Damplokomotiv ved Sodafabrikken i Valby (2 fotos & ??)

Endnu engang skete det: Medens jeg ledte efter noget andet, dukkede et interessant foto op:

[image] Valby, Otiliavej, Sodafabrikkerne. Tid: 1923. Foto: Peter Elfelt. www.kbhbilleder.dk - ID: 27647.

På Merte's Lieferlisten giver en søgning på "Valby" bl.a. dette hit:

Henschel D 1025/1879 Bn2t 1435 mm, neu Wetzoldt & Andersen, Helsingør [DK]
19xx Såbye & Lerche, Stenlille "JACOB"
19xx Bodilsen & Østergård, Brande
19xx Sodafabrikken Othilievej, Valby (1919 vh)

At det er det rigtige lokomotiv, jeg har fundet, vidner dette foto om, selv om det er lidt "slidt":

[image] Anlæg Brande - Grindsted. Ballastkørsel, entrp. Bodilsen & Sandager. December 1917. Henschel 1025/1879 "Jacob" (IBK forskning).

Om Valby Rangerstation vides, at det var et privat sidespor til Valbys industriområde ved Carl Jacobsensvej, Ottiliavej og Gl. Køge Landevej, ejet og drevet af Andelsselskabet Rangerstationen Valby. Sidesporet var tilsluttet statsbanenettet ved Station 68, der var et sporskifte i det indadgående hovedspor lige øst for Gl. Køge Landevej. Sporskiftet og begyndelsen til sidesporsanlægget var etableret i 1909.

Andelsselskabet Rangerstationen i Valby blev dannet i 1916 med hensyn til sporanlæg og vedligeholdelse. Fra 1919 udførte selskabet selv rangeringen indtil det reducerede industriområde i 1990 ikke længere gav grundlag for drift af sidesporsanlægget.

En kronologisk gennemgang kan findes hos Thomas Boberg: http://www.sidesporpaafribane.dk/home/station-68-valby-gasvaerk-koebenhavn-g (fra DJK Jernbanen nr. 6/1997).

Valby Rangerstation har ved flere lejligheder været emne i disse fora, bl.a. med damplokomotivet N 186 og RUSTON-traktoren samt den trækkraft, der blev indlejet, når egen var på værksted. Men nærværende lokomotiv var nyt for mig.

Måske andre ved mere om maskinen? Søren Johannessen har måske et fyldigere levnedsløb, herunder hvem der ejede maskinen (sodafabrikken, cikoriefabrikken, rangerstationen og/eller ?), og hvornår den forsvandt fra Valby?

Bedste weekendhilsener
Niels

Sodafabrikken?
Jeg synes bestemt, at det ligner De Danske Cikoriefabrikker

...............det er nemlig RICHS der driks :-)

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Sodafabrikken?
Jeg synes bestemt, at det ligner De Danske Cikoriefabrikker

Ja, det fremgår faktisk også af billedets bagside (kan ses via linket), at det er De Danske Cikoriefabrikker.

Arkivets tekstning er ikke altid lige indlysende.

Hej herinde.
Det er rigtig sjovt med den slags historiske billeder og fortællinger.

Det blev nævnt:
"Sidesporet var tilsluttet statsbanenettet ved Station 68, der var et sporskifte i det indadgående hovedspor lige øst for Gl. Køge Landevej".

Jeg kan ikke sige noget bestemt, men hvordan kom man så over det udadgående hovedspor? Fabrikkerne lå jo nord for hovedsporene, mod Toftegårds Plads.

Fra Olsen banden på Sporet er der den berømte scene, hvor de skal tage boxvognen fra Politiets udflugtstog. Det sker i et sporskifte lige vest for Gl. Køge Landevej i det udadgående hovedspor. Mon det kan være det sporskifte, der menes?

Mvh, Chivas.

Go´formiddag

Hjælper dette fra Thomas´s udmærkede sidesporsside:

http://www.sidesporpaafribane.dk/home/station-68-valby-gasvaerk-koebenhavn-g

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Det hjalp godt med de billeder. Tak for dem.
Nu kan man se hvordan sporskifterne lå. Og det fremgår også, at der på et tidspunkt var hele tre skifter på rad, der førte ind til fabrikkerne.

Jeg har også lagt mærke til på billederne, at der ikke var installeret sporstoppere (eller hvad de nu hedder, de der standser ukontrolleret adgang til hovedsporet).
Mon den sikkerhed har ligger i, at det næstsidste sporskifte var aflåst og således kun måtte/kunne låses op efter særlig tilladelse?

Er der nogen herinde, der kan bidrage med oplysninger herom?

Hej Chivas,

Thomas Boberg har på sit site: http://www.sidesporpaafribane.dk/home/station-68-valby-gasvaerk-koebenhavn-g dyrket forholdene i Valby m.h.t. såvel sidespor til Valby Gasværk som Rangerstationen.

Jeg ser dér sidesporet til Rangerstationen liggende i det udadgående hovedspor og vil på ingen måde udelukke, at den tekst, jeg har citeret i åbningsindlægget, er forkert. John Poulsen skriver også i "Byens Baner" (bane bøger 1997 - ISBN 8788632689), at "station 68" var et sporskifte i det udadgående hovedspor umiddelbart øst for Gl. Køge Landevej.

Billedet af lokomotivet ved Cikoriefabrikkerne på Ottiliavej er ligeledes bragt i denne grundige bog, der nævner, at Rangerstationen anskaffede loket 1919 fra Fasterholt (Statens Brændselsnævn), og i 1927 erstattede det med ex DSB M 83 fra 1875, indtil man i 1937 købte N 186.

Bedste hilsener
Niels

Valby, Otiliavej, Sodafabrikkerne. Tid: 1923. Foto: Peter Elfelt. www.kbhbilleder.dk - ID: 27647.

Nu forventer Niels vel at jeg skal skrive noget om den fine række af lastbiler :-)
Dateringen af billedet til 1923 ser plausibel ud.
Desværre kan jeg ikke med sikkerhed læse nummerpladen, men mon ikke det er et "K" først? Og så 777?. Kigger jeg i nummerbogen for 1922 er der et stort hul fra K 7756 til K 7800 og det skyldes formentlig at disse numre er tildelt varekøretøjer (afgiftsfrie) og motorcykler. Disse nummerbøger indeholder kun oplysninger om personbiler. Så vi kan ikke se hvilken virksomhed der ejer den.
Det er ikke en Ford TT da køleren virker for bred og der sidder et eller andet ornament på kølerkappen. Ford TT kølerkappe er normalt sortmalet med "Ford" navnet præget i stålkappen.
[image]
Jeg skal ikke kunne sige med sikkerhd hvad det er, men det kunne ligne en Dodge:
[image]
Der imod er den næste nok en Ford TT lastbil. Resten kan man ikke rigtig afgøre, men der var rigtig mange Ford T og Ford TT på gaderne på den tid (op til 50% af alle biler i landet i de år var fra Ford).

Hej Michael,

Ja, de spændende lastbiler hører skam med i (gade-)billedet; mon ikke, det er de samme, der er fotograferet her: https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/27559 - stort format kan downloades via linket. Forreste bil har reg.nr. K 7778.

Bemærk, at Rich's manden er med som reklame på bilerne:

[image]

Bedste hilsener
Niels

Mit spørgsmål afsporer jo noget videre jernbanedelen om Valby Rangerstation. I´m sorry!

Men nu er der fundet et billede frem (NM henvisning) der jo skulle gøre det let for den gode Michael at kunne fjernkende biltypen.

MEN, mit spørgsmål går mere på farverne. Hvis man ser på billedet i NM henvisning er førerhus og lad en helt anden farve. Skulle man sådan umiddelbart gå efter Richs farverne skulle de være gule! Men sammenligner man med kasserne der enten er træfarvede eller gule passer det jo så ikke.
På det viste billede jeg har fundet i en publikation https://bibliotek.kk.dk/nyheder/inspiration/kaffeerstatning-i-valby

[image]

af senere dato, er bilerne tilsyneladende sorte og med det kendte rød/gule Richs logo på sidedøren. Men ser vi så endelig på et udsnit af farvesiden herunder mellem siderne 14- 15 i Richsalbummet ”Vort Flittige Folk” fra ca. 1939/40 er lastbilerne gule, hvide endegavle med rødt ”Richs” eller som den yderste lastbil til højre rød med hvis presenning og rød/blå (kaffekande) reklame.

[image]

Da sidstnævnte billede jo stammer fra et Richs album har der jo nok været en vis kunstnerisk frihed i lighed med billederne af jernbanetankvognene, der har skiftet farve og logo i farvetillægget i det andet store Richsalbum ”Ud i vort skønne land”.
Altså, er der nogen der kender til farverne på lastbilerne i de tre perioder?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Mon ikke det nu ligger klart, at Henschel 1025/1879 kom til Rangerstationen i 1919, da de selv overtog rangeringen, og i 1927 blev afløst af ex DSB M 83 og udrangeret.

Endnu et billede af Henschel 1025 dukkede op:

[image]

Billedet er en bearbejdet udgave af dette: https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/27643 - og på bagsiden er noteret "Othiliavej Valby, Sodafabrikkerne 1921. Elfelt fot."

Lokomotivet (på afstand) er også med her: https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/27645 - sandsynligvis optaget ved samme lejlighed. Og nu er "Sodafabrikkerne" vist korrekt.

Selv om godsvogne på ingen måde hører til "mine kompetencer", kunne det da være interessant at vide mere om de højsidede, åbne vogne på "startbilledet"! Skiltene på vognsiderne er næppe Rich's manden .

M.v.h.
Niels

Selv om godsvogne på ingen måde hører til "mine kompetencer", kunne det da være interessant at vide mere om de højsidede, åbne vogne på "startbilledet"! Skiltene på vognsiderne er næppe Rich's manden .

M.v.h.
Niels

Hvis man downloader billedet i originaludgaven (TIFF 67 MB) og forstørrer det op, ser det for mig ud til at der i første felt på første vogn står

A/S Godsvognsudlejning
København

Var det ikke et af Albert Svendsen's udlejningsfirmaer ?

[image]

Hej Ole,

Det lyder ganske plausibelt. Grosserer Albert Svendsen importerede jo efter 1VK fra Tyskland ganske mange godsvogne, som blev udlejet og siden solgt til danske jernbaner.

Den højsidede, åbne type på Ottiliavej ligner bestemt den af disse tyske godsvognstyper, som ved privatbanerne typisk optrådte med litra K og siden ved DSB med litra PT (tysk: DR litra Om).

JB-P har i "Godsvognsmateriellets Historie" (bane bøger 1993 - ISBN 87 88632 43-1) skildret dette særlige islæt i jernbanehistorien, ligesom man f.eks. kan læse om Albert Svendsen og TKVJs mange K-vogne i Alkjærs artikel i Signalpostens nr. 3 og 4/1988.

Ikke alle vogne blev registreret hos jernbaneselskaber, idet nogle anvendtes lokalt på fabriksområder etc.

Bedste hilsener
Niels

Der er i øjeblikket et fotokort til salg på stamps.dk med en (DSB) godsvogn litra LK 13288 fra A/S Godsvognsudlejning

[image]
Kilde: https://www.stamps.dk/da-DK/lot/186174/danmark-godsvogn-fra-a-s-godsvognsudlejning-med-...

Jeg har umiddelbart ikke kunde finde dette litra under DSB godsvogne; er der kan pege mig i den rigtige retning?

På forhånd tak.

--
Mvh

Erik

[image]

Der er i øjeblikket et fotokort til salg på stamps.dk med en (DSB) godsvogn litra LK 13288 fra A/S Godsvognsudlejning

Kilde: https://www.stamps.dk/da-DK/lot/186174/danmark-godsvogn-fra-a-s-godsvognsudlejning-med-...

Jeg har umiddelbart ikke kunde finde dette litra under DSB godsvogne; er der kan pege mig i den rigtige retning?

På forhånd tak.

Hejsa,

Det er ikke Cikoriefabrikken i Valby men Københavns gamle banegårds godsspor med godsekspeditionsbygningen i baggrunden. Det er heller ikke et damplokomotiv men en rangerhest. Godsvognen er DSB LK 13 288.

Det er ikke Cikoriefabrikken i Valby men Københavns gamle banegårds godsspor med godsekspeditionsbygningen i baggrunden. Det er heller ikke et damplokomotiv men en rangerhest. Godsvognen er DSB LK 13 288.

Jaja, Morten.

Det er ikke Cikoriefabrikken i Valby men Københavns gamle banegårds godsspor med godsekspeditionsbygningen i baggrunden. Det er heller ikke et damplokomotiv men en rangerhest. Godsvognen er DSB LK 13 288.

Jaja, Morten.

Nej, det fandt jeg så ud af ved nærmere eftersyn, at det ikke var. Men hvor er det så henne?

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

JACOB - Henschel 1025/ 1879

En noget ufuldstændigt livshistorie for lokomotivet:

1879-80 - Entr. Wätzold & Andersen, Kbh. (Helsingør, havneudvidelse)
1900 - Entr. Fr. Johannsen & Saabye, Kbh. 'JACOB' (OKDJ - Odense-Dalby)
1913 - Entr. Saabye & Lerche, Kbh. 'JACOB' (Stenlille-Maglebjerg)
1913 - Entr. Saabye & Lerche, Kbh. 'JACOB' (DSB - Brande)
1915-17 - Entr. Bodilsen & Østergaard, Kbh? (Brande)
1917-19 - Statens Brændselsnævn, Fasterholtgårds Brunkulsleje
1920-27 - Andelsselskabet Rangerstationen i Valby 'JACOB' (Blev købt af Sodafabrikkerne for andelsselskabets regning.)
1927 solgt til Petersen & Albeck, Kbh. (Skrotfirma)

Entr. Wätzold & Niels Andersen arbejdede sammen på Grenåbanen i 1878, men entr. Wätzold deltog ikke i arbejdet i Helsingør, idet han på det tidspunkt var beskæftiget med anlæg af Frederikssundsbanen.
Hvad lokomotivet i øvrigt har lavet mellem 1880 og 1900 er uvist.
Niels Andersen samarbejdede med Monberg fra 1887, men trak sig senere ud (på grund af rigsdagsarbejde m.m., og Wätzold døde i 1892.
Fr. Johannsen & Saabye, fra 1903 Saabye & Lerche, udførte bl. a. forskellige jydske privatbaneanlæg samt 2. sporet Borup-Frederikslund, hvor lokomotivet også kan have været anvendt.

17-7-1879 - BERLINGSKE TIDENDE
Artikel: Udvidelsen af Helsingørs havn. (Uddrag)
Jordarbejdet påbegyndtes den 22de marts 1879 med trillebørtransport, som imidlertid i slutningen af april for den største deel blev afløst af hestetransport, hvortil der benyttes små vogne, der hver kan rumme ca. 1/5 cubikfavn. Kort før midten af juni måned er hestetransporten bleven afløst af locomotictransport, hvortil der benyttes et lille tænderlocomotic (på ca. 16 tons), som er leveret af Henschel & Sohn i Cassel.
Entrepreneur N. Andersen af Søholm. ....

– I artiklen er ikke angivet noget navn på lokomotivet, så det har nok ikke haft det dengang. Jorden udgravet fra havnen blev kørt ud i stranden ved Grønnehave.

20-8-1913 - ROSKILDE DAGBLAD
Notits: 'I to tempi'.
Tørvefabrikken Aamosen ved Vedde (det engelske selskab) har nu begyndt at røre på sig, idet der i disse dage sendes jærnbanemateriel til bygning af en normalsporet bane fra Stenlille til Åmosen. Skinner, sveller og vogne er sendt, og et ældre lokomotiv, 'Jacob', fra Amager-banen følger efter. Det nåede ifl. 'Hol. Amts Dagbl.' første gang kun til Glostrup, hvor det løb varmt på grund af togets fart. Nu hviler det ud i Høng-Tølløse-banens remise for at samle kræfter til mulig selv at tage den sidste strækning.

– Det med Amagerbanen betyder ikke, at lokomotivet har tilhørt Amagerbanen, men firmaet Saabye & Lerche havde værksted og oplagsplads i Kastrup.

Til sidst en annonce, som formentlig gælder JACOB, da jeg har ikke kunnet finde nogen privatbanelok, som har disse data:

22-6-1918 - INGENIØREN
Lokomotiv. 1 normalsporet 2-akslet arbejdslokomotiv tjenestevægt ca. 15 tons, cylinderdiam. 314 mm, slag 471 mm, damptryk 11 atm., hedeflade 28 kv.m, hjuldiam. 798 mm, fortrinlig grusningslokomotiv, er til salg. J. Saabye & O. Lerche, Rådhusstræde 6, København B.

Mange tak, Peter!

Bedste hilsener
Niels

God næsten middag!

Når jeg ser sådanne ting på tryk vedr. her industribanelokomotiver synes jeg, at deres historie bør få sin historiske plads i faglitteraturen, altså ikke (undskyld) kun i et fag klubtidsskrifter, men mere tilgængelig og i al fald så bevaret for eftertiden.

Uden disse industrilokomotiver har mangt og meget, bl.a. vedr. anlæggelsen af jernbanerne i Danmark, ikke kunnet lade sig gøre i det tempo det blev gjort eller muligvis opgivet, da selv menneskematerialet og dermed anlægsudgifterne uden disse små lokomotiver ville blive for store. Også større inddæmningsprojekter som bl.a. på Amager, de store brobygningsprojekter op gennem 1930´erne, anlæggelse af lufthavne og sågar de store vejprojekter på samme tidspunkt, var blevet umuliggjort uden disse lokomotiver.

Jeg er overhovedet IKKE kyndig/vidende om industrilokomotiverne i Danmark, men at industribanelokomotiverne bør have en samlet større udgivelse a lá Bays om de ”store” damplokomotiver, synes som en fornuftig ting a.h.t. at bevare også denne del af industrihistorien i Danmark.

Hvem skal så gøre det? Tja, der er jo flere entusiaster, der kan skrive og netop har industribaner som deres interesse, bl.a. her den gode Peter Andersen m. fl.

Forlag? Dansk Jernbaneklub synes jo jf. deres vedtægter at være indlysende som udgivere, det skal jo ikke dreje sig om kun de talrige monografier, men OGSÅ den smalle udgivelse. Om kommercielle forlag (bl.a. Banebøger) vil løfte opgave med de nødvendige fondsmidler ved jeg ikke, men det er da et forsøg værd! Sidst har vi jo så Danmarks jernbanemuseum, der HAR udgivet bøger. Men om de vil/kan under de nye driftsbetingelser ved jeg ikke, men igen, det er da et forsøg værd at spørge. Og så måske et lidt vildt skud, Dansk Industri??

Sidst kunne det jo også muligvis finansieres gennem private donationer, fondsmidler og tilskud fra diverse museer, altså en samlet udgivelse.

Bare nogle tanker, for ligepludselig er tiden overskredet, da dem med viden og interesse jo ikke bliver yngre, vel!

Nu skal man jo ikke bare sidde og slynge ovennævnte ud, men jeg ville da også gerne hjælpe på en eller anden måde hvis ønsket og muligt.

Med venlig hilsen og fortsat god søndag, ”stay safe and secure”.

Steffen Dresler

Kære Steff,

Uenig i dine synspunkter kan jeg ikke være; men emnet er STORT, og en gennemgang af industribanelokomotiver - normal-/smalsporede, kronologisk, fabriksvis eller på anden måde - á la Bay finder jeg ikke umiddelbart gangbar.

Industribanelokomotiverne må ses i den sammenhæng, i hvilken de benyttes, og det har Guldvang li'som anslået i "Danmarks smalsporede industribaner" (bane bøger 1998), som jeg betragter som en introduktion med eksempler på de forskellige anvendelser/industrier etc.

"Sektorvise" behandlinger kan findes i de 2 roebaneudgivelser "Roebanerne - de danske roebaner i tekst og billleder" (bane bøger 1987) og "Roer på skinner - jernbanernes rolle i dansk sukkerproduktion" (bane bøger 2008). Roebanerne udmærker sig ved at være en "rimelig veldefineret sektor".

Men, som det ses af de industribane-levnedsløb, der har været præsenteret i dette forum, går mange entreprenøres lokomotiver på kryds & tværs af både ejerskab og anvendelse, hvilket gør "sektoridéen" vanskelig.

Bent Hansen tager udfordringen op på sin hjemmeside http://bentsbane.dk/category/industribaner/ med artikler om f.eks. mergelbaneselskaber samt om "tidlige flyttelige industribaner og deres lokomotiver". Men artiklerne her løfter vel foreløbig kun en flig for det arbejde, "IBK-forskning" udfører.

Peter udgav i 1970'erne nogle oversigtshæfter om industribanetrækkraft, som jeg bl.a. har brugt som inspiration etc., men som fortjener opfølgning.

Så emnet industribanelokomotiver repræsenterer bestemt en udfordring, såvel for forfattere som for udgivere.

Bedste hilsener
Niels

Som nævnt i tråden blev Henschel D 1025/1879 i 1927 afløst af ex DSB M 83, som "kun" var fra 1875.

På www.arkiv.dk er det lykkedes at finde dette foto af M 83:

Kilde: https://arkiv.dk/vis/4384818 - klik på billedet for opr. størrelse.

Lokomotivet er angiveligt fotograferet ved remisen i Strib o. 1900, og navnene på jernbanemændene er angivet i kilden.

M.v.h.
Niels

Godaften!

Et aldeles pragtfuldt billede NM har fundet, meget sjældent, og her med et motiv af DSB litra M nr. 83, der i øvrigt havde følgende data:
Bygget af Fletcher i 1875 til De Danske Statsbaner, der året før var blevet omdøbt fra det fra De Jysk-Fynske Jernbaner (JFJ).
De fire M (fra 1879) maskiner var så afbalancerede at de åbenbart jf. datidens notater havde en overordentlig god gang i sporet. Maskinerne var standard maskiner og flere kørte i England. Herhjemme også benyttede til strækningskørsel omkring Aarhus.
Udrangeret fra DSB i 1918 og pr. 7. OKT 1918 solgt til andelsselskabet "Sydhavnsarealerne". 1927 til Rangerstationen i Valby uden nr. Navngivet "JACOB". Udrangeret 1937 og ophugget 1937 af Petersen & Albeck.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Endnu et foto af Henschel 1025/1879:

Ebeltoft-Trustrup Jernbane, Damplokomotiv foran stationsbygning. Yderst t.h. stationsforstander Carl Lundberg.
Periode: 1900 - 1910. Fotograf: Ukendt. Ebeltoft Byhistoriske Arkiv - Nummer: B10094. P.t. "klikbart".

At maskinen har været på ETJ, er vist nyt?

M.v.h.
Niels

Hvis billedet er fra Ebeltoft kunne skorstenen og huset være A. Knudsens Læderfabrik. Verandaen/indgangspartiet i gavlen er så ændret flere gange og gavlvinduerne ligner godt nok. Skorstenen på huset er flyttet senere, jeg ved ikke om det var almindeligt man flyttede en skorsten.
https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=48884
https://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1712167

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Damplokomotiv ved Sodafabrikken i Valby (2 fotos & ??)