Ugens Triangel - HTJ (5 fotos)

af Niels Munch, 4/2 2013, 12:13 (4339 dage siden)

I et indlæg *her* skrev "Gamle Ole": "I øvrigt var jeg vældig imponeret over den ophobning af Triangler der var i Hårlev omkring 69/70 (og skinnebusser), da jeg endelig fik kørekort og kom udenfor Nordsjælland. Tølløse var vist nærmeste konkurent på antallet, da GDS jo kun havde M3-5 på hjul på den tid."

Det har jeg grundet lidt over; for hvis udsagnet har bæring på Triangel'er, erindrer jeg kun at have mødt én i Tølløse, nemlig denne:

[image]
HTJ M 12 i Tølløse, 01.07.1963 (nm).

Vognen var af DfA's Model XI B og var født med gæller i fronten og det egentlige kølerarrangement på taget. På optagelsestidspunktet var den driftsreserve for skinnebusserne.

Næste gang, den kom foran kameraet, var den i Baneafdelingens tjeneste:

[image]
HTJ M 12 i Nyrup, 11.06.1972 (nm).

..... ligesom også her:

[image]

[image]
HTJ M 12 i Tølløse 21.03.1974 (nm).

Bagperronen var lukket og kun med vinduer i dørene. Bemærk, at stigen til taget var monteret på baggavlen.

EVP viste et glimrende interiørfoto fra 1957 *her*.

HTJ havde haft en Triangel mere, nemlig M 11, som jeg aldrig har set, da den blev ophugget allerede i 1957. Den var af Model VII smal - en "cigarkassetype" (mellemstadiet mellem "blikæskerne" og de "fuldbrede" Triangel'er). Den blev oven i købet leveret med en passende bivogn, MP 36:

[image]
HTJ M 11 og MP 36, Tølløse 1948 (foto: James Steffensen, arkiv: nm).

Nok for denne gang. Og bare rolig, en dag løber jeg tør for Triangel'er.


Bedste hilsener
Niels


Flere Triangel'er kan findes *her*.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak