Er I med på en gætter?

af Niels Munch, 26/5 2020, 13:41 (1642 dage siden)

[image]

Der forekommer mig at være lidt stille på cigarforum, så måske I er med på en gætter?

Det drejer sig om dette valsprog: Cannae nostra faece non agunt.

Hvad er 1. dets oprindelse og 2. dets jernbanemæssige tilknytning?

Indviede læsere/skribenter bedes selvfølgelig holde lav profil ;-). Og svær er den vist i øvrigt ikke .....


God fornøjelse alligevel
Niels

Avatar

Er I med på en gætter?

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 26/5 2020, 13:56 (1642 dage siden) @ Niels Munch

Google translates oversættelse: "Vores sukkerrør trækker bly". :-D :-P ;-)
(Antog at det var latin?)

Er I med på en gætter?

af Niels Munch, 26/5 2020, 14:19 (1642 dage siden) @ Michael Deichmann

Google translates oversættelse: "Vores sukkerrør trækker bly". :-D :-P ;-)
(Antog at det var latin?)


Hehe, det viser så Googles utilstrækkelighed i at gennemskue kreative hjerner.

Er I med på en gætter?

af Krabsen, 26/5 2020, 14:25 (1642 dage siden) @ Niels Munch

[image]

Der forekommer mig at være lidt stille på cigarforum, så måske I er med på en gætter?

Det drejer sig om dette valsprog: Cannae nostra faece non agunt.

Hvad er 1. dets oprindelse og 2. dets jernbanemæssige tilknytning?

Indviede læsere/skribenter bedes selvfølgelig holde lav profil ;-). Og svær er den vist i øvrigt ikke .....

Du har vist betrådt disse emner før - forhåbentlig i gummistøvler og med næseklemme :-P

Ekstra hint: MMMMMMMMMMMMMMMMDXCI

Er I med på en gætter?

af Krabsen, 26/5 2020, 14:27 (1642 dage siden) @ Niels Munch

Google translates oversættelse: "Vores sukkerrør trækker bly". :-D :-P ;-)
(Antog at det var latin?)


Hehe, det viser så Googles utilstrækkelighed i at gennemskue kreative hjerner.

Alene den manglende negation i resultatet viser at lige denne oversættelse i al fald er på gyngende grund - man kan vel ikke kalde det at træde i spinaten, men i noget andet...

Er I med på en gætter?

af Niels Munch, 26/5 2020, 14:38 (1642 dage siden) @ Krabsen

Du har vist betrådt disse emner før - forhåbentlig i gummistøvler og med næseklemme :-P

Ekstra hint: MMMMMMMMMMMMMMMMDXCI


Helt ærligt; jeg har været der flere gange, både her & dér, og altid i "små sko" og under nydelse af stedets friske (hav-)luft - og det i øvrigt i godt, fagligt selskab. Men dine mange romertal kløjs jeg i.

M.v.h.
Niels

Er I med på en gætter?

af Leif Jørgensen, Hedehusene, 26/5 2020, 15:11 (1642 dage siden) @ Niels Munch

En hurtig søgning på Google viser, at vi skal have fat i artilleriofficeren Addo Løvenørn Bardenfleth (1861-1924):

" 3. Batteri / 1. Artilleriafdeling

3. Batteri er oprindelig oprettet i 1675, men blev i 1910 overført til Sjællandske Artilleriregiment for at danne stammen i den nyoprettede 5. Artilleriafdeling. Det nuværende 1. Artilleriafdelings 3.Batteri er oprettet den 1. juni 1910 ved en parade på Bådmandsstrædes kaserne i København.

Under hele første verdenskrig bevogtede batteriet indsejlingen til Nyborg fra en stilling på Knudshoved. Batteriets chef under hele krigen var den navnkundige kaptajn A.L. von Bardenfleth, der har givet batteriet dets navn: Batteri Bardenfleth.

(...)
Batteriets latinske valgsprog "Cannae nostra faece non agunt" referer til en episode under første verdenskrig, hvor batterichefen svarede en forespørgsel om at stille hestekøretøjer til rådighed for bortkørsel af gødning. Hertil svarede kaptajn Bardenfleth efter sigende: "Vores kanoner kører ikke med lort!"

(...)
I slutningen af juli 1914 forespurgte den tyske gesandt i København vor regering, om Danmark ville minespærre farvandene til og fra østersøen eller overlade det til Tyskland. I hast afholdtes et lukket rigsdagsmøde. Efter dette telegraferede kong Christian resolut til den engelske konge Georg V, der straks, sammen med det engelske admiralitet, gik med til, at opgaven skulle tilfalde Danmark. Umiddelbart derefter udlagdes minerne med bevogtning af 2. eskadre i Storebælt og to detachementer som landfæster, et på Sjælland på Halvskov rev og et på Fyn på isbådsstationen på Knudshoved, sidstnævnteunder kommando af kaptajn Bardenfleth. Efter at jeg havde modtaget detaillerede ordre af kaptajnen, samlede jeg den til ham ankomne artilleristyrke, der bestod af mandskab fra 30 forskellige underafdelinger af felt- og fæstningsartilleriet. Kaptajnens påfølgende ordre lød således: "De vil kl. 7 i aften på godsbanegården modtage kanoner, ammunitionsvogne, ammunition, tæpper, lagner, håndklæder, sadel- og seletøj m.v. samt heste til fire befalingsmænd og indlade alt dette i et af DSB anvist godstog, der skal være parat til afgang inden kl. 4 morgen." Hvorhen vi skulle, vidste kun kaptajnen. Ved15-tiden nåede vi til Nyborg. Her fik vi at vide, at vi, sammen med et halvkompagni fra 6. regiment, skulle besætte isbådsstationen på Knudshoved.

(...)
En såkaldt fiduskasse fremkom senere ved, at Nyborg ungdomsfængsel ønskede at aftage vor hestegødning fra vore 60 heste. Pengene vi fik for gødningen anvendtes til køb af nye noder (til batteriets musikkorps), reparation af instrumenter og til traktement af kaffe og wienerbrød til hele styrken ved ganske særlige lejligheder, når kassens midler tillod det. En dag blev kaptajn Bardenfleth ringet opaf en af Nyborg fængslets kontorister. Han skulle hilse og spørge fra fængselsinspektøren om batteriet fremtidig med sine vogne ville transportere gødningen til fængslet. Bardenfleths svar faldt omgåede: Vil De hilse Deres inspektør og sige ham, at batteriet Bardenfleth kører med kanoner og D.g.m. ikke med lort! - slut! røret på. -

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Er I med på en gætter?

af Krabsen, 26/5 2020, 15:11 (1642 dage siden) @ Niels Munch

Du har vist betrådt disse emner før - forhåbentlig i gummistøvler og med næseklemme :-P

Ekstra hint: MMMMMMMMMMMMMMMMDXCI


Helt ærligt; jeg har været der flere gange, både her & dér, og altid i "små sko" og under nydelse af stedets friske (hav-)luft - og det i øvrigt i godt, fagligt selskab. Men dine mange romertal kløjs jeg i.

Det var også et lidt langt skud (pun intended), men man er vel artillerist.. :-P

Tallet er 16591 - og finder man tråden i forum med dette nummer, så ender man her:

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=16591

Og så er der ikke langt til historien bag valgsproget, der f.eks. kan findes her:

https://www.reventlow.dk/tng/getperson.php?personID=I13993&tree=reventlow


Jeg er på ingen måde latinkyndig, men faece startede tankerækken..

mvh

Er I med på en gætter - løst, Batteri Bardenfleth

af Niels Munch, 26/5 2020, 16:07 (1642 dage siden) @ Leif Jørgensen

Kære Leif,

Både Krabsen med sit sidste link (ikke det om de københavnske latrintransporter) og du med relevant udskrift af samme link har ramt plet.

Valsproget er indstiftet af artillerikaptajn Addo Løvenørn von Bardenfleth (1861-1924):

[image]

..... der ved 1VKs begyndelse var hjemkommanderet, men som med sikringsstyrken blev genindkaldt. På marinens anmodning blev der ved Knudshoved (og Halsskov) udlagt artilleridetachementer, der skulle sikre minespærringen i Storebælt. På Knudshoved blev batteriet opstillet af kaptajn (i dagens terminologi major) Bardenfleth, og Knudshoved Station tjente som "garnison". Batteriet var under operativ ledelse af Marinestation Slipshavn og 2. Eskadre, der under krigen blev suppleret med både søfly og U-både.

Jeg "faldt over" denne excentriske kaptajn, da jeg på www.arkiv.dk søgte på "Knudshoved" og konstant støtte på "Batteri Bardenfleth". Bl.a. dette foto af Knudshoved Station fra vandsiden:

[image]Bygningerne på Knudshoved med nogle af Bardenfleths soldater. År 1916.

..... samt f.eks. dette, set fra remisen med stationsbygningen t.v. bag isbådshuset:

[image]Postkort fra Knudshoved med mange soldater. År 1916.

Klik på billederne for opr. størrelse.

Man ser dels sporet mod molen (t.h.) samt det spor, som fra drejeskiven skærer molesporet næsten vinkelret, jf. sporplanen:

[image]

At mandskabet skulle fornøjes, ses af denne fastelavnsridning:

[image]Tøndeslagning til hest.

..... der under musikledsagelse foregik i molesporet. Desuden var julen en alvorlig sag, hvilket denne beretning vidner om: https://www.kristeligt-dagblad.dk/bagsiden/en-saerpraeget-julehoejtidelighed .

At krigen skulle vare så længe, havde ingen næppe ventet, men alligevel holdt Batteri Bartenfleth skansen, hviklet beskrives i denne særdeles læseværdige artikel "Batteriet Bardenfleth – da Første Verdenskrig kom til Nyborg": https://docplayer.dk/6624816-Batteriet-bardenfleth.html .

Man forsvarede Storebælt med 9 cm kanoner, der var hærens første riflede bagladekanoner og egentlig lagt i mølpose:

[image]Overvågning af skydeterrænnet.

Og valsproget: "Vores kanoner kører ikke med lort" er stadig valsproget for 3. batteri under 1AA i Danske Artilleriregiment i Oksbøl, der har sidespor til Vestbanen.

Læs nu de morsomme artikler i de indbyggede links; de må have interesse for andre end os, der har haft "ét ben i hver lejr".


Bedste hilsener & tak for medspil
Niels

Er I med på en gætter - løst, Batteri Bardenfleth

af Krabsen, 26/5 2020, 16:10 (1642 dage siden) @ Niels Munch

Kære Leif,

Både Krabsen med sit sidste link (ikke det om de københavnske latrintransporter) og du med relevant udskrift af samme link har ramt plet.

Indrømmet :-(
- jeg tænkte ikke på sporforbindelsen til Knudshoved, men formodede at Amagerbanen havde været brugt til latrintransporter, og at det var 'jernbaneforbindelsen'.

Avatar

Er I med på en gætter - løst, Batteri Bardenfleth

af Morten Flindt Larsen, København K, 26/5 2020, 16:26 (1642 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels,

Tak for en sjov gætter. Selv turde jeg på grund af totalt manglende forudsætninger ikke gætte med, men jeg kan dog supplere med øverst tre fotos fra Knudshoved i 1915 og nederst et fra Halskov i 1915.

[image]
[image]
[image]
[image]

Er I med på en gætter - løst, Batteri Bardenfleth

af Niels Munch, 26/5 2020, 16:55 (1642 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

[image]Halsskov i 1915.


Hej Morten,

Tak for supplerende billeder. Fra Signalposten har jeg fisket denne sporplan fra Halsskov:

[image]

I dag er der ikke meget tilbage derude, kun huset med det karakteristiske udhæng samt isbådsmuseet i den hvide bygning bagved:

[image]Halsskov Odde 23.09.2014 (nm).


Bedste hilsener
Niels

Er I med på en gætter?

af Niels Munch, 26/5 2020, 22:02 (1642 dage siden) @ Niels Munch

Nu, hvor denne gætter med et par behjertede forumskribenter er løst, kunne jeg godt tænke mig at vide, om andre forumdeltagere har haft fornøjelse af opgaven - eller, som jeg selv - måske oven i købet har lært noget af den?

M.v.h.
Niels

Er I med på en gætter?

af Jørgen Pagh Jensen, 26/5 2020, 22:08 (1642 dage siden) @ Niels Munch

Stor fornøjelse + har lært noget.

Er I med på en gætter?

af K564, 26/5 2020, 22:13 (1642 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Det er altid godt at lære noget nyt.
Hilsner Keld

Er I med på en gætter?

af ivar, 26/5 2020, 23:41 (1642 dage siden) @ Niels Munch

Jo da, fik lige læst op på artilleriet - med tryk på ar. Et stykke nede af mit træ, har jeg en artillerist, der var med ved Københavns bombardement og lidt længere oppe en tipoldefar, der var artillerioverkonstabel under første slesvigske krig. Jeg blev lidt klogere, og kan bruge det, det skader ikke :-)

mvh
-ivar

Er I med på en gætter?

af Niels Munch, 17/3 2024, 13:11 (251 dage siden) @ ivar

Efter et - langt og stærkt forsinket - tilløb kan jeg tilstå, at min salig Fader (f. 1905) i 1927 var artillerikonstabel ved 7AA på Langelandsgades Kaserne i Aarhus, hvor han var rekylgeværskytte samt kusk for obersten. Om han samlede hestepærer op, ved jeg ikke. Men pjecerne var også hestetrukne.

Og - endnu længere tilbage - var min endnu saligere Morfader (husmand på Gudmekanten, f. 1875) under 1VK indkaldt til sikringsstyrken på Nyborg Slot. Om han til grøntsagerne, de dyrkede på volden, var med til at efterspørge hestepærer fra Knudshoved, ved jeg heller ikke.

[image]
Nyborg Slot: Et kompagni marcherer gennem Landporten ad "Rigets Hovedstrøg" (arkivfoto).

Men i sine yngre dage havde han bl.a. job i en banekolonne ved SNB - og så blev nærværende indlæg alligevel jernbanerelevant :-D .

[image]
Anlægsarbejde ved SNB 1897. Fotograf Ukendt. Svendborg Byhistoriske Arkiv - Nummer: B6299.

M.v.h.
Niels

Er I med på en gætter?

af Lars, 17/3 2024, 13:17 (251 dage siden) @ Niels Munch

...

Men i sine yngre dage havde han bl.a. job i en banekolonne ved SNB - og så blev nærværende indlæg alligevel jernbanerelevant :-D .


[image]
Anlægsarbejde ved SNB 1897. Fotograf Ukendt. Svendborg Byhistoriske Arkiv - Nummer: B6299.

M.v.h.
Niels

Hvem af personerne er så den salige?

--
mvh
Lars

Avatar

Er I med på en gætter?

af Morten Flindt Larsen, København K, 17/3 2024, 13:26 (251 dage siden) @ Lars

...

Men i sine yngre dage havde han bl.a. job i en banekolonne ved SNB - og så blev nærværende indlæg alligevel jernbanerelevant :-D .


[image]
Anlægsarbejde ved SNB 1897. Fotograf Ukendt. Svendborg Byhistoriske Arkiv - Nummer: B6299.

M.v.h.
Niels


Hvem af personerne er så den salige?

Det er de - fototidspunktet taget i betragtning - nok allesammen, Lars. ;-) :-P

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Er I med på en gætter?

af Niels Munch, 17/3 2024, 13:46 (251 dage siden) @ Lars

Hvem af personerne er så den salige?

Hehe Lars; begge billederne er repræsentative for de "epoker", min salig Morfader rumsterede i. Han er dog næppe med på nogen af disse billeder, sorry. Mine fynske bedsteforældre optræder fortrinsvis på husfotografen Gerda Petersen's portrætoptagelser, og hun var med sit glaspladekamera vist ikke så terrængående.

M.v.h.
Niels

Er I med på en gætter? Svellelægning

af Lars, 17/3 2024, 14:33 (251 dage siden) @ Niels Munch

[image]
Anlægsarbejde ved SNB 1897. Fotograf Ukendt. Svendborg Byhistoriske Arkiv - Nummer: B6299.


Svellerne på banen var tilsyneladende "rå" træstammer i passende længde lagt med ret stor afstand?

Var det almindeligt på de fynske privatbaner? Det var næppe egnet til de høje hastigheder.

I 1953 blev banen da også sporfornyet, så hastigheden kunne sættes op til 75 km/t ifølge optegnelserne her på "jernbanen"

--
mvh
Lars

Er I med på en gætter? Svellelægning

af Martin Wilde, 17/3 2024, 14:49 (251 dage siden) @ Lars

[image]
Anlægsarbejde ved SNB 1897. Fotograf Ukendt. Svendborg Byhistoriske Arkiv - Nummer: B6299.

Svellerne på banen var tilsyneladende "rå" træstammer i passende længde lagt med ret stor afstand?

Var det almindeligt på de fynske privatbaner? Det var næppe egnet til de høje hastigheder.

I 1953 blev banen da også sporfornyet, så hastigheden kunne sættes op til 75 km/t ifølge optegnelserne her på "jernbanen"

Jeg kan se af billedet, at det er smalt spor med tipvogne og med heste som trækkraft. Ved sådant provisorisk spor var det vist ikke så usædvanligt med enkle sveller af tilhugget træ og lang svelleafstand mv.
Da SNB åbnede, var sporet lagt med normalspor til 75 km/t og banen indhegnet, men fordi der ikke var råd til vogterhuse og ledvogtere - på nær en centralt beliggende overkørsel i Nyborg - måtte der kun køres 45 km/t.
Da SFJ nogle måneder efter åbningen af SNB åbnede statsbanen Nyborg-Ringe, som var indhegnet og med bevogtning og derfor godkendt til 75 km/t, omlagde SFJ trafikken, så der kørtes Nyborg-Ringe-Svendborg og Odense-Ringe-Faaborg. Tros omvejen via Ringe var køretiden Svendborg-Nyborg næsten ens ad de to baner.
Denne konkurrerende kørsel ophørte i 1802, da SFJ forpagtede SNB. Og SFJ giv over til igen at køre Odense-Ringe-Svendborg og Nyborg-Ringe-Faaborg.

Er I med på en gætter? Svellelægning

af Niels Munch, 17/3 2024, 14:55 (251 dage siden) @ Lars

Svellerne på banen var tilsyneladende "rå" træstammer i passende længde lagt med ret stor afstand?
Var det almindeligt på de fynske privatbaner? Det var næppe egnet til de høje hastigheder.

Lars, det er entreprenørsporene, du ser, og de havde mig bekendt en sporvidde på 750 mm.

M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak