København Lygten 2020
Der er godt nok sket meget siden jeg havde min gang i området.
Stationen har jo fået sit navn efter vejen den ligger på, dvs. på hjørnet af Lygten og Frederikssundsvej. Længere oppe ad Lygten - ved Rentemestervej - lå tidligere mejeriet Enigheden. Navnet ses endnu med store bogstaver på taget af den H-formede mejeribygning (iflg. Google Street View).
Langs denne bygning havde mejeriet en intern vej løbende parallelt med Lygten, men lige på den anden side af hegnet. På hjørnet af mejeribygningen havde man opsat et meget officielt udseende skilt med vejnavnet "Sidelygten".Mvh
Jens
.
-----------
.
Åhhh ja . . .
Illustreret Tidende, 1905.
"Den gamle Lygtekro er ikke mere. Den er som så meget andet i vor brutale, nivellerende Tidsalder bukket under for den stadig voksende Storstads Krav om Plads og let tilgængelige Kommunikationer."
Således begynder magasinet "Illustreret Tidende", i 1905 en lille reportage om Slangerupbanen, . . .
"Lygten", eller Lygtekroen, Anno 1905. ---^
. . . og der fortsættes:
"Det er ikke saa mange Aar siden, at det i Københavnernes Bevisthed var noget af en Rejse, naar man talte om at spasere ud til Lygtekroen for i den gamle Stue eller ude mellem de krogede Træer at indtage sin Forfriskning efter Strabadserne. Men saa kom Sporvognen, Distancen svandt ind, store Huse løftede sig rundt om den stråtækte Længe – Lygtekroen blev lillebitte, trykkedes af Omgivelserne og af Konkurrencen, dens Tid maatte snart være omme.
Et par Gange gjorde Flammerne forsøg på at gøre det af med Bøndernes gamle Bedested, men Brandvæsenet mødte for hurtigt og de skæve Mure hællede endnu en rum Tid paa det kendte Terræn, før Dødsdommen endelig blev eksekveret."
Her og de efterfølgende fotos på min hj.side: Sidste driftsdag: 24. april 1976 ---^
( http://evp.dk/index.php?page=kobenhavn-l )
Erik V.