Lidt fra Frederiksværkbanen
Godaften til alle
Det er faktisk en rigtig god bemærkning m.h.t. anvendelsen af litra G og holde tiden trods ringere tilladt fremføringshastighed. Den fik mig lige til at "bladre nogle tekster igennem".
Men det forholder sig faktisk således, at litra G slet ikke var nogen dårlig erstatning for også persontogslokomotiver. Altså lokomotiver godkendt til en højere fremføringshastighed.
På Nordbanen – se for resten den ny bog fra BB, anbefalelsesværdig – skete det om end ikke ofte, at der ikke var litra O nok tilrådighed for de daglige ture. Derfor måtte lokomotivmesteren trække en godsmaskine litra G af stalden og bruge den i stedet.
Selvfølgelig var man af den opfattelse, at litra G nok ikke kunne holde en O maskine tid i og med at litra O måtte fremføres hurtigere og at turen var lagt for denne maskintype. Men det viste sig faktisk, at litra G var væsentligt hurtigere ude af stationerne og det eventuelle tabte i fremføringshastighed i forhold til litra O, blev modregnet i kortere køretid ofte med et lille plus i ankomst. Yderligere opdagede personalet, at der kunne hægtes ekstravogne på krogen i.f.b. eventuelle forstærkninger og det UDEN at det gik ud over køreplanen.
Nu ved jeg jo ikke om dette var gældende på H.F.H.J, men litra G var faktisk ikke et dårligt bytte eller for den sags skyld erstatning p.g.a. næsten samme kedelydelser, men mindre hjul = hurtigere acceleration!
Fortsat god aften
Med venlig hilsen
Steffen Dresler