er blevet lagt op og vist kan jeg
ikke se et eneste der er "delt" pga. jeres forklaringer.
Så umiddelbart tror jeg ikke I har ret

Har med egne øje set "Silkeborg" (befinder sig hos en togentusiast med pladsen til det i dag) og "Lunderskov" todelt (men også andre). "Lunderskov" har endda været til salg i nogen år nu hos en fynsk butik. Men det er MEGET stort, så de færreste vil have pladsen til det.

Mvh
Claus

Og til Rithmester; vi må ikke håbe din geografilærer læser med her - så er du "dumpet"

Ja, det er vist til 03

Du får en pil op for dit engagement og din gode vilje

Du får en pil op for dit engagement og din gode vilje

En mulig forklaring på, at der findes lange udelte emaljeskilte og kortere delte ditto, kan være, at der anvendtes mindst to forskellige leverandører. Jeg har på et tidspunkt været “forbi” kasserne på Rigsarkivet eller Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg, og det var helt almindeligt, at man sendte arbejdet i udbud - nogle gange for en enkelt station eller to. Jeg husker ikke navnene i hovedet (er ikke i nærheden af mit arkiv), men den ene leverandør hed vist “Lyngby Emaljeværk” eller noget i den retning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej,
en anden mulig forklaring er at der kan have stået "Ålestrup" og at man har ændret tilbage til gammel retskrivning i nyere tid, og så kun lavet en del af skiltet om.
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Hej,
en anden mulig forklaring er at der kan have stået "Ålestrup" og at man har ændret tilbage til gammel retskrivning i nyere tid, og så kun lavet en del af skiltet om.
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Hejsa,

Nej, det er ikke en anden mulig forklaring. DSB ændrede 2. juni 1957 navnet til Ålestrup fra Aalestrup, som stationen havde heddet lige siden banens åbning. Skiltet er i øvrigt fra 1930'erne eller 40'erne.

En mulig forklaring på, at der findes lange udelte emaljeskilte og kortere delte ditto, kan være, at der anvendtes mindst to forskellige leverandører. Jeg har på et tidspunkt været “forbi” kasserne på Rigsarkivet eller Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg, og det var helt almindeligt, at man sendte arbejdet i udbud - nogle gange for en enkelt station eller to. Jeg husker ikke navnene i hovedet (er ikke i nærheden af mit arkiv), men den ene leverandør hed vist “Lyngby Emaljeværk” eller noget i den retning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hejsa,

“Lyngby Emaljeværk” (eller noget i den retning) lå ved LNJ og producerede bl.a. stor mængder nummerplader til automobiler. De (nummerpladerne) blev sendt til modtagerne som banepakker, så mon ikke det samme har gjort sig gældende for stationsskiltene? Her har størrelsen også spillet ind (selv om man jo siger, at det ikke er størrelsen, det kommer an på). Et 3 meter langt skilt har ikke været hensigtsmæssigt at sende som banepakke, mens 2 dele af 1,5 meter har været mere håndterlige. Der sad også meget store skilte på perronerne på København H, men de var - efter fotos at dømme - ikke delte. Til gengæld skulle der bruges så mange af dem på én gang, at det har været nødvendigt med en samlet transport.

Hej Erik og Claus.

Jeg har en lille blog hvor et emne er "emaljeskilte" og ud af de mange som er blevet lagt op og vist kan jeg
ikke se et eneste der er "delt" pga. jeres forklaringer.
Så umiddelbart tror jeg ikke I har ret

Har med egne øje set "Silkeborg" (befinder sig hos en togentusiast med pladsen til det i dag) og "Lunderskov" todelt (men også andre). "Lunderskov" har endda været til salg i nogen år nu hos en fynsk butik. Men det er MEGET stort, så de færreste vil have pladsen til det.

Mvh
Claus

Hejsa,

Lunderskovskiltet er interessant ved, at det er forsynet med afstandsangivelser efter gammelt mønster. Det må man være gået bort fra på emaljeskiltene ret tidligt. Det er ikke almindeligt.

Om Lyngby Emaljeværk og Ravnholm emaljeværk var en og samme virksomhed ved jeg ikke, men da 2 bogstavspladerne kom i april 1958 sendte DRs Ugerevy dette indslag om de nye nummerplader i slutningen af marts det år.

En meget stor skilteleverandør til DSB var Glud og Marstrands Fabrikker i København. Men der var naturligvis også andre, som nævnt.

Mvh
Claus

Hej,
en anden mulig forklaring er at der kan have stået "Ålestrup" og at man har ændret tilbage til gammel retskrivning i nyere tid, og så kun lavet en del af skiltet om.
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Hejsa,

Nej, det er ikke en anden mulig forklaring. DSB ændrede 2. juni 1957 navnet til Ålestrup fra Aalestrup, som stationen havde heddet lige siden banens åbning. Skiltet er i øvrigt fra 1930'erne eller 40'erne.

Hej Morten
Billedet af det delte skilt er fra 1966? I så fald er det vel ændret fra Ålestrup til Aale/strup efter 1957.

Hej,
en anden mulig forklaring er at der kan have stået "Ålestrup" og at man har ændret tilbage til gammel retskrivning i nyere tid, og så kun lavet en del af skiltet om.
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Hejsa,

Nej, det er ikke en anden mulig forklaring. DSB ændrede 2. juni 1957 navnet til Ålestrup fra Aalestrup, som stationen havde heddet lige siden banens åbning. Skiltet er i øvrigt fra 1930'erne eller 40'erne.

Hej Morten
Billedet af det delte skilt er fra 1966? I så fald er det vel ændret fra Ålestrup til Aale/strup efter 1957.

Hej Lars,

Den eneste gang, DSB har ændret skrivemåden, er i 1957, og da ændrede man fra Aalestrup til Ålestrup, ikke omvendt. Så hypotesen om delingen kan kun godtgøres, hvis "nogen" kan præsentere os for det delte skilt, hvor der står Ålestrup, og som er nyere end 1966.

Hej
I "Dansk Fragt- og Banemærkeklubs" medlemsblad nr. 109 der udkom i januar 2021, er der en omfattende artikel med overskriften...
"Københavns Emaljeværk og andre industrier i nærheden"
Fabriks- og transporthistorie omkring Ravnholm trinbræt på Lyngby-Nærum jernbane gennem 80 år.
Forfattet af klubbens medlem Hans-Ole Ketting.
Her er hele historien.
mvh
Uffe