Julekalenderlåge nummer 22

af UTJ, 22/12 2020, 13:00 (1480 dage siden)

Jeg synes at vi skal have en sikkert let én i dag.
[image]

Som vanligt tid og sted..........

Julekalenderlåge nummer 22

af Hansen, 22/12 2020, 13:05 (1480 dage siden) @ UTJ

Det' en tysker:-D

Julekalenderlåge nummer 22

af K564, 22/12 2020, 13:14 (1480 dage siden) @ UTJ

Bilerne må vente når toget skal over.
Ned over grænsen (jysk/tyske) til omkring Flensborg og så til venstre.

Hilsner Keld

Julekalenderlåge nummer 22

af Jens Toft Ingemann, 22/12 2020, 13:14 (1480 dage siden) @ UTJ

Vi ser broen ved Lindaunis. Tidspunktet er et gæt, men måske her i november/december 2020, hvor der er renoveringsarbejder i gang.

Julekalenderlåge nummer 22

af Søren Agerskov, 22/12 2020, 13:26 (1480 dage siden) @ Jens Toft Ingemann

Det er lidt underdrivelse, at det er en renovering. Faktisk er der ved at blive bygget en vejbro ved siden af den nuværende kombinerede jernbane- og vejbro, så bil og tog bliver adskilt.

MVH
Søren Agerskov

Julekalenderlåge nummer 22 (løst)

af UTJ, 22/12 2020, 13:55 (1480 dage siden) @ Jens Toft Ingemann

Jamen du er kommet med det rette sted, så lad den endelig gå videre til dig i morgen. Jo det er jernbanebroen over Slien som snart erstattes. Broen var fredet til 2014, hvor fredningen hævedes. Den nye bro skulle være klar i 2023.

[image]Planer......

[image]Broen set fra nord

[image]Syd for broen på vej mod Eckernførde og Kiel

Julekalenderlåge nummer 22 (løst)

af Jens Toft Ingemann, 22/12 2020, 14:17 (1480 dage siden) @ UTJ

Hej UTJ, jeg finder på noget til 23.12.

Julekalenderlåge nummer 22 (løst)

af Baumann, 22/12 2020, 15:54 (1480 dage siden) @ UTJ

Der har jeg været mange gange ...
Jeg har hørt, at noget af den gamle bro skal bevares som minde "Denkmal"

Julekalenderlåge nummer 22

af Niels Munch, 22/12 2020, 13:28 (1480 dage siden) @ UTJ

DB vil udskifte/erstatte den gamle klapbro ved Lindaunis, og de indledende arbejder med b.la. en gravemaskine på en flydepram blev igangsat i eftersommeren 2020 med afslutning forventeligt med udgangen i oktober, se i øvrigt beskrivelsen her: https://bahnblogstelle.net/2020/09/17/erneuerung-der-klappbruecke-ueber-die-schlei-bei-... .

Jf. artiklen vil jernbanen fortsat blive kombineret med en nu to-sporet vejbane og trafikken reguleret ved lys. Bløde trafikanter får separat gang-cykelsti. Det nye anlæg forventes idriftsat ult. 2023.

M.v.h.
Niels

Julekalenderlåge nummer 22

af Preben Bjerregaard, 23/12 2020, 00:11 (1479 dage siden) @ UTJ

Tak for en spændende opgave. Og ja, selv for en relativ nytilkommen her i "biblioteket", kunne jeg være med. Ud over en årelang jernbaneinteresse er der et "blødt punkt" - altså lidt med en båd. Nu og da kan begge dele kombineres. Billederne er fra den 20 juli 2018.
Er så gammel at jeg har kørt (med mine forældre) over den tidligere kombinerede jernbane- og vejbro ved Hadsund. Tænker altid på denne når Lindaunisbroen passeres.[image][image][image][image][image]

Hadsundbroen

af UTJ, 26/12 2020, 19:52 (1476 dage siden) @ Preben Bjerregaard

Er så gammel at jeg har kørt (med mine forældre) over den tidligere kombinerede jernbane- og vejbro ved Hadsund. Tænker altid på denne når Lindaunisbroen passeres.

Den var også fin, her nogle billeder af trafikanterne på og gennem broen....
[image]Hadsundbroen ca. 1965 (foto: JJA/arkiv NSJK)
[image]Hadsundbroen ca. 1965 (foto: JJA/arkiv NSJK)
[image]Hadsundbroen ca. 1965 (foto: JJA/arkiv NSJK)
[image]Hadsundbroen ca. 1965 (foto: JJA/arkiv NSJK)

Stenlejerne på Sjællands Odde A/S
Stenlejerne på Sjællands Odde A/S

Sjællands Odde består primært af sten og grus, som er ført dertil af skiftende havstrømme. I næsten 100 år blev disse materialer gravet ud, knust, sorteret og fragtet bort, og en 600 mm smalsporsbane med både damp- og diesellok spillede en vigtig rolle i et effektivt transportsystem.

Læs mere

Hectorrail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak