Schweiz - RhB Stammnetz-Pendel (4 fotos + link)

af Niels Munch, 19/11 2020, 18:44 (1493 dage siden)

God aften i Forum,

Nu synger Rhätische Bahn's nydelige Stammnetz-Pendel på sidste vers, da toget bl.a. ikke opfylder tidens krav til handicapvenlighed.

Selv har jeg ikke kørt med dette tog, men har mødt det ved mine besøg i Landquart:

[image]RhB Stammnetz-Pendel nr. 14 i Landquart, 20.07.1988 (nm).

Selv om RhB i tidens løb har gennemført forskellige moderniseringer på togsættene, som blev leveret i 1971 (4 sæt) og 1979 (2 sæt), anvendes de nu sporadisk og er på vej ud. Men da JeTra (nu IDA Rail) i 2010 besøgte Schweiz, anvendtes de flittigt i trafikken:

[image]

[image]Gensyn med Stammnetz-Pendel nr. 14 i Landquart, 08.09.2010 (nm).

[image]RhB Stammnetz-Pendel nr. 15 i Landquart, 08.09.2010 (nm).

Togene var de første med thyristorstyring i Schweiz og blev leveret med automatkobling og trykluftsbremse. Mellemvognene var bygget som enhedspersonvognene "EW I".

En fyldig billedkavalkade over togtypen kan findes på Drehscheibe-Online, Historisches Forum: https://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?017,9520022 .

I er meget velkomne til at hænge flere RhB Stammnetz-Pendel billeder på denne tråd!


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak