Sporvogne i udlandet - PCC i Bruxelles (+2 busfotos)

af Niels Munch, 26/1 2021, 17:10 (1397 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Niels Munch, 26/1 2021, 17:25

En gang imellem sniger der sig en jernbanerutebil ind på forum, så mon ikke det går an her - ovenpå PCC-vognene i Bruxelles - at indsnige et par belgiske sporvejsbusser?

Billederne stammer fra et besøg i 1990 hos venner i Bruxelles, hvor vi bl.a. besøgte triumfbuen og arkaderne i Parc du Cinquantenaire, hvor der tilfældigvis var et rally eller en udstilling med busser i alle aldre, heraf nogle fra Bruxelles Sporvejsmuseum. Jeg kunne ikke modstå fristelsen til at fotografere et par af de ældste:

[image]T.v. AB nr. 515 Brossel AB6DS med RAGHENO karosseri årg. 1945. T.h. MIVB nr. 8024 A96DAR Leyland med Ragheno karosseri årg. 1956 - Bruxelles 1990 (nm).

[image]TULE nr. 72 > STIL nr. 172 MB O3500/OM312 med Jonckheere karosseri årg. 1953. T.h. MIVB nr. 8441 FIAT 420HAU-St9 med Van Hool karosseri årg. 1969 - Bruxelles 1990 (nm).

"AB" var Autobus Bruxellois, som indgik i sporvejs- og bytrafiksystemet MIVB/STIB (Maatschappij voor het Intercommunaal Vervoer te Brussel/Société des Transports Intercommunaux Bruxellois) pr. 01.01.1955.

"TULE" (Tramways Unifiées de Liège et Extensions) var et sporvejs- og bytrafiksystem i Liège, som indgik i STIL (Société de Transport Intercommunale de la Region Liègeoise) pr. 23.04.1964.

Den viste bus nr. 72, der mindede mig om De Blå Omnibusser i Holte, findes på Transportmuseet i Liège.

Vi besøgte i øvrigt skibsliften ved Ronquières, der vel også er en slags sporvej, men dér strejkede kameraet .....


Bedste hilsener
Niels


Flere sporvogne i udlandet


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak