Tusind tak for de dejlige billeder, Tommy.
Sin korte levetid til trods, så har banen efterladt nogle smukke "mindesmærker" i landskabet.
Sylvius Knutzen var en sand mester i at forene det smukke med det praktiske og gedigne.
Det var især på vestkysten af Vendsyssel, at de havde (og stadig har) glæde af hans virke - og her er der til tider et lidt barsk vejrlig, som stiller visse krav til materialer og udførelse.
Et vigtigt element i foreningens tanker omkring udformningen af bygningerne var et tæt sammenspil mellem det arkitektoniske design og den håndværksmæssige udførelse og kvalitet. Dette tætte sammenspil er nok også en af årsagerne til, at mange af bygningerne stadig den dag i dag står og af rigtig mange betragtes som smukke og typisk danske og derfor også - i de fleste tilfælde! - behandles med pietet og forsøges bevaret i den oprindelige skikkelse.
Lige nøjagtigt, Niels.
Bygningerne blev uden tvivl betragtet som smukke i deres samtid, de fleste synes vel også idag, at det er nydelige bygninger (spørg bare ejendomsmæglerne om hvilke bygninger, der har kortest liggetid), og tilmed gætter jeg på, at vores efterkommere om 100 år også vil synes, at de er smukke at se på.
Man kunne godt spørge sig selv om, hvordan vi dog er endt i dag med de simple, grå kasser med en "inderkerne" af træskelet med OSB-spånplade på, som i disse år skyder op i mange nye "villa"-kvarterer - men det er jo en helt anden diskussion...