Gæt en maler
Jeg forsøger. Om Th. Larsen er kunstneren kunne vi være på Frederikssundsbanen i 20`erne.
Hej PeterA,
Det gik godt nok hurtigt!
Tillykke, "kunststafetten" er din. Maleren er netop (Peter) Thorvald (Kristiansen) Larsen, 1881-1947, som i en årrække frem til sin død boede og malede i Frederikssundbanens opland, hvorved der nu & da også smuttede nogle jernbanemotiver med.
Han var oprindelig fynbo og blev malersvend fra Odense Tekniske Skole. Kom 1900-1906 på Kunstakademiet i København med August Jerndorff som lærer. Han var i en periode, 1910-1918, ansat hos Bing og Grøndahl, hvor han malede signerede landskabs- og marinemotiver på navnlig vaser.
Resten af livet ernærede han sig som kunstmaler. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1905 og udstillede på Charlottenborg hvert år fra 1913 til 1947.
Hans liv & levned kan nærmere studeres her: https://kuf.dk/thorvald-larsen/ .
I 2014 stiftedes "Thorvald Larsen Selskabet - Forening for opmærksomhed om maleren Thorvald Larsen", se: http://thorvaldlarsenselskabet.dk/ - hvor flere værker er vist, herunder også motiver fra Frederikssundbanen.
Gættebilledet har titlen "Ledvogterhuset ved Egedal" (ukendt årstal).
Selv boede jeg i området 1971-1988 med Frederikssundbanen som nærmeste jernbane og cyklede gennem hans revier til/fra jobbet på FSNVÆR.
Bedste hilsener & tillykke
Niels