God eftermiddag i forum,

Hvis I synes, min reportage fra Toggenburg var lidt mager, så bliver denne fra Herisau ikke federe.

På en familieferie skulle der jo være en hårfin balance i kombinationen af togtosserier og alm. turisme, ligesom der i filmbudgettet skulle tages tilsvarende hensyn til begge gøremål.

De 36-billeders Kodak farvefilm var endnu ikke afløst digitalkameraets mu- og herligheder, og internettet med al dets info var endnu ikke født. Jernbanelitteraturen var dyr og sparsom, og Politikens "Turen går til ..." var til ringe nytte målt med tognørdens alen.

Og helt ærligt: Jeg anede ikke en hujende f.. om Bodensee-Toggenburg banen (BT), før vi stod der, ganske vist "vejledt" af et udmærket FDM-kort, der dog hverken afslørede, om det var normal- eller smalspor, stats- eller privatbane .

På køreturen videre mod kantonhovedstaden St. Gallen dumpede vi ind i Herisau, der viste sig at være et jernbaneknudepunkt, men ellers uden større turistisk appel. På nordsiden af Bahnhofplatz ligger den pænt store, normalsporede BT-banegård, på sydsiden Appenzeller Bahns (AB) banegård på Gossau-Appenzell-Wasserauen strækningen. Begge baner har pænt store værksteder på disse resp. stationer, og her har de begge flikket dygtigt i tidens løb.

Først et hurtigt kig hos BT, der med sine Einheitswagen ikke bragte mig i affekt, lige så lidt som et spritnyt el-lokomotiv:

BT ellok type Re 456 (SLM/BBC 1987-88).

..... som jeg dog burde have fotograferet. Lokomotivtypen blev en slags fællesanskaffelse til flere schweiziske privatbaner - ganske som tilfældet var med den tidligere omtalte "Hochleistungstriebwagen", og BT indsatte deres lokomotiver i samarbejdet med Süostbahn (SOB) og SBB om Voralpen-Express, der havde set dagens lys i 1992. Som også nævnt fusionerede BT og SOB til Schweizerische Södostbahn i 2001 - efter mange års nært samarbejde.

Nå, lidt mere opmærksomhed viede jeg dog den metersporede banegård for Appenzeller Bahn, der jo havde fusioneret med St. Gallen-Gais-Appenzell (SGA) pr. 1. januar 1988 til Appenzeller Bahnen.

Her stod Appenzeller Bahns andet pendeltog fra 1949:

AB post-, pak- og personstyrevogn BDZt 60-personvogn B 9-motorvogn ABe 4/4 45 i Herisau, 25.07.1988 (nm).

..... der sammen med "søster-pendeltoget" ABe 4/4 44-B 8-DZt 65 i 1995 kom til Barcelona, hvor de i en periode kørte hos Ferrocarrils de la Generalitat de Catalunya som FGC Serie 8000 på Línia Llobregat-Anoia til 1999.

I Herisau stod desuden noget "traditionsmateriel":

AB traditionsmateriel m.m. i Herisau, 25.07.1988 (nm).

De 2 grønne 2-akslede vogne er Saentis Bahn C 13 og C 14. Saentis Bahn (SB) Appenzell-Wasserauen, som aldrig nåede bjerget Säntis, indgik 1947 i Appenzeller Bahn, hvor disse 2 vogne, bygget 1912, indtil 1983 kørte som reserve i rød/creme bemaling. Akselafstanden gjorde dem godkendt til 65 km/t.

De 3 rød/creme vogne derefter er AB B 20, en personvogn bygget på ældre bogier fra Kirchheimer Waggonfabrik 1875 (!), en større personvogn B 5, der ligesom C 13 og C 14 stadig findes hos Verein historischer Appenzeller Bahnen, samt person- og pakvognen BD 29, ombygget fra en personvogn som B 20.

Disse 3 vogne overgik formelt i 1991 til veterantogsdrift efter at have været ABs yderste reserve.

Så ses et af de nye pendeltog ABt-B-BDe 4/4" fra 1986 og endelig - i det fjerne - pendeltoget fra 1949.

Well, det var, hvad vi oplevede under et kort ophold i Herisau, inden turen gik videre til en sen frokost i St. Gallen, en også i banehenseende spændende by, jeg vender tilbage til; thi I får ej mere fra 1988-ferien i Bludenz [A] på denne første søndag i advent.

Bedste adventshilsener
Niels