Avatar

Færgebroen, Rømø

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 22/12 2020, 10:16 (1480 dage siden)

Under en samtale, jeg engang havde med Lars Viinholt-Nielsen, var vi enige om "jo mindre, jo bedre". Emnet for vores samtale var vistnok trinbrætter eller sidespor og konklusionen tog udgangspunkt i, at et lille bitte trinbræt på en eller anden mindre privatbanestrækning - eller et sjældent benyttet sidespor på samme - kunne være uendeligt mere interessant end en stor købstadsstation.

Samtalen randt mig i hu, da jeg så nedenstående motiv: En "havnebane" med meget lille radius.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]Kilde (i skrivende stund): https://www.dff-netsalg.dk/Listing/Details/24505439/F%C3%A6rgebroen-R%C3%B8m%C3%B8

Færgebroen, Rømø

af Niels Munch, 22/12 2020, 11:07 (1480 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas,

Der er færgebroen i Kongsmark, vi ser. I den forbindelse kan interesserede læse Bent Hansens fyldige artikel om "Rømø. Skinnevejen" her: http://bentsbane.dk/roemoe-skinnevejen/ - hvor der i billedsamlingen nederst i artiklen bl.a. er et foto fra Kongsmark færgebro, taget med ryggen mod vandet således, at sporforløbet videre i land kan erkendes.

PS: "Dit" postkort er også at finde i denne interessante samling: https://www.detlef.dk/skaerbaek/skaerbaek/Romo_Faergen.html .

Bedste hilsener
Niels

Billige jernbane T-shirts

De jydske Skærvefabrikker
De jydske Skærvefabrikker

De jydske Skærvefabrikker var en af Jyllands største producenter af sten og grus til især Statsbanernes mange anlægsarbejder i 1930´erne. Ved Balle på Djursland blev der etableret sidespor til Ebeltoftbanen, og opført adskillige skærveværker med tilhørende smalsporsbaner.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak