Tåge og regn
I anledning af en tråd med tågebilleder og debat om regnvejrsbilleder i børneværelset fandt jeg nogle billeder frem af Lint'ens for-forgænger. På grund af "epoken" poster jeg dem her.
Billederne er fra de tidlige firsere. Den tids vejrudsigter var ikke så gode, så når en planlagt udflugt var arrangeret, en feriedag afsat til formålet, så blev en trainspottertur gennemført uanset vejret.
Trods det regner er taget på Mo tørt over maskinrummet.
Detalje fra Tønder mens jeg ventede på toget.
Direkte tog fra Struer, ankomst til Tønder 11.05. Afgang fra Tønder i modsat retning 11.06. Gad vid om man kan lave det nummer med en Lint i dag?
"Forår i Døstrup"
Regn over Rejsby. Så ventede jeg i et par timer for at få et togpar mere i kassen, og så kom der "kun" en MR.
Toget hjemefter kommer. Der var en rar svellehytte som læskur i Rejsby.