Julekalenderen 2020, 11. december
Hej.
At det var et brigadelok, var der allerede fundet ud af, inden jeg fik åbnet kalenderen. Jeg konstaterede så, at det havde de allerede nævnte karakteristika, så det skulle være genkendeligt, og man kunne måske finde et andet foto af dem.
Så vidt så godt, men hvordan gribe opgaven an? Der var den svaghed ved nettet, at mange ikke skelner mellem Brigadelokomotiver (1. krig) og Heeresfeldbahnlokomotiver (2. krig). Østeuropa er jo også stort. Nogen var imidlertid allerede begyndt at indkredse problemet land for land fra en ende af.
Niels skrev imidlertid, at han ønskede lokomotivets historie, og så måtte det jo være bevaret ved en jernbaneklub/museumsbane. Her er det også lettere at søge. Det var i hvert fald et forsøg værd at gå den vej.
Jeg gættede af gode grunde på Tyskland, idet tyskerne jo har en vis interesse for disse køretøjer.
Jeg startede med Bad Muskau, som jeg mente havde flere af typen. Jeg plejer ført at søge på billeder, og allerede her var der noget, der fik mig til at videre ad det spor. Og med held. Det første tilforladelige viste sig at være fejl, men belært af erfaringerne, skrev jeg og søgte bevis bagefter. I anden omgang lykkedes det så. Jeg skulle jo finde et lok med omtalte kulkasse. At så også Niels' billede kom frem, gjorde det ikke værre.....
Jeg er klar i morgen kl 8. Senest kl 9.
Mvh. BH.