Hermed et par billeder fra Mosskov anno 2020.

Jeg har dette foto af et tog, der holder i Mosskov
Jeg har ingen oplysninger om dato, tid m m.
Det er tilsyneladende et udflugtstog, der holder ved perron i sydgående spor.
Toget er kørt som arbejdstog, da der er to røde skiver bagpå, der fortæller at:"Arbejdstoget går ikke til næste togfølgestation",
dvs at der bakkes retur til Skørping.

Nogen kender måske billedet og kan give oplysninger

Børge

Jeg har dette foto af et tog, der holder i Mosskov
Jeg har ingen oplysninger om dato, tid m m.
Det er tilsyneladende et udflugtstog, der holder ved perron i sydgående spor.
Toget er kørt som arbejdstog, da der er to røde skiver bagpå, der fortæller at:"Arbejdstoget går ikke til næste togfølgestation",
dvs at der bakkes retur til Skørping.

Nogen kender måske billedet og kan give oplysninger

Børge

Kære Børge

Det er et Georg Schmidt-billede. Han melder sig formentlig, når han har fået noget formiddagskaffe.

Bedste hilsner

Thomas

Hej Børge,

I mellemtiden kan vi konstatere, at den gode TBN er for beskeden til at henvise til sin side: http://www.randers-aalborg.dk/home/km-218-3-mosskov .

M.v.h.
Niels

Ja den side havde jeg ikke set. Og så dæmrer det. (Nå man er jo ikke 80 år længere)
Her står det hele jo, og det med Nordpilens forsinkelse var jeg selv lidt involveret i.
Det var et større arrangement, hvor Skovridder Jens Hvass fortalte om skoven o s v.
Skinnebussen, der var på vej fra Mariager, (med mig som togfører) brød ned kort efter passagen i Øster-Doense.
Vi fik skubbet det hele ind til Arden og fik det sat på sidesporet. Nordpilen fik en god forsinkelse p g a det.
I den periode var jeg på afløsning i 2. distrikt Togkontoret, og man kan nok tænke sig de beske bemærkninger
jeg fik, da jeg mødte dagen efter.
Nå alle overlevede og så fik vi den oplevelse med.
Børge

Sjov historie, Børge; jeg kvitterer med:

Postkort 1907: Skørping, exprestoget passerer Mosskov. G. Christensen no. 5090.
Kilde i skrivende stund: https://www.stamps.dk/da-DK/lot/143356/danmark-skoerping-exprestoget-passerer-mosskov-g... .

M.v.h.
Niels

Hej Børge
Tak for beretningen fra turen 13/12 1970. Jeg ankom til Mosskov sammen med Anders med tog 1931 (Rd-Ab) kl. 14.09 lidt før særtoget skulle ankomme. Billedet tog jeg efter HV 3 var kørt mod Arden for at hente bussen der var nedbrudt mellem Doense og Arden. Oprangeringen fra Aalborg var HV 3 -CP 2814-CP 2815-CP 3301. Efterhånden kom vi tilbage ad venstre spor til Skørping hvor skinnebussen blev hensat. Det hele medførte forsinkelser for eksprestog 70 sydpå samt "Nordpilen" tog 959 nordpå, så vi har nok været "populære" hos toglederen.
Nordpå fra Skørping havde vi en Elo-vogn med til juletræer. Nordpå fra Skørping var vi også forsinkede og vi blev i Svenstrup overhalet af lyntog 41"Vendsyssel". Bussen blev hentet i Skørping nogle dage senere. Herunder særtogsanmeldelsen.


M v h
Georg

Hej George

Ja det var en begivenhedsrig dag

Børge

Postkort 1907: Skørping, exprestoget passerer Mosskov. G. Christensen no. 5090.
Kilde i skrivende stund: https://www.stamps.dk/da-DK/lot/143356/danmark-skoerping-exprestoget-passerer-mosskov-g... .

Kære Niels

Tak for kigget.

Det, vi i dag i jernbanemæssig forstand benævner Mosskov, er faktisk ikke det geografiske Mosskov. Men det er jo set før, at jernbanen vælger at kalde en station, holdeplads eller trinbræt noget andet, end hvad standsningsstedet "burde" hedde.

Standsningsstedet Mosskov ligger faktisk i/ved Tvillingskov.

Det geografiske sted Mosskov ligger ca. en kilometer nord for standsningsstedet Mosskov, og på "dit" postkort passerer det sydgående tog det geografiske sted Mosskov. Så teksten på forsiden af postkortet er "korrekt".

Det er aldrig lykkedes mig at finde ud af, hvorfor man fravalgte navnet Tvillingskov og i stedet tilvalgte navnet Mosskov. 2. januar 1869 (ca. 8½ måneder før jernbanen Randers-Aalborg åbnede for drift) var man tæt på at vælge navnet "store Oxsø" j.f. brev fra Finantsministeriet til Folketingets Finantsudvalg gengivet i "Tillæg B til Rigsdagstidenden. Udvalgets Betænkninger. Ordentlig Samling 1868-69". Spalte 381-382:

Bedste hilsner

Thomas

Det, vi i dag i jernbanemæssig forstand benævner Mosskov, er faktisk ikke det geografiske Mosskov. Men det er jo set før, at jernbanen vælger at kalde en station, holdeplads eller trinbræt noget andet, end hvad standsningsstedet "burde" hedde.

Standsningsstedet Mosskov ligger faktisk i/ved Tvillingskov.

Det geografiske sted Mosskov ligger ca. en kilometer nord for standsningsstedet Mosskov, og på "dit" postkort passerer det sydgående tog det geografiske sted Mosskov. Så teksten på forsiden af postkortet er "korrekt".

Det er aldrig lykkedes mig at finde ud af, hvorfor man fravalgte navnet Tvillingskov og i stedet tilvalgte navnet Mosskov.

Formentlig fordi Mosskov ud over at betegne en del af skoven også var navnet på en bebyggelse, nemlig skovridergården Mosskovgård (nu sæde for Naturstyrelsen Himmerland ) + et par huse.

Skovparten Tvillingskov havde ingen tilsvarende bebyggelse. Det nu nedrevne Tvillingskovhus blev jo bygget i forbindelse med anlæggelsen af banen.

I øvrigt pudsigt, at der i skrivelsen brugtes betegnelserne Sverriggård og Hesselholt for hhv. Skørping og Arden stationsbyer. Et tydeligt bevis for, at disse byer skylder banen deres eksistens.

2. januar 1869 (ca. 8½ måneder før jernbanen Randers-Aalborg åbnede for drift) var man tæt på at vælge navnet "store Oxsø" j.f. brev fra Finantsministeriet til Folketingets Finantsudvalg gengivet i "Tillæg B til Rigsdagstidenden. Udvalgets Betænkninger. Ordentlig Samling 1868-69". Spalte 381-382:

<pernittengryn>
Der står vel principielt ikke noget om, at holdepladsen skulle navngives St. Økssø, blot at den skulle anlægges der?

Akkurat som de to stationer blev anlagt ved bebyggelserne Sverriggård hhv. Hesselholt Huse, men i øvrigt blev navngivet efter den nærmeste (kirke)by Skørping og Arden.

<pernittengryn off >

Jeg sidder og læser i "Udskrift af forhandlingsprotokollen for Statsekspropriationskommissionen for Jylland, spor- og brofornyelse Langå til Aalborg (Besigtigelsesforretningen den 6. juni 2023) 1. hæfte.

I disse tider med med AI, ChatGPT, grønne Michelinstjerner, mental load og alle mulige andre nymodens hitte-på-udtryk, er det dejligt at se, at et par statslige myndigheder som kommissarius og Banedanmark har så lidt styr på, hvad de har med at gøre, at det kommer til at virke ganske hyggeligt, at ingen - og jeg gentager ingen - har overvejet, om der stadig skulle være et "billetsalgssted" i Mosskov.

Herreværelset vil vide, at det er over 50 år siden, der var et standsningssted (trinbræt) i Mosskov, og at det er endnu længere siden, at der var et billetsalgssted (nedlagt i 1952).

Nå, men ingen hos kommissarius eller i Banedanmark mister formentlig deres årlige éngangsvederlag eller får resultatlønnen i fare på grund af dén hyggelige fejl.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg vil nu ikke kalde dette for en fejl, men nærmere et hyggeligt minde om fortiden.

I systemerne har hver bro et nummer og et navn, og denne bro har så et navn som relaterer sig til en funktion som ikke længere findes. Man kan muligvis godt ændre navnet i systemet, men mig bekendt findes der mange spøjse eksempler på navne på broer, hvis navn ikke længere er helt retvisende.
Måske andre kan komme med et par eksempler?

Jeg håber den forklaring kan bruges.