Groningen - Drachten Tramlijn

af KimC, 6/11 2020, 08:33 (1526 dage siden)

I en anden tråd kom vi ind på "tog i gaden"

Her er et billed fra 1979. Familiebesøg i Marum, Holland i Kr. Himmelfartsferien. Staks så jeg der dengang var 17 at der var skinner og at de så ud til at blive brugt af og til. Sporet gik på vejen i den ene vejside, men på den anden side af byen havde banen eget tracé.
På hjørnet af Kruisweg som banen forløb på lå en cafe, der brugte sporarealet der her gik ind over fortovet til udeservering. Tjeneren fortalte at toget kørte alle hverdage og passerede marum kl 12 og kom tilbage kl 14. Banen betjente Philips og blev i folkemunde kaldt "De Philipslijn" Fredag efter Kr Himmelfart var jo en hverdag, så jeg tog opstilling med kamera kl 11.45 og så til min ærgelse at der var parkeret mange biler i sporet og at der stadig stod borde i sporet ved cafeen trods vejret bestemt ikke var til udeservering. Men efterhånden som klokken nærmede sig 12 kunne jeg høre en to toners tyfon der flittigt blev brugt. Biler og borde forsvandt udramatisk og så kom toget. Et fint godstog. Jeg spekulerer stadig på hvad Philips mon har modtaget eller sendt i de bundtømmervogne.
Desværre missede jeg tilbageturen på grund af et "uopsætteligt" familiebesøg, og de øvrige dage var jo helligdage hvor toget ikke kørte. Banen blev på det tidspunkt udelukkende brugt til godstrafik. jeg tvivler på at det ville have væet muligt at få et tog igennem på andre idspunkter end de tider som lokalbefolkningen kendte, for de tøvede ikke med at tage banens arealer i brug til andre formål udenfor togtid.
Men linjføringen var sine steder ret eventyrlig.

[image]

Banen var en Tramlijn, en slags letbane der brugte konventionelt jernanemateriel.
På sin vis havde den visse ligheder med banen til Mommark.

Her nogle links til sider der omtaler denne llille bane (det er ikke reklamer for Nike sko!)

https://www.frieslandrail.nl/spoor-in-drachten/
https://www.geocaching.com/geocache/GC2NEMY_de-philipslijn-dr?guid=b2f5ced0-0153-4718-8...
https://www.rtvdrenthe.nl/nieuws/79776/Expositie-voor-Drachtster-Tram

Der kørtes afskedstur på banen i 1985 og sporene er nu taget op over hele strækningen (43km)

Tilsyneladende findes der ikke mange billeder ffa denne bane. Havde Mommarksbanen været i drift som godsbane frem til 1985 ville jeg og en masse andre have haft en masse billeder

Groningen - Drachten Tramlijn

af Niels Munch, 6/11 2020, 11:18 (1526 dage siden) @ KimC

Hej KimC,

Tak for et interessant indlæg om en for mig aldeles ukendt bane. Qua min nysgerrighed dukkede et par links mere op:

http://www.spoorverledendrachten.nl/index.htm - via sidens opslag findes en del fotos "Archieffoto's tram" og "Archieffoto's trein".

Og (selvfølgelig) wiki: https://nl.wikipedia.org/wiki/Tramlijn_Drachten_-_Groningen .

Desuden giver Google's billedsøgning en del at bladre i.

Jf. dit foto har man tilsyneladende anvendt lokomotiver af NS type 24, som disse:

[image]NS Type 24 på Haag HS, 23.06.1981 (nm).


Bedste hilsener
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak