Førerrumsoptagelser (You Tube) fra fx Voss til Ål viser, at køreledningsmasterne altid står på ydersiden af en kurve. Er der mon en teknisk begrundelse for denne placering?

Venlig hilsen
Kristian Madsen

Førerrumsoptagelser (You Tube) fra fx Voss til Ål viser, at køreledningsmasterne altid står på ydersiden af en kurve. Er der mon en teknisk begrundelse for denne placering?

Venlig hilsen
Kristian Madsen

Det har noget med zig-nag at gøre - altså at køretråden skal røre alle dele af strømaftageren lige tiit

Det har noget med zig-nag at gøre - altså at køretråden skal røre alle dele af strømaftageren lige tiit

Det nummer laver vi også her i landet - både på fjernbanen og S-banen.
Fidusen er at opnå et ensartet slid på pantografens kulbane.
Men masterne behøver vel ikke stå i samme side for at få et zig-zak over sporet?
Reelt er det vel "blot" at justere armene (udligger, støtterør og sideholder) på masterne?

Det kunne være noget med støtte af masterne.
Vægten af køretråden vil skabe et træk ind mod centrum i kurven. Med masterne på ydersiden vil man kunne støtte disse med simple "barduner" (træk) mens du på indersiden vil skulle have nogle stive støtter (tryk).

Det er en god forklaring

I Norge ble det i mange år benyttet trestolper til kontaktledningen. I kurver må disse stå i ytterkurve for at de skal kunne barduneres, så de ikke bøyer seg. På Bergensbanen ble det på høyfjellstrekningen brukt betongstolper da banen ble elektrifisert på begynnelsen av 1960-tallet (ferdig 1964). På strekningene som er blitt omlagt er det benyttet galvaniserte stålmaster. Ved utskifting av stolper byttes nå alltid til stålmaster. Trestolper tillates nå bare ved provisoriske utbedringer.

Beste hilsen Henrik B. Backer

Hej

Køreledningsmasterne står også tættere på Bergenbanens Høyfjellstrækning end normalt.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Tak for jeres svar!
Kristian