Nogle ??? til kendere af gamle biler

af Peter Andersen, Hedehusene, 23/12 2020, 13:48 (1479 dage siden)

Hej og glædelig jul.
Under anden verdenskrig blev der bl.a. til brug i tørvemoser fremstillet en hel del tipvognslokomotiver. Mange af dem blev bygget lokalt af smedemestre eller autofirmaer og ofte med motor, gearkasse og mere fra opklodsede biler. Hedelands Veteranbane overtog engang ét, hvor dele af chassiset var svejset ind i lokomotivrammen, og dette har nok også været tilfældet med flere af de her viste.
Erik Møller og Sønners Maskinfabrik i Nagbøl opkøbte opklodsede biler, men deres lokomotiver er nogenlunde genkendelige.
Billederne nedenfor er udsnit af billeder fra Bække-Veerst Lokalarkiv, som ikke kender til, om nogen lokal smed skulle have fremstillet dem. Hvem, der har ejet de enkelte lokomotiver, ligger heller ikke fast, og fotograferne er nok forlængst døde.
Vi kunne godt tænke os at få oplysninger om, hvilke bilmærker der indgår i nedenstående lokomotiver:


[image] Bække Mose 1

[image] Bække Mose 2

[image] Bække Mose 3

[image] Bække Mose 4

[image] Bække Mose 5. Antagelig bygget af Møller i Nagbøl.

Nogle ??? til kendere af gamle biler

af Peter Roland Hansen @, 23/12 2020, 17:59 (1479 dage siden) @ Peter Andersen

Bækkemose 4. Ford A 1929
Bækkemose 5. Ford A 1931

Avatar

Nogle ??? til kendere af gamle biler

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 24/12 2020, 00:32 (1478 dage siden) @ Peter Andersen

Hm - det forventes vel at jeg byder ind her?


[image] Bække Mose 1

Mit umiddelbare bud er en 1927 Buick måske senere. Kan være med en række 8-er, så der har været moment.
Her er en 1927 Buick:
[image]


[image] Bække Mose 2

Her er det lidt snyd at der er monteret et Gengas anlæg på, hvor køleren dækkes - alligevel er det utroligt at Peter Roland ikke har spottet at der gemmer sig en 1928/29 Ford A bag gaskøleren. :-P


[image] Bække Mose 3

Det samme gør sig gældende her. Der er også monteret gengasanlæg. Der er ikke meget at se af bilen, men det kunne endnu en gang være en Ford A.


[image] Bække Mose 4

Den har Peter allerede identificeret som 1928/29 Ford A:
[image]


[image] Bække Mose 5. Antagelig bygget af Møller i Nagbøl.

...af en 1931 Ford A som Peter også har skrevet.
[image]

Nogle ??? til kendere af gamle biler

af KimC, 25/12 2020, 08:49 (1477 dage siden) @ Peter Andersen

[image] Bække Mose 1

[image] Bække Mose 5.

Og så med Falck abonnement!

Nogle ??? til kendere af gamle biler

af Peter Andersen, Hedehusene, 25/12 2020, 09:44 (1477 dage siden) @ KimC

Hej. Tak for alle svarene.
Så er vi lidt videre. Falck-mærkerne havde jeg også bemærket.
i øvrigt tror jeg jeg, at nr. 2 og 3 er samme lokomotiv, blot med med og uden generator (med mindre man har fremstillet 2 ens, hvilket ikke lyder sandsynligt). Men det er først nu, at jeg sammenlignet billederne.

Avatar

Nogle ??? til kendere af gamle biler

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 25/12 2020, 19:36 (1477 dage siden) @ KimC

[image] Bække Mose 1

[image] Bække Mose 5.


Og så med Falck abonnement!

Ja, de badges er nok fulgt med fra donorbilen :-)
Og det beviser jo at der ER bygget ud fra brugte biler og ikke, som Hviids perrontraktorer fra Hillerød, nye motorer direkte fra Ford.

DSB AF119
Skagensbanen 1890 - 1965
Skagensbanen 1890 - 1965

I 1965 kunne Skagensbanen fejre 75 års jubilæum og i den anledning udgav Jernbane-historisk Selskab dette hæfte. Heri fortælles grundigt om Skagensbanens første 75 år, hvor banen bl.a. blev ombygget fra smalspor til normalspor. Hæftet er på 64 sider og ændret til pdf-format.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak