Oddesundoverfarten

af Niels Munch, 7/11 2020, 11:54 (1525 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 7/11 2020, 12:30

Ovre i lømmelstuen har der i en tråd, der handler om "Slut med bus og tog i nordjylland", indsneget sig en debat om Oddesundoverfarten, jf. denne deltråd: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=160021 ff.

Spørgsmålet går på, i hvilket omfang der blev overført personvogne - og ikke blot gods- og postbureauvogne - med overfartens færger.

En lokalhistorisk hjemmeside: http://thyholmlokalarkiv.dk/DLE/DLE2/12-Oddesundbroen/Oddesundbroen.htm siger bl.a. "Godsvogne kunne overføres, men passager måtte gå ombord" samtidig med, at dette foto, angiveligt ca. 1936, vises:

[image]

K 598 ses her bakse med personvogne. At det er ved Oddesund Syd, indiceres af færgen t.v. "VALDEMAR", der var tjenstgørende ved Oddesund på fototidspunktet. Færgen i lejet må så være "KRONPRINS FREDERIK".

Ib V. Andersen skriver i sin artikel om overfarten i Signalposten 1985-2 bl.a., at Triangelvognene, da de blev indført på Thybanen, overførtes med færgen i et omfang af 2 á 3 togpar/dag, ellers måtte passagerer spadsere til/fra færgen.

Overfartskyndige i herreværelset må kunne belyse sagen nærmere.


Bedste hilsener
Niels

Avatar

Oddesundoverfarten

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 7/11 2020, 13:06 (1525 dage siden) @ Niels Munch

Overfartskyndige i herreværelset må kunne belyse sagen nærmere


Jeg er ikke overfartskyndig; men jeg har kastet et blik i diverse udgaver af Fabers Reiseliste (5 års intervaller 1905-1935) og de viser følgende:

Ikke anført:

1. marts 1905
1. marts 1920
1. januar 1935

Ingen gennemgående vogne:

1. marts 1910
1. marts 1915
1. marts 1925 (direkte vogne Oddesund Syd-Fredericia)
1. marts 1930 (direkte vogne Oddesund Syd-Fredericia)

Med andre ord: Det ser ikke ud til, at der er blevet overført personvogne mellem 1905 og 1935.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Oddesundoverfarten

af Steffen Dresler, 7/11 2020, 13:23 (1525 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg har ikke noget svar, men jeg ved at før broens åbning – altså frem til 1938, havde 4. Maskinsektion pr. 1. juli 1937 i Struer (Maskindepot Thisted) 3 litra 0 i tur, nr. 303, 312 og 314 og 308 til disposition. Lokomotiverne kørte Thisted-Oddesund N til broens åbning i 1938. Herefter blev turen Struer-Thisted kørt af Maskindepotet i Struer og med et andet litra. Litra O synes at erstatte J-maskiner.

Altså ud fra dette køre maskinen tilbage til Thisted og netop det at litra O ikke skulle vendes var en fordel.

Det jeg så tvivler på er, om O maskinerne kørte ombord på færgen (som vi ser på billedet K-maskinen angiveligt gøre). Årsagen til min tvivl er lokomotivets vægt og derfor var det normalt at anvende ”Færgevogne”. Sidstnævnte ser man ikke anvendt på billedet, men at K´ern køre med tenderen ned og tilsyneladende henter stammen på færgen, men alligevel!

Af listen her på siderne:

https://www.jernbanen.dk/dsb1893_spec.php?id=9

ses ikke anvendt Færgevogne i dette tidsrum. Man KUNNE så have en lokalvogn til at gå ud på færgeklappen og ”hente” stammen?

I det hele taget gætteværk, men dog med nogle betragtninger vedr. vægt.

Glæder mig til at høre resultatet.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Har læst (og sikkert skrevet) at ved netop denne overfart fik "et litra" med tender ført varmeledningen fremad, så den kunne varme togstammen i varmesæsonen, men hvornår og hvilket litra kan jeg ikke huske.

Oddesundoverfarten

af Peter Andersen, Hedehusene, 7/11 2020, 14:02 (1525 dage siden) @ Steffen Dresler

Er det ikke sådan, at personvognene her fungerer som færgevogne?
K-maskinen holder jo ikke på færgeklappen, det gør derimod første personvogn, mens den anden personvogn allerede holder på færgen. Så kan man koble post-/godsvogne på og spare rangeringen bagefter.
Hvordan man så gør, når toget skal nordpå, er nærmere spørgsmålet?

Oddesundoverfarten

af Niels Munch, 7/11 2020, 14:22 (1525 dage siden) @ Peter Andersen

Hej Thomas, Steff & Anders,

Mange tak for jeres bidrag. Da færgefarten jo indledtes i 1883, kunne det måske tænkes, at man i de tidlige år havde overført 2-akslede kupévogne, som jeg tror kan ses på denne usle gengivelse:

[image]

Jeg er vedr. billedet af K 598 "blevet hvisket i øret", at der i Oddesund Syd ingen rangermaskine var. Derfor måtte togmaskinen - med fortog - hente vogne fra færgen. Der blev overført godsvogne samt postvogn med bureau.

I øvrigt var "Færgevogn 1" jf. databasen stationeret i Oddesund Syd fra 1921 til 1938:

[image]

Også jf. databasen blev K 598 ombygget i Cvk Kh i 1931. Da jeg ikke ved nok om K-maskiner, Steff, kan jeg ej heller vurdere, om årstallet "ca. 1936" er plausibelt for den ombyggede K 598.


Bedste hilsener
Niels

Oddesundoverfarten

af K564, 7/11 2020, 14:32 (1525 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels

Foto er taget før ombygningen i 1931, da K 598 er uombygget på fotoet.

Hilsner Keld

Oddesundoverfarten

af John Poulsen, 7/11 2020, 15:54 (1525 dage siden) @ Niels Munch

Hermed anbefales Ole Edvard Mogensens glimrende artikel "1938: Oddesund - fra færge til bro" i Jernbanehistorisk Årbog '13.
Billedet med K-maskinen der rangerer vogne fra færgen i Oddesund Syd er med i artiklen og er dateret til 1928. Der er bl.a. billeder af færgevogne og Triangel-motortog der overføres med færgen. Motortogene var iflg. artiklen de første (og eneste) personførende tog der overførtes.
- Jernbanehistorisk årbog udkom 1989-2013 (25 årgange) og omfatter i alt mere end 1600 sider jernbanehistorie!

Oddesundoverfarten

af Ole Lund Jensen, 9/11 2020, 09:41 (1523 dage siden) @ John Poulsen

Som yderligere litteratur om emnet kan nævnes "Da jernbanen stod til søs på Limfjorden" af Jørgen Ole Dancker-Jensen (bror til William Dancker-Jensen) og udgivet af Limfjordsmuseet i 1998. Også dette lille hæfte viser et Triangelmotortog under ombordkørsel i Oddesund Syd, og ydermere er der et billede af J13, der trækker vogne i land fra færgen i Oddesund Nord. Der er personvogne forrest, men de har jo formentligt været koblet til maskinen på forhånd, og det må så være andre vogne, maskinen ilandtrækker. Begge billeder er krediteret T. Nellemann/Jernbanemuseet. Hæftet nævner, at det først var ved indsættelsen af ME- og MF-motorvogne på sidebanerne omkring 1930, at det blev muligt at rejse mellem Struer og Thisted uden togskifte ved færgen.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Oddesundoverfarten

af Georg Schmidt, 7/11 2020, 16:03 (1525 dage siden) @ Niels Munch

Her lidt planer vedr. Oddesund.
[image]
Togplan 6 sommer 1924 viser kun overførsel af post-og rejsegodsvogne samt godsvogne.

[image]
Togplan 6a af 1.10.1924 der viser vognløb f.eks 219.

[image]
Store personvogne som CM og lignende kom kun til Oddesund syd (udsnit).

[image]
Togforstærkning fra 1931 det ser ud til man stadig havde løb 219.

[image]
Udsnit bl. a. med tog 1113. Udsnit.

[image]
Fra sommer 1935 begyndte man at overføre en ME med en toakslet personvogn der foruden kørsel på Videbæk kørte en omgang på Thybanen på dag 4 og 5.

[image]
Køreplan af 15.05.1935.
Togplan 6 og 6a er på museet.
M v h
Georg

Oddesundoverfarten

af Niels Munch, 7/11 2020, 18:27 (1525 dage siden) @ Georg Schmidt

Hej Keld, John & Georg,

Mange tak for jeres fine bidrag; spørgsmålet, der blev rejst i lømmelstuen, må i hvert fald anses som besvaret, ligesom vi her har fået mere stof "at pille i".

Bedste hilsener & tak
Niels

Oddesundoverfarten

af Vestjyden, 8/11 2020, 15:07 (1524 dage siden) @ Niels Munch

Hej, er der nogle af jer der ved præcis hvilke motorvogne der fragtede passagerne over Oddesund ved hjælp af færgen?

Mvh vestjyden

Oddesundoverfarten

af Niels Munch, 8/11 2020, 15:21 (1524 dage siden) @ Vestjyden

Hej, er der nogle af jer der ved præcis hvilke motorvogne der fragtede passagerne over Oddesund ved hjælp af færgen?


Jf. artiklerne i Signalposten og Jernbanehistorisk Årbog '13 var det Triangelvogne litra ME og MF.

Hvilke individnumre, det drejede sig om, ved jeg ikke.


M.v.h.
Niels

Oddesundoverfarten

af Vestjyden, 8/11 2020, 15:39 (1524 dage siden) @ Niels Munch

Hej, er der nogle af jer der ved præcis hvilke motorvogne der fragtede passagerne over Oddesund ved hjælp af færgen?

Jf. artiklerne i Signalposten og Jernbanehistorisk Årbog '13 var det Triangelvogne litra ME og MF.

Hvilke individnumre, det drejede sig om, ved jeg ikke.


M.v.h.
Niels

Men fine små motorvogne er de da :-)

Mvh vestjyden

Oddesundoverfarten

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, 11/11 2020, 11:50 (1521 dage siden) @ Georg Schmidt

Fra sommer 1935 begyndte man at overføre en ME med en toakslet personvogn der foruden kørsel på Videbæk kørte en omgang på Thybanen på dag 4 og 5.

[image]
Køreplan af 15.05.1935.
Togplan 6 og 6a er på museet.
M v h
Georg

Hej alle forumlæsere,
Tak til Georg for dette fine arkivmateriale.
Hvad man umiddelbart falder over er hvordan togbevægelserne udspillede sig i Oddesund Nord når 763 afgik nordpå og 762 ankom 4 minutter senere fra Thisted ?
Køretiden for det sydgående tog er 14 minutter og i modsat retning 9 minutter,
så der er selvfølgelig ikke tale om møde på fri bane ;-) og der har jo nok været den gængse bemærkning om "ankomsttiden til Oddesund Nord er i publikumskøreplanen angivet til ..." Det lader til at være den gængse afvikling af trafikken, undtagen tog 747 og tog 750.
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Oddesundoverfarten

af Georg Schmidt, 17/11 2020, 10:35 (1515 dage siden) @ Lars Møller Jensen

Det har været en skarp krydsning i Oddesund Nord mellem 762 og 763 i 1935 . Tog 762 ankom til Oddesund Nord 19,17 og tog 763 afgik mod Thisted 19.18. Færgen afgik 19.22 mod Oddesund Syd.
Tog 763 blev fremført af Thisted J-maskine. Depotet i Thisted havde en damptur på 6 sæt lokopersonale med 2 G-maskiner og to J og en rangertur på 3 mand med Hs. Udover var der så motorkørslen med Struer motorførere. J-maskinerne forsvandt fra Thisted ved overgang til vinterkøreplanen 1935-36, og derefter kun G-maskiner i Thisted og fra sommer 1937 G- og O-maskiner frem til broen.
M v h
Georg

Oddesundoverfarten

af Steffen Dresler, 17/11 2020, 15:18 (1515 dage siden) @ Georg Schmidt

.........og hvorfor lige litra O?

Joh, litra O kunne nemlig "varme" i begge ender. Varmeledningen var altså ført fremad. Og da de andre normale lokomotiver med tender ikke havde varmeledningen ført fremad og lokomotiverne ikke kunde vendes ved færgehavnene (ingen drejeskiver), kunne det være en absolut kold fornøjelse at køre med som passager, hvis lokomotiver med tender ikke kørte retvendt.

Derfor ønskede man et antal litra O til tjeneste heroppe og fik det!!

Fortsat god eftermiddag/aften

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Oddesundoverfarten

af Ole Lund Jensen, 17/11 2020, 16:43 (1515 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære Steff

Der var drejeskiver i både Oddesund Syd og Nord, men jeg skal ikke gøre mig klog på deres størrelse og dermed egnethed for drejning af de anvendte lokomotiver. Drejeskiverne er vist på sporplaner på Erik V. Pedersens hjemmeside, og den i Oddesund syd ses ydermere på et James Steffensen-foto på samme hjemmeside og på et luftfoto fra broindvielsen.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Oddesundoverfarten

af Steffen Dresler, 17/11 2020, 18:12 (1515 dage siden) @ Ole Lund Jensen

Kære Ole

Ja, der er drejeskiver begge steder. Men hvornår de kom, deres længde og tilladt akseltryk ved jeg ikke. Men det var åbenbart ikke stort nok som du selv skriver.
Ellers er historien om O de pgl. steder, ud over det Georg Schmidt har skrevet, således:

Ved månedsskiftet november/december 1916, blev O nr. 307 sendt til 3. Distrikt ved 4. Maskinsektion i Struer. Hvad grunden til denne flytning var, er ikke nærmere beskrevet. Men den egentlige årsag var nok den, at man af rejsekomfortmæssige årsager havde behov for et kraftigt lokomotiv, der kunne opvarme togstammen om vinteren. Det kunne de tilstedeværende lokomotiver af litra A og K jo godt nok, men det kun ved kørsel retvendt, da varmeledningen ikke var ført frem. Og da litra A og K ikke kunne vendes i Oddesund S (manglende drejeskivekapacitet) og derfor skulle køre med tenderen forrest den ene vej, løste man problemet med et O lokomotiv. Dette litra kunne jo opvarme togstammen ved kørsel begge veje, da varmeledningen hér var ført både frem og tilbage. Lokomotivet var opført i fast tur og kørte Struer-Oddesund S. Nr. 307 blev sendt tilbage til 1. Distrikt den 19. september 1917 og afløst af nr. 304, ligeledes fra 1. Distrikt.
Pr. 1. juli 1937 havde 4. Maskinsektion i Struer (Maskindepotet i Thisted) nr. 303, 312 og 314 i tur og nr. 308 til disposition. Lokomotiverne kørte Thisted-Oddesund N til broens åbning i 1938. Herefter blev turen Struer-Thisted kørt af Maskindepotet i Struer og med et andet litra. Litra O synes at erstatte J-maskiner.
I 1938 og frem til efter den anden verdenskrig kørte O lokomotiver på Sallingbanen (Skive-Glyngøre) med lokomotiver fra Maskindepotet i Glyngøre, selvom officielt hjemsted Viborg. Lokomotiverne var indledningsvis nr. 303 og 310.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Oddesundoverfarten

af Niels Munch, 17/11 2020, 18:43 (1515 dage siden) @ Steffen Dresler

Ja, der er drejeskiver begge steder. Men hvornår de kom, deres længde og tilladt akseltryk ved jeg ikke. Men det var åbenbart ikke stort nok som du selv skriver.


Hej Steff,

Af Ib V. Andersens artikel i Signalposten, hvortil jeg linkede i mit startindlæg, fremgår, at såvel Oddesund Syd som Oddesund Nord stationer var anlagt med 11 m drejeskiver.

M.v.h.
Niels

Oddesundoverfarten

af Steffen Dresler, 17/11 2020, 19:19 (1515 dage siden) @ Niels Munch

Kære NM

Tak for henvisningen, den har jeg ikke læst (heller ikke) vedr. overfarten.

Ja, 11 meter drejeskiver er jo ikke de største og var jo nok beregnede til "lille P" både længde- og vægtmæssigt. Og lige så snart det bliver A og K fra syd og op kan lokomotiverne jo ikke vendes. Og m.h.t. litra O (skulle jo ikke vendes) ryger aksel/hjul tryk jo gevaldigt op.
Jeg kan så have min tvivl m.h.t. J II, der jo jo havde en samlet længde på lidt over 1100 mm (11910 mm) men et akseltryk på omkring 9000 + kg.

Men det var jo også årsagen til litra O i "varmesæsonen".

Herunder et billede af broen i SEP måned i år. Der var brorenovering og faktisk trafikpropper på begge sider ved morgen- og eftermiddagstrafikken:-)

[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak