Dagens kørsler
I dag kunne man se Mo 1846 på nogle kørsler for Jernbanemuseet.
Vognløbsskiltet er vist en smule forkert, for Mo 1846 er på det øverste billede på vej hen over ringvejen i Odense, lige før trinbrættet Odense Sygehus. Da det originale vognløbsskilt Odense-Svendborg var væk, måtte man "nøjes" med dette.
Efter nogle minutter ankom motorvognen til Fruens Bøge, hvor der var et længere ophold, således at man kunne nyde en kop kaffe eller en is i caféen på stationen (reelt udendørs pga. covid-19).
Således blev der også mulighed for nogle billeder med krydsende DSB MQ-togsæt - i løbet af året bliver det jo historie.
Omkring kl. 15.30 kørte Mo 1846 så tilbage til Odense på dagens sidste tur.
Med venlig hilsen,
FS1954