Der skete flere ændringer ved banen i 1954, da banens økonomi var slemt tilredt. Udover at Det Lolland-Falsterske Jernbane-selskab pr. 1. juli 1954 omdannes til aktieselskabet Lollandsbanen, efter en faretruende overtagelse af Statsbanerne, fik banen også ny direktør i Søren D. Brandt.

I øvrigt afholdte Det Lolland-Falsterske Jernbane-selskab alle sine generalforsamlinger i Nygade i København frem til 1954, hvorefter det foregik på Lolland efter krav fra personalet. I parentes bemærket afholdte Gedser Jernbaneselskab også sine generalforsamlinger i de samme lokaler som Det Lolland-Falsterske Jernbane-selskab, selvom banen var bortforpagtet til DSB, ligesom Falsterbanen.

I "Stormogulen C.F.Tietgen -en finansmand, hans Imperium og hans tid" af Ole Lange ISBN 87-0205278-4, side 370 står der:

"For at redde stumperne af Krönke-projektet og de allerede investerede millioner måtte Tietgen og Privatbanken etablere Det Lolland-Falsterske Jernbane-Selskab som en lokalbane.Forinden havde Tietgen sammen med lensgreve E.C.Knuth, Knuthenborg, fået koncession på en lokalbane Maribo-Bandholm som åbnede i november 1869. Derefter engagerede han sig i Falsterbanen Orehoved-Nykøbing og gik videre med udbygningen af det lokale banenet Nykøbing-Nakskov og Maribo-Rødby i 1872-73. Bygningen af en jernbanebro over Guldborgsund blev indledt og færdiggjort 1875. Det blev basis for dannelsen af Det Lolland-Falsterske Jernbane-Selskab 1. juli 1874 med en aktiekapital, der kom op på godt 6 mio. kr. - igen med Tietgen som formand for bestyrelsen. Kapitalen blev i 1880 forøget med 400.000 kr. efter bygningen af broen over Guldborgsund. Driften kunne ikke bære forrentningen af anlægskapitalen med de 1,6-2 pct, der blev udbetalt frem til 1884. Derefter bidrog staten med det garanterede udbytte til aktionærerne."

mvh
Chr