Hjemtagning af KHB M4 i 1977 - som jeg husker det
Tænk, at det er 43 år siden Jens!
I NSJK´s arkiv findes disse to Svend Jørgensen-fotos optaget nogle uger tidligere. Svends ford A har netop trukket skinnerne ned ad vejen, og svellerne er læsset ud af bagagerummet på Morris´en.
Det er vist dig Jens i midten med regnbuehuen. Jeg selv står yderst til højre. De øvrige deltagere er i dag aktive professionelt ved jernbanen eller i veteranbaneverdenen.
Et par timer senere var første del af "banen" anlagt, og det var tid til "indvielsestoget", som behørigt blev foreviget og fejret.
Det blev en sjov, lang og meget kold dag, men vognen kom godt ud på marken. Derfra videre først til NøL og så til istandsættelse ved et arbejdsløshedsprojekt i Esbønderup under Græsted-Gilleleje Kommune, og under jernbaneklubbens tilsyn. Vognen er i dag, som Deichmann fremhæver, en af perlerne i Nordsjællands Veterantog.