Spor der forandrede verden - på godt og ondt, I (+9 fotos)
God næsten aften
Også tak for din beretning, fik mig lige til at læse op på diverse våbensystemer igen. Det viste missil (for andre: Missil=styrbar. Raket=ikke styrbar efter affyring, som nytårsraket, ved ikke lige helt hvor den rammer) kunne jeg ikke få til at være et af den daværende tyske våbenindustris udviklede såkaldte "Lenkwaffen" (Missil). Men der var et og andet bekendt med dets "boosterraketter" på siden af kroppen, ligesom i sin tid vores Nike Hercules. Altså et 1. G våbensystem i NATO regi. Og ja, det er det engelske "Bloodhound" Jord til luft system. Og modsat "vores" Ajax og Hercules systemer med en "solid rocket booster" (som de to raketter på siden af den daværende løfteraket for rumfærgen) var Bloodhounds hovedfremførsel en ramjet ligesom den tyske V1. Men for at komme af rampen, havde den altså et antal solid booster rockets, der blev smidt af kort tid efter affyringen.
Det er IKKE legetøj, kender dog ikke helt til Bloodhound systemet, men Hercules havde altså en hastighed på March 2 når den forlod rampen, godt nok noget af en knald i bogstaveligste forstand! Og så var det elektriske med gode gamle radiorør, nok lidt mere solide end på min families gamle LL radio (den ved Vanløse station).
Jeg mener at man på billedet før kan se en "launcher" for 4 stk. RGM4 Harpoon antiskibsmissiler (nok i den bredere befolkning kendt som "Hovsa-missiltypen").
Der skal åbenbart fyldes et og andet omkring det absolut demilitariserede område ved Kraftværket og så lugter det jo lidt af missiler.
Med venlig hilsen og god kommende weekend
Steffen Dresler
NB: Nok ikke alment kendt, men der ligger en forholdsvis intakt Lancaster bomber i søen ved flyvepladsen, meeeeen, den ER rippet for interessante dele af RAF museet.