Postkort fra Hylke - Vhs. nummer ?
Udsnit med vogterhuset.
Kære Thomas
Det ligner jo unægtelig et originalt vogterhus af den ældste jysk-fynske type 1862-1869. Jeg kan ikke huske, hvornår 2. sporet gennem Hylke blev etableret; men hvis det er sket inden 1938, kan det viste hus jo måske have ladet livet i den forbindelse - evt. i forbindelse med etablering af en vejover- eller underføring.
Da huset formentlig er et originalt hus (jf. ovenfor), har det formentligt haft et "rent" nummer uden tillægsbogstav. Men det ved du jo i forvejen.
Kære Thomas
I lighed med et tidligere indlæg om vogterhus 4 i dag svarede MFL, at svaret kunne udledes via de sorte anlægsbøger, og det er jeg absolut enig i.
Da anlægsbøgerne p.t. ikke er tilgængelige, kan du med lidt gymnastiske øvelser måske alligevel nærme dig vogterhusnummeret: Hvis du ved at kigge på gamle geodætiske kort kan finde ud af, hvor det viste hus lå i forhold til 59a og 59c, kan du udlede, om det er nr. 59: Hvis 59a og 59c ligger syd for det viste hus, er det viste hus nr. 60. Hvis 59a og 59c ligger nord for det viste hus, er det viste hus nr 59.
Bedste hilsner
Thomas