Kalenderlåge 13. 13. december 2020

af Hans T. Møller, 13/12 2020, 08:53 (1377 dage siden)

God morgen til alle forumdetagere her på den tredie søndag i Advent.

Heldigvis er det nok de færreste togtosser, der har oplevet en jernbaneulykke - men jeg har.

I den situation farer man ikke rundt og tager billeder, men jeg skød dog et enkelt, og dagens spørgsmål er naturligvis:

Hvor var jeg? (Sådan cirka)

For at hjælpe folk på vej, kan jeg sige, at vi er i Europa, og at svaret vil falde på et tørt sted...

Bedste hilsner

[image]

Kalenderlåge 13. 13. december 2020

af Steen Larsen, Søborg DK, 13/12 2020, 09:30 (1377 dage siden) @ Hans T. Møller

Et vildt skud inspireret af den sidste sætning
Tjekkiet eller Tjekkoslovakiet i nærheden af Plzen :-D
Mvh Steen

Kalenderlåge 13. 13. december 2020

af Hans T. Møller, 13/12 2020, 09:37 (1377 dage siden) @ Steen Larsen

Hej Steen

Godt forsøgt! Men vi er ikke i Tjekkiet - vi skal længere sydpå.

Bedste hilsner

Kalenderlåge 13. 13. december 2020

af Bent Hansen, 13/12 2020, 09:38 (1377 dage siden) @ Hans T. Møller

Hej.

Tja, jeg ville nu snarere gætte på Van(d)løse, men det gør jeg nu ikke.....

Mvh. BH og godt gæt.

Kalenderlåge 13. 13. december 2020

af Oversmeden, 13/12 2020, 09:48 (1377 dage siden) @ Hans T. Møller

Ud fra bemærkningen "et tørt sted" så tænker jeg lidt på syd-Frankrig, Spanien, Portugal og Italien.
Der er "en del" smalspor i de lande, men jeg kender intet til omfang mm.

Kalenderlåge 13. 13. december 2020

af Hans T. Møller, 13/12 2020, 09:50 (1377 dage siden) @ Oversmeden

Hej Oversmed

Nu brænder tampen! Der er tale om smalspor, og et af de steder du nævner er korrekt!

Bedste hilsner

Kalenderlåge 13. 13. december 2020

af K564, 13/12 2020, 10:27 (1377 dage siden) @ Hans T. Møller

Godmorgen

Mit gæt vil være Portugal ved en af smalsporsbanerne øst for Porto.

Hilsner Keld

Kalenderlåge 13. 13. december 2020

af Niels, Aarhus, 13/12 2020, 10:28 (1377 dage siden) @ Hans T. Møller

Er vi i et land, hvor 1435 mm også ville kunne karakteriseres som "smalspor" i forhold til den derværende norm?

Venlige hilsner

Niels H

Kalenderlåge 13. 13. december 2020

af Niels, Aarhus, 13/12 2020, 10:29 (1377 dage siden) @ K564

Ja - det var også dér, jeg var på vej hen....?

Niels H

Kalenderlåge 13. 13. december 2020

af Hans T. Møller, 13/12 2020, 10:33 (1377 dage siden) @ Niels

Hej Niels & K564

Desværre - vi er ikke på den iberiske halvø.

Bedste hilsner

Kalenderlåge 13. 13. december 2020

af Jens Toft Ingemann, 13/12 2020, 10:42 (1377 dage siden) @ Hans T. Møller

Et gæt kunne være Sydfrankrig?

Kalenderlåge 13. 13. december 2020

af Hans T. Møller, 13/12 2020, 10:45 (1377 dage siden) @ Jens Toft Ingemann

Hej Jens

Ja - og nej! Nogle folk der på egnen ville ikke være glade for at blive kaldt franskmænd.

Bedste hilsner

Kalenderlåge 13. 13. december 2020

af re20000, 13/12 2020, 10:56 (1377 dage siden) @ Hans T. Møller

Så er det nok en ø hvor de ka' ?

Nold

Kalenderlåge 13. 13. december 2020

af Hans T. Møller, 13/12 2020, 10:58 (1377 dage siden) @ re20000

Hej re20000

Nemli'. Hvis du vil have godkendt svaret, så skriv!

Bedste hilsner

Kalenderlåge 13. 13. december 2020

af K564, 13/12 2020, 11:16 (1377 dage siden) @ Hans T. Møller

Hej igen

Korsika

Hilsner Keld

Kalenderlåge 13. 13. december 2020 - LØST!

af Hans T. Møller, 13/12 2020, 11:28 (1377 dage siden) @ K564

Hej Keld

Kors, hvor I ka'!

Som den første, der bringer løsningen i klartekst, erklæres du hermed som vinder af retten til at stå for kalenderlågen i morgen.

Jeg er glad for, at flere forskellige forumdeltagere gerne ville gætte med. Lågen var åbenbart ikke alt for "nørdet".

Jeg bringer lige hele historien bag dagens billede i et seperat indlæg.

Bedste hilsner

Kalenderlåge 13. 13. december 2020 - LØST!

af K564, 13/12 2020, 11:33 (1377 dage siden) @ Hans T. Møller

Jeg bringer lige hele historien bag dagens billede i et seperat indlæg.


Det glæde jeg mig til.
Hilsner Keld

Kalenderlåge 13. 13. december 2020 - EPILOG + 3 fotos

af Hans T. Møller, 13/12 2020, 11:48 (1377 dage siden) @ Hans T. Møller

Her er historien bag kalender-billedet:

Om sommeren er Korsika et meget tørt sted, og maki'en hærges ofte af ildebrande. Jeg spurgte om årsagen dernede og fik alle mulige svar: Selvantændelse, uforsigtige turister, nabostridigheder, men uanset hvad grunden er, så spiller en brand en rolle i det følgende.

Jernbanerne på Korsika er metersporede, og hovedlinjen går fra Ajaccio på sydvestkysten af øen til Bastia på nordøstkysten, og fra mellemstationen Ponte-Leccia går der en sidelinje ud til Calvi på nordvestkysten.

I sommeren 1981 ville jeg taget turen fra Ajaccio til Bastia. Det var højsæson for turisme, og toget var stopfuldt. Rejsen ind gennem de centrale dele af øen er smuk, og selvom jeg kun havde en ståplads med ryggen mod motorrummet, nød jeg turen fuldt ud.

Ved siden af mig stod en ung fransk pige og kiggede gennem et koøje ind i motorrum og førerrum, så hun havde et vist udsyn fremad.

Sent på eftermidagen nærmede vi os Bastia, og pludseligt råbte hun på fransk: ”Pas på! Vi kolliderer!”

Sekundet efter lød der et brag, og forenden af vores motorvogn hoppede af sporet.

Det stod hurtigt klart, hvad der var sket. Vi befandt os i en gennemskæring med dårlige oversigtsforhold, og vi var kørt op bag i et holdende godstog. Det var stoppet, fordi en ildebrand forude havde bredt sig til sporet.

Vores motorfører havde fået en hjernerystelse, og en læge blandt passagererne tog sig af ham. Vi andre slap med knubs og småskrammer.

Her er tre billeder taget før kalenderbilledet:

[image]

Vores Renault-motorvogn rangerer i Ajaccio

[image]

Klar til afgang fra Ajaccio

[image]

Ophold i Ponte-Leccia


Nu er man jo ikke jernbane-entusiast for ingenting. Vores tog var blevet noget forsinket på turen, og for en god ordens skyld kiggede jeg på køreplanen. Det viste sig, at der kort efter ville komme yderligere et tog fra Ajaccio!

”Det vil køre op bag i vores!” tænkte jeg: ”Der kan ske endnu en ulykke!” En ferierende funktionær fra de franske statsbaner havde fået samme tanke, og sammen gik vi bagud ad sporet for at standse det frembrusende tog.

”Ved De, hvordan man standser et tog?” spurgte han, og jeg svarede stolt på mit bedste fransk: ”Man stiller sig ved siden af sporet med armene sådan” - og jeg rakte begge arme i vejret.

Men man havde adviseret den sidste station før ulykkesstedet, så toget var standset der, og jeg blev ikke helt i denne omgang. (Heller ikke... )

Vi kørte i busser til endestationen i Bastia.

Bedste hilsner

Kalenderlåge 13. 13. december 2020 - EPILOG + 3 fotos

af Niels Munch, 13/12 2020, 13:07 (1377 dage siden) @ Hans T. Møller

Kære Hans,

Tak for en god kalenderlåge og en spændende beretning. "Din" motorvogn X 202 af Renault's ABH 8 type blev bygget 1949 og leveret til Korsika 1950. Så vidt, jeg kan læse mig til, blev den udrangeret efter et uheld, formentlig det, du oplevede. Det passer med tidspunktet. Herefter plukkede man reservedele af vognen til vedligeholdelse af de resterende.

Man havde oprindelig 8 vogne af typen, de 4 første leveret med bistro/bar, og indledningsvis betjentes de af 4 stk. personale: 1 fører, 1 motorpasser (især aktiv, når vognen kørtes fra "den kolde ende"), 1 togfører/togbetjent og 1 barmand.

Mere om vogntypen her (fransk): https://fr.wikipedia.org/wiki/X_200_(CFC) .


Bedste adventshilsener
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak