Julekalenderen 2020 - 19. december

af Lars Henning Jensen, 19/12 2020, 19:41 (1498 dage siden) @ Jens Toft Ingemann

Jeg vil mene vi er på Isle of Man, Manx Electric Railway ved Douglas, vejen hedder ifølge Google Maps King Edward Road, og stoppestedet hedder Howstrake.


God aften!

Just hjemkommet må jeg konstatere, at opgaven er løst aldeles korrekt, så Jens er dagens vinder og således tillige den, der må stille opgaven i morgen, søndag den 20. december - 4. søndag i advent. Tillykke!

Opgaven var åbenbart ikke særlig svær, og den var hurtigt var løst - helt uden min hjælp. Sådan kan det også være; det er trods alt jul :-)

Jeg håber, at Niels H ikke er blevet slidt helt op af flytteriet i dag, men kan gætte med i morgen igen. Bemærk i øvrigt, at der i dag ikke er skrevet noget om alkohol i dag ...

Nå, men om motivet er der ikke så meget at tilføje udover, hvad der er svaret - og tilføjet af Niels M med informative links.

Årsagen til, at jeg befandt mig på dette sted, højt hævet, balancerende på og klamrende mig til diminutive klippefremspring ...

[image]

... var naturligvis, at jeg ville tage et billede af tog på stedet med den imponerende baggrund. Og det lykkedes få minutter senere, da motorvogn 5 og en åben "bivogn" passerede på vej mod Douglas.

[image]


Billederne er fra en rejse i 2016, men da banesystemerne på øen stadig fremstår aldeles victorianske (og lidt edwardianske ...) og således viser "de gode gamle dage", vil jeg tillade mig - hvis ingen protesterer - i et nyt emne i nærværende forum at vise en række billeder fra øen.

God aften og rest-weekend!

Mh
LH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Danske privatbaner

Læs historien om:
Ebeltoft - Trustrup Jernbane
Billige jernbane T-shirts


Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak