Bygning i Hundslund, funktion?

af Christian, 22/1 2021, 21:47 (1449 dage siden)

De to vedhæftede billeder (fra KB luftfotosamling) viser samme bygning i Hundslund (på Horsens - Odder banen). Bygningen ligge lidt øst for jernbaneoverskæringen i selv Hundslund by. I dag har den adressen Langgade 17.
Det første billede er fra 1948-1952 og på dette billede er der dels en mølle bag bygningen og dels et sidespor (bær over med mig, hvis den korrekte betegnelse ikke er "sidespor").
Det andet billede er fra 1955, men nu er både møllen og sidesporet væk.
Spørgsmålet er hvilken funktion havde bygningen, der krævede et sidespor?
De må havde produceret et eller andet, men var det bare en almindelig korn-mølle, eller var der en forbindelse til den store cikorie-produktion der var på egnen under krigen?
Jeg ville blive glad, hvis nogen kan være behjælpelig med et svar. Jeg er delvist vokset op i Hundslund og husker bygningen, men har ingen erindring om dens funktion eller historie.
Med venlig hilsen
Christian
[image]
[image]

Bygning i Hundslund, funktion?

af Niels Munch, 23/1 2021, 01:14 (1448 dage siden) @ Christian

Hej Christian,

Bygningen med møllen er beskrevet på side 29 i Lokalhistorie for Hundslund Sogn: https://issuu.com/mogensmehl/docs/lokalhistorie - heri er huset tildelt "nr. 52". På skriftets side 48 findes fotos af møllehus og mølle.

Nederst på skriftets side 31 indledes beskrivelsen af "nr. 90", der er stationen, hvor den aristokratiske stationsforstander Madsen residerede.

Der er ingen forklaring på sidesporets anvendelse.

M.v.h.
Niels

Bygning i Hundslund, funktion?

af Christian, 23/1 2021, 08:43 (1448 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels.
Meget interessant læsning og sjove oplysninger, tak for det.
Jeg husker godt Madsen på stationen. Dog blev han i min tid omtalt som "Postmester Madsen", da banen på det tidspunkt var nedlagt.
Mvh
Christian

Hundslund 1997

af Ole Gold ⌂, 23/1 2021, 10:53 (1448 dage siden) @ Christian

I 1997 kom jeg forbi Hundslund. Sandelig om ikke en bænk fra Horsens Privatbaner havde overlevet siden 1967 hvor banen lukkede. "Slemme drenge" har dog gjort sit til at den var i sørgeligt forfald. Den har i dag formentlig lidt samme skæbne som postekspeditionen.

[image]
Hundslund - 05.08.1991. Foto Ole Gold
[image]
Hundslund - 05.08.1991. Foto Ole Gold
[image]
Hundslund - 05.08.1991. Foto Ole Gold

Avatar

Hundslund 1997

af T. Rithmester @, Struer, 23/1 2021, 20:59 (1448 dage siden) @ Ole Gold


[image]
Hundslund - 05.08.1991. Foto Ole Gold


Ligner mere Ørting station set mod Odder.

Rettelser: Hundslund og Ørting 1997

af Ole Gold ⌂, 24/1 2021, 10:05 (1447 dage siden) @ Ole Gold

Man skal ikke lave indlæg "på vej ud af døren". Tak til Thomas Rithmester for retledningen. Herunder følger et korrigeret indlæg (der dukkede også et billede mere op fra Hundslund....):

I 1997 kom jeg forbi Hundslund. Sandelig om ikke en bænk fra Horsens Privatbaner havde overlevet siden 1967 hvor banen lukkede. "Slemme drenge" har dog gjort sit til at den var i sørgeligt forfald. Den har i dag formentlig lidt samme skæbne som postekspeditionen.

[image]
Bænk fra Horsens Privatbaner - Hundslund - 05.08.1991. Foto Ole Gold
[image]
Hundslund - perronsiden - 05.08.1991. Foto Ole Gold
[image]
Hundslund - gadesiden - 05.08.1991. Foto Ole Gold

Og jeg kom også forbi Ørting som lige så stille kommer med i dette indlæg.
[image]
Ørting - perronsiden - 05.08.1991. Foto Ole Gold

Hundslund 1997

af Christian, 24/1 2021, 16:00 (1447 dage siden) @ Ole Gold

Jeg husker godt bænken. Der var kamp om at få lov til at sidde på den om morgenen, når vi ventede på skolebussen til Odder.
Når vi blev for højtrøstede, kigge Madsen ud og bad om ro - det fik han.
Mvh Christian

Hectorrail
Hirtshalsbanen gennem 40 år 1925-1965
Hirtshalsbanen gennem 40 år 1925-1965

Dette hæfte på 60 sider om Hirtshalsbanen udkom i 1965 på Signalpostens forlag som en hyldest til banens 40 års jubilæum. Det er skrevet af A. Gregersen og med i redaktionskomiteen var endvidere Holtrup og EVP. Hæftet er konverteret til pdf-format.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak