Ugens Triangel - HTJ (5 fotos)

af Niels Munch, 4/2 2013, 12:13 (4339 dage siden)

I et indlæg *her* skrev "Gamle Ole": "I øvrigt var jeg vældig imponeret over den ophobning af Triangler der var i Hårlev omkring 69/70 (og skinnebusser), da jeg endelig fik kørekort og kom udenfor Nordsjælland. Tølløse var vist nærmeste konkurent på antallet, da GDS jo kun havde M3-5 på hjul på den tid."

Det har jeg grundet lidt over; for hvis udsagnet har bæring på Triangel'er, erindrer jeg kun at have mødt én i Tølløse, nemlig denne:

[image]
HTJ M 12 i Tølløse, 01.07.1963 (nm).

Vognen var af DfA's Model XI B og var født med gæller i fronten og det egentlige kølerarrangement på taget. På optagelsestidspunktet var den driftsreserve for skinnebusserne.

Næste gang, den kom foran kameraet, var den i Baneafdelingens tjeneste:

[image]
HTJ M 12 i Nyrup, 11.06.1972 (nm).

..... ligesom også her:

[image]

[image]
HTJ M 12 i Tølløse 21.03.1974 (nm).

Bagperronen var lukket og kun med vinduer i dørene. Bemærk, at stigen til taget var monteret på baggavlen.

EVP viste et glimrende interiørfoto fra 1957 *her*.

HTJ havde haft en Triangel mere, nemlig M 11, som jeg aldrig har set, da den blev ophugget allerede i 1957. Den var af Model VII smal - en "cigarkassetype" (mellemstadiet mellem "blikæskerne" og de "fuldbrede" Triangel'er). Den blev oven i købet leveret med en passende bivogn, MP 36:

[image]
HTJ M 11 og MP 36, Tølløse 1948 (foto: James Steffensen, arkiv: nm).

Nok for denne gang. Og bare rolig, en dag løber jeg tør for Triangel'er.


Bedste hilsener
Niels


Flere Triangel'er kan findes *her*.

Ugens Triangel - HTJ (bildfråga)

af UTJ, 4/2 2013, 13:00 (4339 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af UTJ, 4/2 2013, 13:29

Nok for denne gang. Og bare rolig, en dag løber jeg tør for Triangel'er.

Vi kan ikke få nok - mon ikke OJK kommer på banen efter denne omgang trekant-motorvogne......;-)

Mon nogle (NM?) har et billede set oppefra af M 12 mht tagkølerarrangement, for jeg skitserede så sent som i går på nogle sider i krydsfiner, så M 12 måske om nogle år i lille udgave kan køre forbi denne:

[image]


Og så er det jo på denne egn hvor Holberg havde besiddelser, ej at forglemme.

Avatar

Ugens Triangel - HTJ (bildfråga)

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 4/2 2013, 15:23 (4339 dage siden) @ UTJ

Mon nogle (NM?) har et billede set oppefra af M 12 mht tagkølerarrangement, for jeg skitserede så sent som i går på nogle sider i krydsfiner, så M 12 måske om nogle år i lille udgave kan køre forbi denne

Jeg har 30 billeder af HTJ M 12 fra Joen Jensen - ingen af dem er dog ovenfra - her er det nærmeste:

[image]

Ugens Triangel - HTJ (bildfråga)

af UTJ, 4/2 2013, 17:13 (4339 dage siden) @ Tommy Nilsson

Det er godt til en begyndelse. Viser også meget fint tagrundingen og stigens afslutning på taget.

Ugens Triangel - HTJ (+ 1 foto)

af Niels Munch, 7/2 2013, 11:28 (4336 dage siden) @ UTJ

Det er næppe til museet på Tersløsegård, du har bygget denne fine model af Stenlille station?

Jeg kan ikke hjælpe dig meget mere vedr. M 12's tagarrangement, for det højeste, jeg har været oppe i f.t. M 12, var på perronen:

[image]
HTJ M 12 i Tølløse, 23.02.1982 (nm).

M.v.h.
Niels

Ugens Triangel - HTJ (+ 1 foto)

af UTJ, 7/2 2013, 13:32 (4336 dage siden) @ Niels Munch

Det er næppe til museet på Tersløsegård, du har bygget denne fine model af Stenlille station?

Jeg kan ikke hjælpe dig meget mere vedr. M 12's tagarrangement, for det højeste, jeg har været oppe i f.t. M 12, var på perronen:

[image]
HTJ M 12 i Tølløse, 23.02.1982 (nm).

Det er jo heller ikke den mest almindelige fotovonkel jeg efterspørger - ikke desto mindre er den yderst relevant i forbindelse med modelbygning. Men jeg ser straks på dit billede at kofangeren er udskiftet med én som formentlig kommer fra en Frichs'firkantet.

Stenlille station står pt i en skotøjsæske hjemme og afventer en form for stationsterræn på en plade. Modellen bliver hjemme hos mig til min meget private Vedde-Stenlille Jernbane.

Ugens Triangel - HTJ (5 fotos)

af gamle ole, 4/2 2013, 15:26 (4339 dage siden) @ Niels Munch

På et tidspunkt sidst i 60erne og muligvis lidt senere holdt der jo en del materiel ude i den vestlige ende af stationen ved remisen, og jeg mener jeg har et par fotos af flere Triangler, men det kan jo godt være at det kun var den nævnte og så et antal 2-akslere-personvogne+

Ole

Ugens Triangel - HTJ (5 fotos)

af Niels Munch, 4/2 2013, 15:38 (4339 dage siden) @ gamle ole

På et tidspunkt sidst i 60erne og muligvis lidt senere holdt der jo en del materiel ude i den vestlige ende af stationen ved remisen, og jeg mener jeg har et par fotos af flere Triangler, men det kan jo godt være at det kun var den nævnte og så et antal 2-akslere-personvogne+

..... der var jo det SNNB-materiel, der gjorde ophold i Tølløse i 1970: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=1357 .

Men det havde - som bekendt - intet med HTJ at gøre. Og så lå remisen vist i den syd-østlige ende af stationen, Ole.

M.v.h.
Niels

Ugens Triangel - HTJ (5 fotos)

af gamle ole, 4/2 2013, 15:46 (4339 dage siden) @ Niels Munch

Nå ja det er jo rigtigt og så svinger den vist i stort herresving vestpå mød Høng. Men det var selvfølgelig det jeg mente.
Ja det kunne jo godt være forklaringen med det nævnte materiel. Det passer ihvertfald med perioden, og jeg har nok ikke hæftet mig ved tilhørdforholdet eller blot glemt det.

:-)

Hilsen Ole

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak