13 år gør noget ved omgivelserne ved jernbanen
"Ak, hvor forandret" udbrød en gammel knark engang, og det gjorde jeg også, da jeg på min trofaste Grand knallert med pladestel & vridegear passerede Skive på min vej til eller fra Lemvig den 9. juli 1962, hvor jeg havde feriebase i Møldrup i Vesthimmerland.
Jeg besøgte den nye skive H, hvor SVJ M 2 i øvrigt stod med sit lille godstog; men i de "moderne" omgivelser glemte jeg helt at fotografere, da jeg jo året før, den 20. juli 1961 på cykel havde "gjort" SVJ, bl.a. på den gode, gamle Skive H.
I stedet besøgte jeg min gamle legekammerat Hanne, der var på ferie hos onkel Erik, som var bødker i Skive, og således opløftet tøffede jeg "hjem" til Møldrup i tide til tante Mines 1 cm tykke pandekager .....
Billedet, jeg kunne have fotograferet:
Skive H med SVJ- og DSB-materiel. Kilde: Spøttrup Lokalarkiv.
Bedste hilsener
Niels