Hjælp søges.

af Bent Hansen, 15/12 2020, 12:43 (1503 dage siden)

Dette er ikke en julegætter. Det er alvor. Jeg holder mig lidt tilbage fra Julekalenderen, da jeg ikke har mine billeder med, hvor jeg pt. opholder mig.

Jeg har billedet fra Museum Sønderjyllands Mediearkiv, hvor det har B131646.

Museet skriver:
Sporvogns remise. Den lader til at være ude af drift, så byen ligger muligvis nær fronten.

Hm. Jeg ville nu ikke kalde det en sporvej, men en privatbane? Billedet er helt givet fra Første Verdenskrig 1914 - 18. Jeg ser det som værende fra Vestfronten? Det vil sige Belgien eller østligste Frankrig. Vi ser personvogne og kasselokomotiver, og det ene damper, så der er absolut drift. Om ikke andet så militær drift. De forhåndenværende baner, her en metersporbane? brugtes mellem den normalsporede jernbane fra Tyskland og frem mod fronten, hvor 600 mm banerne tog over helt frem til fronten. Da franskmændene havde fjernet materiellet, måtte tyskerne selv medbringe dette. Der forsvandt på vestfronten også lokomotiver fra de sønderjyske amtsbaner.

Men kender du banen og ved, hvad stedet med depotet hedder? Svar her eller på bentsbane@gmail.com

[image]

Mvh. Bent Hansen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak