Sådan en lille sidebemærkning til stedet Svalbard.

I efteråret 1991 blev jeg tilknyttet et norsk inspektionshold som hjælper og fik i den forbindelse en kollega, der lige var kommet fra Svalbard og vi brugte jo så noget af rejse- eller ventetiden til at tale om oplevelser.
Som også skrevet havde Sovjetunionen tilladelse til at grave efter kul på Svalbard og der var faktisk en relativ stor selvforsynende befolkning totalt afskåret fra ”resten af verdenen”. De levede faktisk under - set med vore øjne - kummerlige forhold. Alt der skulle bruges blev ”skibet” til øen.
Da Sovjetunionen kollapsede blev områdets nu russiske befolkning pludselig til ”det glemte folk”. Al kontakt og kommunikation stoppede med nu Rusland og befolkningen begyndte faktisk at lide. Men da øerne jo er norske kom hjælpen til de russiske indbyggere faktisk fra et uventet sted, nemlig Norge. Der er forskellen på hvad civilisation er.
Hvordan det er nu ved jeg ikke, men i begyndelsen af 1990´erne var det ”det glemte folk” i bogstaveligste forstand. Nok overhovedet ikke bemærket andre steder.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Ja det er jo egentlig pudsigt nok at imod alle fordomme holdt kommunisterne liv i befolkningen deroppe og da de så "blev frie" med kapitalistisk (oligarkisk!) økonomi og demokrati måtte de sejle deres egen sø da der ikke var penge eller stemmer i at hjælpe dem.. Nogen gange er det svært at sætte etiketter på systemer og putte folk i kasser.

Nold