Avatar

Gæt tid og sted

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 26/8 2020, 20:46 (1598 dage siden)

Disse fire fotos er formentlig unika og mig bekendt optræder de ingen steder i jernbanelitteraturen, på jernbanekilder.dk eller på arkiv.dk. Jeg ved, hvor de er taget og hvornår, og det kan I så nu få lov til at gætte på.

Klik på illustrationen for højere opløsning (TIFF-fil 34 MB).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]Klik på illustrationen for højere opløsning (TIFF-fil 34 MB).

Gæt tid og sted

af KimC, 26/8 2020, 22:17 (1598 dage siden) @ Lars

Umiddelbart får jeg en privatbanefornemmelse.

Jeg tvivler, signalerne passer med SR af 1903 og sporanlæg og bygninger tyder på noget stort, så deet kan godt være statsbane. Vognsiden af personvognen man ener på det ene billed kan jeg ikke placere, men det er en kupevogn med løbebrædder. Der er også lavet en perronforlængelse med noget der ligner sveller. Det har man kunnet se både hos privatbanerne og DSB

Gæt tid og sted

af Kristian Madsen, 26/8 2020, 22:38 (1598 dage siden) @ KimC

Skive H

Gæt tid og sted

af Jens Toft Ingemann, 27/8 2020, 14:31 (1598 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg tænker det kan være gammel Randers, strækningerne på første billede mod hhv. Århus H og Aalborg. Tid ca. 1890.

Gæt tid og sted

af Jens Bruun-Petersen, 27/8 2020, 20:53 (1597 dage siden) @ Jens Toft Ingemann

"Reglement for lokale Signaler", bind II Jylland-Fyn, 1917, siger om Randers: "Anlæget er under ombygning". En sporplan fra 1878 viser en firsporet langremise 300 m vest for Randers stations hovedbygning, og det passer med bygningen i billedets venstre side. Landskabet passer med Gudenådalen mod syd (til venstre) og det høje terræn ved Viborgvej til højre, omtrent dér, hvor vandtårnet senere blev bygget.
Der synes at være tale om fire billeder, taget ved afprøvning af det fjerneste signal. De to signalmaster foran er nok de oprindelige udkørselssignaler: Fra spor I og II mod Langaa (signalmasten til venstre) hhv. Hobro. I det fjerne skimtes to enkeltarmede indkørselssignaler. De to spor mod Langaa og Hobro skiltes ca. 1 km fra hovedbygningen, så der er plads nok.

Så jeg byder på Randers senest 1917.

Venlig hilsen
Jens

Avatar

Gæt tid og sted - gættet

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 28/8 2020, 11:42 (1597 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Jens & Jens

I er skrappe!

Bedste hilsner

Thomas

[image]

[image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak