Identifikation af spansk 030 damplokokotiv på Tenerife (!)
God morgen i forum,
Tillad mig denne lidt specielle sag. En tysk hobbyfælle har bedt om hjælp til at identificere forbilledet til denne model:
Den spanske 030-klasse dækker over alle 3-koblede lokomotivtyper uden løberaksler, og hvad enten de har ind- eller udvendige cylindre etc.
Det er en vitrinemodel, formentlig i skala 1:10, som gør reklame for en udstilling, antagelig denne: ”El maravilloso mundo de la tecnología - Die Wunderwelt der Technik - Wonder world of technic” i Centro Comercial "Botanico", Puerto de la Cruz, Tenerife.
Billedet er taget engang i 1980'erne, og bygningen i baggrunden er ved fælles hjælp identificeret som "Apartamentos Masaru", Los Robles, 2 - Urbanización La Paz, 38400 Puerto de la Cruz, Tenerife:
Foto: https://apartamentos-masaru-puerto-de-la-cruz.vivetenerife.com/ .
Da Tenerife jo er et yndet feriemål også for danske, tænker jeg, at en af forummets herrer evt. er kommet dér forbi og måske også kan tidsfæste sagen yderligere ?
Bedste hilsener & undskyld ulejligheden
Niels