Smalspor

af Carsten, Valby, 27/1 2013, 13:34 (4347 dage siden)

Til herreværelsets smalsporede hjørnesofa:

Det er ikke så tit at man med et enkelt klik kan forevige en komplet jernbane, her er det lykkedes:

[image]

Strækningen er meget kort og materiellisten indeholder kun et enkelt lokomotiv og to vogne, den ene endda kun en-akslet. Banens levetid var også forholdsvis begrænset.
Som det ses på billedet er vi på en fabrik, og da jeg besøgte stedet fik jeg indtrykket af at banen var en hovsaløsning på en smutter i designet af fabriksanlægget.
På lokomotivet ses en meget pragmatisk løsning på et arbejdsmiljøproblem.

Tid, sted og anvendelse?

Med venlig hilsen

Carsten

Smalspor

af Carsten, Valby, 27/1 2013, 15:36 (4347 dage siden) @ Anders

Hej Anders

Jeg var blevet ret overrasket hvis du ikke havde haft svaret parat:-)

Er der andre der vil byde ind før jeg kommer med resten af min historie?

Med venlig hilsen

Carsten

Smalspor

af Anders ⌂, Copenhagen, 27/1 2013, 15:53 (4347 dage siden) @ Carsten

HA HA Undskyld, jeg så ikke det var en spørgeleg. Egentlig bare lidt info.
Det er så sjældent jeg kan svare på noget fra de store jernbaner...

Sidder jo og nyder at mine sporskifter stadigvæk er sne- og isfrie her på Hgl.

Men årstallet for fototidspunkt er dog fortsat i spil.

--
Venlig hilsen

Anders
www.smalspor.dk

Smalspor

af Carsten, Valby, 27/1 2013, 17:16 (4347 dage siden) @ Anders

Hej Anders

Du er da lige så velkommen som alle andre til gætte med!

Historien bag billedet er at et til lejligheden etableret selskab "Bredero Christiani Coaters" i forbindelse med anlægget af naturgasrørledninger fra gasfelterne i Nordsøen etablerede et fabriksanlæg på havnen i Esbjerg.
På anlægget beklædtes stålrør fra et tysk stålværk med et betonlag.
Formålet med betonbeklædningen er både at beskytte mod korrosion og give rørledningen vægt nok til at blive liggende på havbunden. For yderligere at beskytte rørledningen mod korrosion blev ca. hver femte rør forsynet med en stor zinkbandage der som tæreanode beskytter mod galvanisk tæring.
Nu konmmer vi så til designfadæsen i fabriksanlægget:
Monteringen af zinkanoderne foregik i en bygning ved siden af produktionslinjen og transporten skulle foregå med en gummiged. Desværre kunne gummigeden ikke komme til at få fat i rørene inde i hallen og derfor fik man den lyse ide at anlægge en meget kort jernbane så rørene kunne køres ud af fabrikshallen og gummigeden kunne få fat i dem. Lokomotivet hentedes fra England hvor Christiani & Nielsen havde brugt det ved et havneanlæg.
Udstødningen fra diesellokomotivet ledes ved hjælp af den særdeles elegante rørføring ud af fabrikshallen!
Jeg besøgte stedet i 1982.

Med venlig hilsen

Carsten

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak