Specialvogn 165-166

af Steffen Dresler, 17/1 2021, 22:53 (1453 dage siden) @ Niels Munch

Godaften

Kan egentligt godt forstå, at der er lidt forvirring omkring den nævnte ”Brovogn”, da det jo i princippet bare en en vogn med et fladt dæk, placeret mellem to perroner og hvor man kan køre over fra den ene perron og til den anden. Man bruger vognen som ”en bro”.

Så har vi ”Brovægtsvogn”, der anvendtes til at prøveveje/justere der forskellige ”brovægte” der fandtes på stationerne til vejning af godsvogne for last.

Endelig ”Broprøvevogne” der anvendtes til jernbanebroer for afprøvning og kontrol af broernes tilstand med hensyn til den tilladte bærende vægt og for at se om broen holdt til de lovede tolerancer metermæssigt og generelt vægtmæssigt. Før disse anvendtes et eller flere lokomotiver. Ved afprøvning af broerne var det ikke kun det stationere tryk, men også det dynamiske (under kørsel).

Og så er der jo endelig ”Færgevognene”, der jo intet som helst har med ovenstående at gøre, og dog næsten med modsat fortegn. Færgevognene anvendtes mellem lokomotiv og vogne på færgen, for at lokomotivets vægt ikke skulle beskadige ”broklappen” mellem landfæste og færge. Altså alligevel meget med vægt at gøre.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak