På jagt efter sy'fynere (5 fotos til Tommy)
Go' aften alle,
Egentlig gav jeg mig til at rode efter kupévogne for evt. at kunne bistå med identifikationen af Martin Peyrath's billede 3/1.
"Nyborg" sagde mig ét eller andet, for dér var jeg kommet til at fotografere:
DSB Specialvogn 311, 15. Overbanemesterstrækning Odense, hjemsted Nyborg, Nyborg H 26.06.1964 (nm).
..... men da det er en fhv. DSB CH-vogn (kedelvogn), var det altså "i skoven".
Da min ungdoms stramme fotobudget ikke tillod fotografering af DSB-vogne, blev billedet vistnok taget i uvidenhed/håb om, at vognen måske var en sy'fyner. Som denne, hvormed jeg havde mere held:
Specialvogn 303, 7. Bygningsstrækning Odense, Nyborg H 26.06.1964 (nm).
Her var der bid, for det var nemli' ex SFJ B 25!
På Nyborg Syd stod så denne "specialvogn" og hyggede sig:
Sneplov 74, Nyborg Syd 26.06.1964 (nm).
Ikke en kupévogn, nej; men ex ONFJ Plov nr. 3 og derfor relevant for dette mit tema .
Og når nu proppen er kommet af, så førte Sommerekspedition 1964 vore cykler videre vestpå:
Specialvogn 306, hjemsted Grindsted, Grindsted 02.07.1964 (nm).
..... ex SFJ J 130, der via "skraldespandslitraet" HA blev specialvogn.
Som bonus i dette indlæg et nyere foto:
Specialvogn 304, hjemsted Ålestrup, Måløv 31.07.1972 (nm).
..... ex SFJ AA 3 - vel på vej til HgJK, hvorfra den kom til SFvJ.
Dette var så, hvad Martin's specialvogn gav anledning til i aften.
Jagten på EHP-vogne kan findes her, og lidt om de sy'fynske boggievogne var der *dér*.
Bedste hilsener
Niels