Lidt ØSJS - fotos - Jernbanehistorisk forum

Hermed nogle fotos fra ØSJS - jeg har ikke haft tid til at oprette ØSJS på min hjemmeside så hermed.

Hilsen Jean Henrik

[image]
Foto 1.
[image]
Foto 2.
[image]
Foto 3.
[image]
Foto 4.
[image]
Foto 5.
[image]
Foto 6.
[image]
Foto 7.

Stadig ingen oplysninger om hvad, hvor og hvornår?

Det er længe siden fra 1970´ene

Foto 1. ? Husker ikke sted

Foto 2. Dødsbo foto - måske Hårlev.

Foto 3. Dødsbo foto - måske Hårlev.

Foto 4. Hårlev.

Foto 5. er vel Stubberup st. - spor fra Fakse kalk vel.

Foto 6. Dalmose

Foto 7. Dødsbo foto - måske Køge

hilsen Jean Henrik

Efter min bedste overbevisning:

Foto 1: ?
Foto 2: Hårlev.
Foto 3: Hårlev.
Foto 4: Hårlev.
Foto 5: Fakse Ladeplads.
Foto 6: ? (Sikkert Dalmose).
Foto 7: Fakse Ladeplads med Boserup's silo.

M.v.h.
Niels

I øvrigt var jeg vældig imponeret over den ophobning af Triangler der var i Hårlec omkring 69/70 (og skinnebusser), da jeg endelig fik kørekort og kom udenfor Nordsjælland. Tølløse var vist nærmeste konkurent på antallet, da GDS jo kun havde M3-5 på hjul på den tid. (Også første gang jeg så rulleskøjter live) :-)

Hilsen Ole

Jeg er enig med Niels Munch med steder.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Da vi nu er i gang med ØSJS-skinnebusser her, vil jeg gerne supplere med lidt af det, jeg tidligere har lovet. Niels Munch havde ret i en tidligere tråd - jeg havde lidt flere billeder med, også fordi jeg havde overtaget min fars Kodak Retina Ia i 1956. Ikke desto mindre: Også jeg tog for få billeder. Men her kommer så lidt skinnebusser:

[image]

Stort skinnebustog på vej nordpå lige uden for Hårlev. 30. marts 1961. JBP

[image]

ØSJS SM 11 og SB 3 i Stubberup 6. august 1962. JBP

[image] [image]

To billeder af stort skinnebustog på vej mod Køge. Hårlev, ligeledes 6. august 1962. JBP.

[image]

Endnu et tog på vej mod nord, her ved Himlingøje den 24. marts 1964. JBP.

[image]

ØSJS SB 4 ex KB SB 1. Fakse Ladeplads 18. august 1964. JBP

[image]

Det var Kalvehavebanens dag på ØSJS den dag, for her er SM 15 ex KB SM 4 ved Stubberup den 18. august 1964.

- Og så får I ikke mere i dag!

Venlig hilsen

Jens Bruun-Petersen

PS: De små billeder i hjørnerne synes fremkommet ved konvertering af tif-filer til jpg-filer. Jeg har ingen forklaring på fænomenet, og her må godt grines----

PS: De små billeder i hjørnerne synes fremkommet ved konvertering af tif-filer til jpg-filer. Jeg har ingen forklaring på fænomenet, og her må godt grines----

Vi griner ikke, men måske et lille smil,
og spørger så hvilket program du konverterer med? [image]

Billedbehandlingsprogrammet hedder GIMP 2. Jeg har brugt det en del blandt andet til at konverterte tif-filer til jpg-filer, men ikke oplevet dette før. Måske stod cursoren på en forkert knap i "værktøjskassen"?

Venlig hilsen
Jens

Da vi nu er i gang med ØSJS-skinnebusser her, vil jeg gerne supplere med lidt af det, jeg tidligere har lovet. Niels Munch havde ret i en tidligere tråd - jeg havde lidt flere billeder med, også fordi jeg havde overtaget min fars Kodak Retina Ia i 1956. Ikke desto mindre: Også jeg tog for få billeder. Men her kommer så lidt skinnebusser:

Stort skinnebustog på vej nordpå lige uden for Hårlev. 30. marts 1961. JBP

Jeg synes altid det er sjovt at se tog af gode årgange, fint kan virke sammenkoblet, når nyere materiel (ej at nævne) ikke kan.
Men det er et skønt syn med alle de skinnebusser :)

Jeg synes altid det er sjovt at se tog af gode årgange, fint kan virke sammenkoblet, når nyere materiel (ej at nævne) ikke kan.

Ikke for at forsvare IC4-materiellet, men den sammenkobling vi ser her, omfatter vist alene den fysiske sammenkobling, bremseledning og et ringetryk. Der har mindst være to lokomotivførere til at betjene trækkraften (i de trækkende skinnebusmotorvogne). Samme gjorde sig gældende på Gribskovbanen ved kørsel Hillerød-Kagerup-Hillerød.

Jeg synes altid det er sjovt at se tog af gode årgange, fint kan virke sammenkoblet, når nyere materiel (ej at nævne) ikke kan.

Ikke for at forsvare IC4-materiellet, men den sammenkobling vi ser her, omfatter vist alene den fysiske sammenkobling, bremseledning og et ringetryk. Der har mindst være to lokomotivførere til at betjene trækkraften (i de trækkende skinnebusmotorvogne). Samme gjorde sig gældende på Gribskovbanen ved kørsel Hillerød-Kagerup-Hillerød.

Ja det har været noget af en karavane med lokomotivførere i de bagerste tog. Jeg mener at have læst en beretning om sådanne tog. Man kommunikerede ved signaler (via ringetrykket som du nævner?), et "båt" betød "Skub på" to "hold igen" osv. Det blev vist kun brugt ved ganske specielle lejligheder (spejderlejre og lign.)

Det man jo skal huske er at disse busser er født med manuelt gearskifte, som i en rutebil/lastbil og selvom nogle af dem senere fik automatgear var der vist ikke mulighed for sammenkobling.

Det er rigtigt, at der kunne ringes fra forreste til bagerste fører, men det har jeg nu aldrig oplevet blive brugt. Forreste fører satte toget igang og så hjalp man ellers bare til, alt efter strækningens stigninger og fald som man jo kendte til hudløshed. Når man vidste at et standsningssted nærmede sig, tog man skinnebussen ud af gear. Til gengæld holdt man nøje øje med bremsemanometeret, for blev der pludselig foretaget en opbremsning, var det bare med at få trækkraften koblet ud.
Kablet (A-kabel) mellem vognene overførte dørbetjening, ringesignal og ladning af bivognenes (Sp eller Sb) batteri. Når man kørte med to motorvogne (Sm) skulle man et sted i stammen anvende et kabel (B-kabel) som ikke overførte ladning, idet de to Sm vogne ikke måtte lade "mod hinanden".

Større godstog med to "Triangler" blev kørt på samme måde.

- Det var simpelt, men fungerede uden problemer.

Mvh.
Poul.

Ringesignaler blev brugt flittigt på GDS mellem Hillerød og Kagerup.
Med hensyn til fjernbetjening af skinnebusser, forekommer det mig, at
VGJ´s værkmester, der ombyggede skinnebusserne til delvis ½ automatisk gear, havde
planer om at etablere førerum i Sp-vogne. Tilsynet var vist ikke enig!
Hilsen
Jesper

Det var der planer om. Det har vi haft i tidligere tråde, Et interessant projekt.
I øvrigt en imponerende oprangering af skinnebusser på det foto, og en interessant beskrivelse af "styrings-og informationsproblemer i et sådant tog, også som det blir sagt på GDS.
Mener at have set en lignende oprangering af ØSJS-skinnebusser da jeg ikke kom så eksostiske steder som Stevns, men så det til racerrløb på Roskilde Ring, hvor toget var på vej vej fra-til Rosilde Stevns.

Ole

Jeg synes altid det er sjovt at se tog af gode årgange, fint kan virke sammenkoblet, når nyere materiel (ej at nævne) ikke kan.

Ikke for at forsvare IC4-materiellet, men den sammenkobling vi ser her, omfatter vist alene den fysiske sammenkobling, bremseledning og et ringetryk. Der har mindst være to lokomotivførere til at betjene trækkraften (i de trækkende skinnebusmotorvogne). Samme gjorde sig gældende på Gribskovbanen ved kørsel Hillerød-Kagerup-Hillerød.

Har desværre ikke mødt en Scandia skinnebus (endnu) så du har jo nok ret i det overnævnte.
Men eks. daddelæskerne og y-toge kan jo fint op til 5-6 enheder.

Samme gjorde sig gældende på Gribskovbanen ved kørsel Hillerød-Kagerup-Hillerød.

Det kan sagtens tænkes at det bagerste vogntog hjalp til igennem Gribskov til Kagerup, men fra Kagerup og nordover skulle de 2 lokoførere jo føre hver sin skinnebus videre. Man fortsatte med bemanding med Y-togene, selvom her kunne det foreste tog styre det bagerste, så det var ren loppetjans i det bagerste tog indtil Kagerup.
Først med Lokalbanen gjorde man op med denne praksis med det resultat at der nu er dobbelt så mange tog imellem Hillerød og Kagerup.
Det er mig en gåde man ikke har gjort det forlængst....
(Måske Niels Munch kan løfte sløret?)

Samme gjorde sig gældende på Gribskovbanen ved kørsel Hillerød-Kagerup-Hillerød.

Det kan sagtens tænkes at det bagerste vogntog hjalp til igennem Gribskov til Kagerup, men fra Kagerup og nordover skulle de 2 lokoførere jo føre hver sin skinnebus videre. Man fortsatte med bemanding med Y-togene, selvom her kunne det foreste tog styre det bagerste, så det var ren loppetjans i det bagerste tog indtil Kagerup.
Først med Lokalbanen gjorde man op med denne praksis med det resultat at der nu er dobbelt så mange tog imellem Hillerød og Kagerup.
Det er mig en gåde man ikke har gjort det forlængst....
(Måske Niels Munch kan løfte sløret?)

Det kunne man ikke så godt før man fik linjeblok Hi-Kagerup og krydsning på Slotspavillionen. Indtil da var Hillerød-Kagerup uden krydsningsmulighed og vist nok også med en lang strækning uden togfølgestationer eller hvad det nu var på en radio-strækning.

Har kigget lidt på Mire og Jens' billeder så her et par småting. :-)

[image]

Foto 1 hos Mire : Det er lige før Store Linde med Lille Linde i baggrunden.

[image]

Foto 2 hos Jens : Det er vist ikke Stuberup men Faxe Ladeplads med sporskiftet ind til kransporet i forgrunden.

Tror vist Niels vil gi mig ret. ;-)

De Bedste hilsner
Bo

Tror vist Niels vil gi mig ret.

Kære Bo,

Jeg har ingen grund til at betvivle dine udsagn, Bo, tvært imod!

Bedste hilsener
Niels

Helt rigtigt! Billede 2 er fra Fakse Laxdeplads. Hastværk er lastværk også her.

Venlige hilsener

Jens

Jeg fortsætter med flere skinnebusbilleder, forhåbentlig uden "tvillinger".

[image]

ØSJS SM 16 Hårlev 14. april 1965 JBP

[image]

ØSJS SM 11-SP 1, ligeledes Hårlev 14. april 1965. JBP

[image]

Niels Krøyer var også på færde i Hårlev og fandt her OHJ SP 226 i Hårlev den 13. juni 1965. NK

[image]

Ved siden af stod SP 5. Hårlev, 13. juni 1965. NK

Mere følger efterhånden.

Venlige hilsener

Jens

Hej!
Kom lige i tanke om SP 5 endeligt!
Her et par billeder!
[image]
Så lidt fylder vognkassen til en SP! når sæderne er taget fra,
til reserve( de lå i sadelmagerværkstedet v den gamle rundremise)
Personen der har sneget sig ind er JBP det var i påsken 1966!
Sp5 var af serie 1 og kom fra RØHJ SP1
[image]
Baneafdelingen fik sig så ved denne lejlighed en fladvogn! det er hævdet at den blev udrangeret samme år! men jeg har set den i 1968! ;-)
mvh
Thyge

[image]
Den 25. september 1965 var Niels Krøyer i Stubberup, hvor ØSJS SM 16 holdt.

Den 26. november samme år kunne man opleve en del aktivitet i Hårlev:

[image]
Først SM 12-SP 2-SP 1-SM 13 (Niels Krøyer)

[image]
Senere SM 12 og SM 13 foran et tog med gennemgående vogne (CR-vogne, så vidt jeg husker). Endnu et diesellokomotiv venter på at hente vognen til Rødvig. (Niels Krøyer).

[image]
Til sidst SM 13 i Stubberup. November er årets mørkeste måned, og gadebelysningen er tændt. (Niels Krøyer)

[image]
Den 25, februar 1967 er det igen blevet lysere, og her er SB 3 henstillet i Rødvig. Denn ualmindelige sporplan bemærkes. Få år tidligere var der et spor mellem remisesporet og drejeskiven tættere på stationsbygningen. (Niels Krøyer)

[image]
I baggrunden skjulte sig M 2 ex DSB MC 655. Sporskiftet foran motorvognen er afgreningen til havnebanen. 25. februar 1967 (Niels Krøyer)

Venlige hilsener

Jens

I en periode kørte ØSJS sine tog fra Roskilde. Ved en rejse til Køge havde jeg lejlighed til at studere arrangementet med lokomotivførerens placering. På vej til Køge konstaterede jeg, at bagerste motorvogn tilsyneladende var fjernstyret, da der ikke var nogen i det forreste førerrum. Han sad nemlig i det bagerste og kørte baglæns - på Gefühl som tidligere brskrevet i denne tråd.

[image]
Skinnebustog i Roskilde 20. december 1967. Forrest SM 15 ex KB SM 4. (JBP)

[image]
Når vi nu er ved juletrafikken ses her SM 13-SB 3-SM 16 i Køge den 23. december 1968 (JBP)

Venlige hilsener

Jens

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Lidt ØSJS - fotos

Lidt ØSJS - fotos

Lidt ØSJS - fotos

Lidt ØSJS - fotos

Lidt ØSJS - fotos

Lidt ØSJS - fotos

Lidt ØSJS - fotos

Lidt ØSJS - fotos

Lidt ØSJS - fotos

Lidt ØSJS - fotos

Lidt ØSJS - fotos

Lidt ØSJS - fotos

Lidt ØSJS - fotos

Lidt ØSJS - fotos--med et lille link til Varde

Lidt ØSJS - fotos--med et lille link til Varde

Lidt ØSJS - fotos

Gribskovbanens driftsmønster - Var: Lidt ØSJS - fotos

Gribskovbanens driftsmønster - Var: Lidt ØSJS - fotos

Lidt ØSJS - fotos

Lidt ØSJS - fotos

Lidt ØSJS - fotos

Lidt ØSJS - fotos

Lidt ØSJS - fotos

Lidt ØSJS - fotos

Lidt ØSJS - fotos

Ingeniøren

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak