Hejsa,

Så har Danmarks Jernbanemuseum og jeg atter brug for hjælp med at identificere, hvad man ser på en serie fotos fra Københavns Foto-Service, der som sædvanlig er uden oplysninger om motivet.

I dette tilfælde drejer det sig om arbejdsprocessen ved et sporarbejde, som jeg kan lure er ved Skodsborg i 1967. Men hvad er det for nogle køretøjer og apparater og arbejdsprocesser, som vi ser på nedenstående fotos, som er i negativnummerrække men muligvis alligevel i forskellig kronologi? Man skal måske være lidt mere end blot en almindelig jernbaneentusiast for at være inde i detaljer og terminologi for den slags - jeg er i hvert fald ikke.

#1

#2

#3

#4

#5

#6

#7

#8

#9

Det bliver så mit sidste identifikationsproblem i år, men lur mig om der ikke kommer flere i 2021.

Tak til alle, der har hjulpet til i 2021 og en god jul og et godt, lykkebringende og Covid19-frit nytår fra Danmarks Jernbanemuseum og mig.

Morten Flindt Larsen

Ballastrensning og efterfølgende understopning og retning. Arbejdet laver en forfærdelig larm og giver ofte anledning til klager fra banens naboer.
-S

Ballastrensning og efterfølgende understopning og retning. Arbejdet laver en forfærdelig larm og giver ofte anledning til klager fra banens naboer.
-S

Tak, Søren, det gav mig så temaet til serien, men jeg savner også nogle betegnelser på køretøjerne. De er jo desværre ikke i de herværende lister over specialvogne. Kan det passe, at den med transportbåndet kaldes for en båndtransportør?

Ballastrensning og efterfølgende understopning og retning. Arbejdet laver en forfærdelig larm og giver ofte anledning til klager fra banens naboer.
-S

Tak, Søren, det gav mig så temaet til serien, men jeg savner også nogle betegnelser på køretøjerne. De er jo desværre ikke i de herværende lister over specialvogne. Kan det passe, at den med transportbåndet kaldes for en båndtransportør?

Billede 1, 6, 7, 8 og 9 er en ballastrensemaskine, betegnet BRM i nyere tid (om den også blev det dengang ved jeg ikke).

Mvh Jørgen

Hej

Andre har været hurtigere end mig, men her kommer mit svar.

På billederne ser vi en ballastrenser, en sporjusteringsmaskine og en måledræsine.
Jeg går ud fra at fotografen har taget billederne på samme sted.
I givet fald er rækkefølgen med ballastrenseren billede 1, 6, 8, 9 og 7.
Billederne med sporjusteringsmaskinen er 3 og 2.
Billederne af måledræsinen er 4 og 5.

Af kommentarer til de herlige gamle billeder har jeg:
Billede 1 viser at den del af skærverne der er nedbrudt, og derfor fjernes, bliver læsset af på banketten/dæmningen. En praksis DSB stoppede at bruge, fordi det viste sig at regnvand ikke kunne komme væk fra sporkassen. I dag bliver den nedbrudte ballast kørt væk i bagharperingsvogne.
Billede 3 viser ”forvognen” til sporjusteringsmaskinen. I dag er den integreret i selve maskinen. For at sporjusteringsmaskinen kan justere sporet korrekt, skal den have et målepunkt i passende afstand før og efter hamrene, der vibrerer ballasten ned under de løftede sveller.
Billede 4 og 5 viser måledræsinen med udlagte arme, så der er en passende afstand før og efter målehjulene, lige som på sporjusteringsmaskinen.
Billede 6, 8 og 9 viser kæden der skovler ballasten op i et sold, hvor ned nedbrudte ballast bliver soteret fra.
På billede 7 er vi en mand der fjerner den del af ballasten der kan genbruges, og som lander på skinnen. Der kan lige anes en greb der fjerner skærver på den modsatte skinne.

Tak til alle, der har hjulpet til i 2021 og en god jul og et godt, lykkebringende og Covid19-frit nytår fra Danmarks Jernbanemuseum og mig.

Morten Flindt Larsen

Kære Morten. Tak selv. Også god jul herfra det sydlige udland.

Hilsener Ulrik

"Sporjusteringsmaskine" kaldes en stoppe-rettemaskine (er usikker på om bindestregen skal med) og forkortes SR.
Senere kom også varianten sporskifte-stoppe-rettemaskine (SSR), der også kunne anvendes i sporskifter. Jeg tror ikke at den på billederne er en SSR, men er ikke sikker.
Tilføjelse:
Ser nu på billedet, at der på siden af maskinen står PLASSER (fabrikat), mens jeg ikke kan tyde den efterfølgende typebetegnelse.
Plassering af bagharp på skulder/skråning generede ikke kun dræning af sporkassen. Det rullede med tiden også ned i grøften, hvor det hindrede korrekt afvanding også af underbygningen, hvilket har krævet dyr genopretning mange år senere.

Tak til alle, der har hjulpet til i 2021 og en god jul og et godt, lykkebringende og Covid19-frit nytår fra Danmarks Jernbanemuseum og mig.

Morten Flindt Larsen

Og mon ikke du mener 2020?

Det kunne jo være "på forhånd tak"

mvh
-ivar

Tak til alle, der har hjulpet til i 2021 og en god jul og et godt, lykkebringende og Covid19-frit nytår fra Danmarks Jernbanemuseum og mig.

Morten Flindt Larsen

Og mon ikke du mener 2020?

Joooeeh (PIIINLIGT!!! ). Naturligvis 2020 (jeg forsøger ubevidst at slippe væk fra coronaen), men så da tak for, at I forhåbentlig også vil hjælpe i 2021. Jeg vil bestræbe mig på at finde nogle gode emner at identificeret (= det, som jeg ikke selv kan hitte ud af).

Glædelig jul og tak til alle, der bidrog til tråden her. Billederne kommer på jernbanekilder.dk 19. marts 2021.

Min far blev ansat ved DSB`s baneafdeling 1. december 1963 ved “kolonnen” i Viby Sj.
De første år var han almindelig banearbejder og bl.a. slog han græs på baneskråningerne med en le. Han har også været ledvogter i Skimmede (mellem Tølløse og Vipperød). 

Fra 1975 til 1986 kørte han med svellestopper Sv 14, det var hele maskinens levetid ved DSB. Den blev solgt til HTJ som HTJ 69. De havde en rumpeged som skurvogn. Billeder af Sv 14 og rumpegeden kan findes på Dansk Jernbanearkiv.
Da Sv 14 var ny blev den udstillet i Fredericia spor 1, formentligt i forbindelse med “DSB Dagene”.

I DSB tiden havde maskinen 3 mands besætning: en “Chauffør” (min far), en der betjente stoppemaskinen samt en opmåler der løb foran og målte op med øjemål. Opmåleren skrev med kridt på svellen hvormeget den skulle løftes.

Min far har kigget på billederne sammen med min søn og har følgende kommentarer:
#1 Ballastrenser

#2 Svellestopper. Wirene går ud til forvognen, hvor en arbejder aflæste det der var skrevet på svellerne og derefter justerede nogle håndtag på forvognen. Svellestopperen justerede derefter automatisk ud fra disse indstillinger. Forvognen fulgte automatisk svellestopperen og var drevet af en hydraulikmotor
#3 Forvognen til svellestopperen. I baggrunden ses sidderetteren
#4 Sideretteren
#5 Sideretteren
#6 Ballastrenseren. 

#7 Ballastfordeler. Forkortelse “Bf” i daglig tale kaldet “Bøf” i 1. distrikt. I 2. distrikt blev den kaldt “plov”
#8 Ballastrenser. Ballast renses ud under svellerne

#9 Ballastrenser.

I DJK`s blad “Jernbanen” fra 8/7 1969 er en artikel om arbejdskøretøjer hvor bl.a. svellestopperen fra #2 er vist som skitse.

Min far blev ansat ved DSB`s baneafdeling 1. december 1963 ved “kolonnen” i Viby Sj.
De første år var han almindelig banearbejder og bl.a. slog han græs på baneskråningerne med en le. Han har også været ledvogter i Skimmede (mellem Tølløse og Vipperød). 

Fra 1975 til 1986 kørte han med svellestopper Sv 14, det var hele maskinens levetid ved DSB. Den blev solgt til HTJ som HTJ 69. De havde en rumpeged som skurvogn. Billeder af Sv 14 og rumpegeden kan findes på Dansk Jernbanearkiv.
Da Sv 14 var ny blev den udstillet i Fredericia spor 1, formentligt i forbindelse med “DSB Dagene”.

I DSB tiden havde maskinen 3 mands besætning: en “Chauffør” (min far), en der betjente stoppemaskinen samt en opmåler der løb foran og målte op med øjemål. Opmåleren skrev med kridt på svellen hvormeget den skulle løftes.

Min far har kigget på billederne sammen med min søn og har følgende kommentarer:
#1 Ballastrenser

#2 Svellestopper. Wirene går ud til forvognen, hvor en arbejder aflæste det der var skrevet på svellerne og derefter justerede nogle håndtag på forvognen. Svellestopperen justerede derefter automatisk ud fra disse indstillinger. Forvognen fulgte automatisk svellestopperen og var drevet af en hydraulikmotor
#3 Forvognen til svellestopperen. I baggrunden ses sidderetteren
#4 Sideretteren
#5 Sideretteren
#6 Ballastrenseren. 

#7 Ballastfordeler. Forkortelse “Bf” i daglig tale kaldet “Bøf” i 1. distrikt. I 2. distrikt blev den kaldt “plov”
#8 Ballastrenser. Ballast renses ud under svellerne

#9 Ballastrenser.

I DJK`s blad “Jernbanen” fra 8/7 1969 er en artikel om arbejdskøretøjer hvor bl.a. svellestopperen fra #2 er vist som skitse.

Fantastisk! Tak din far for at han ville kommentere på billederne til gavn for både vi andre og også vores eftertid. Der er nogle rigtig gode uddybede forklaringer, som vil blive indarbejdet i billedteksten.

God jul og godt nytår til dig og familien

Mrten