Kalenderlåge 5. Femte december 2020

af Bent Hansen, 5/12 2020, 07:46 (1497 dage siden)

God morgen. I dag er det lettere?

Hvor står fotografen henne? Sted og land, tak?
Banen, jeg gør notater om, er smalsporet, og jeg står på en krydsningstation midt på banen. Et tog bestående af en motorvogn er lige kørt ind på stationen, fordi et andet tog er på vej imod på den enkeltsporede bane. Noget af baneejerens materiel henstår på krydsningssporet, men også adskillige private har fået tilladelse til at køre på banen med eget materiel Også noget af det ses.

Jeg var dog ikke kommet med toget til stedet denne gang. Jeg var gået på havbunden til stedet sammen med ca. 100 andre med en professionel fører og godt for det, for under vandringen blev det tåget, og fluks tog guiden et kompas frem. Alligevel måtte han justere kursen, da gruppen pludselig stod ved en dyb rende i havbunden. Man skal selvfølgelig gå ved lavvande og have 100 % styr på ebbe og flod. En anden grund til valg af fører, var, at med i prisen, små 40 kr, fik vi også færgebillet retur samt en charterbus fra færgen tilbage til bilen. I skrivende stund kan turen ikke lade sig gøre, da færgelejet er sandet til.

[image]

Billedet er taget af Edit Laursen 2005.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak